Samtaler på slottet: Renæssancens dronninger og knaldhyttedramatik
13/9 kl. 17.30-18.30
Hvem var de danske dronninger? Hvordan begik de sig i det royale magtspil? Hvad var de motiveret af? Kom med, når historikerne Cecilie Nielsen (DR) og Emma Paaske (Rigsarkivet), fortæller om og diskuterer historien om de danske dronninger og kvinderne ved det danske hof i renæssancen. Her får du serveret historien, som du aldrig har hørt den før, for denne samtalesalon lægger hovedvægten på de sensationelle, dramatiske, sjove og spektakulære fortællinger. Samtalesalonen afholdes i Riddersalen på Rosenborg slot. Samtalesalonen afholdes i forbindelse med Golden Days.
Praktisk info
Hvor: Rosenborg Slot
Pris 115 kr.