Påskerundvisning for børn og deres forældre om Christian 4.

Børn og deres forældre kan i påskeferien og ugen op til komme med på spændende rundvisning på Rosenborg Slot. Hver dag i tidsrummet kl. 10.10-11.00 kan I komme helt tæt på  Christian 4., når vores læringspilot tager jer med rundt på slottet og fortæller nogle af mange spændende historier om den berømte konge.

Turen går bl.a. gennem Kongens Vinterstue, hvor man kan se og høre fortællingen om de lydkanaler, som han brugte til at imponere sine gæster. Oplev også Kongens soveværelse, hvor man både kan se hans blodplettede tøj og hans såkaldte ”hemmelighed” – hans toilet.

Turen slutter i den smukke Riddersal, og hvorefter I har mulighed for at se Skatkammeret i kælderen på egen hånd.

Dato: 3.-10. april 2023 kl. 10.10-11.00
Sted: Rosenborg Slot
Varighed: Ca. 45 minutter
Pris: Voksen 130 kr. Børn og unge under 18 år: Gratis adgang | gratis for årskortholdere

Pladser til børnerundvisningerne og billetter til Rosenborg Slot skal bookes på forhånd her
Der er desværre begrænset antal pladser.

Tilbage til oversigt