Paneldebat om 16 nye gobeliner

I 2020 afgav Ny Carlsbergfondet en historisk ordre på 16 gobeliner til Mobilier National, en af Frankrigs største kulturinstitutioner, der blandt sine mange opgaver er ansvarlig for de berømte Gobelins-værksteder i Paris.

Kongernes samling – Amalienborgmuseet, Rosenborg Slot og Koldinghus har den store ære at være modtagere af hele 16 smukke gobeliner, der skal hænge på Koldinghus.

Gobelinerne er i fuld gang med at blive vævet på de berømte Gobelins-værksteder i Paris og Aubusson og Beauvais-værksteder. Disse imponerende gobeliner, der er designet af kunstnerne Bjørn Nørgaard, Alexander Tovborg, Tal R og Kristine Roepstorff, bliver leveret til Koldinghus, hvor de vil være et pragtstykke i udstillingen, så alle kan nyde de smukke værker og det utrolige håndværk, som gobeliner er.

En bestilling på 16 gobeliner er af historisk karakter, og 12. juni samler vi de helt centrale personer og organisationer bag dette kæmpe projekt til en spændende paneldebat. Her vil vi komme i dybden med baggrunden og omfanget af den historiske bestilling af intet mindre end 16 gobeliner samt det dansk-fransk samarbejde.

Panelet består af Christine Buhl Andersen, forperson for Ny Carlsbergfondet og Hervé Lemoine, præsident for Mobilier National, og kunstneren Bjørn Nørgaard.

Museumsdirektør ved Kongernes Samling Thomas C. Thulstrup og Frankrigs ambassadør i Danmark, H.E. Christophe Parisot, står for introduktionen til panelet.

Paneldebatten er arrangeret af Institut français – det franske kulturcenter i Danmark, Kongernes Samling, Ny Carlsbergfondet og Mobilier National.

 

Praktisk

Sted: Rosenborg

Tidspunkt: Onsdag 12. juni, kl. 17:30 – 18:45

Pris: 50 kr. | 25 kr. for museumsklubben, studerende med gyldigt studiekort samt Ældre Sagen og Danish Club

Køb billetter her

Foto: Direction artistique Spela Lenarcic IIIRD MAN

Tilbage til oversigt