Kristi himmelfart: Ramasjang Mysteriet detektivjagt

Hver dag i Kristi himmelfartsferien 26.-29. maj mellem 10-15.

Køb billet her – vær opmærksom på, at billetten skal købes online

I Kristi himmelfartsferien kan alle børn komme med på en Ramasjang Mysteriet detektivjagt rundt på Rosenborg.

I den nyeste sæson af Danmarks Radios populære børneshow, Ramasjang Mysteriet, er der fokus på Dronningens kronjuveler. I den forbindelse kan børn prøve kræfter med en Ramasjang Mysteriet detektivjagt i Kristi Himmelfartsferien på Rosenborg, hvor kronjuvelerne befinder sig.

Det kan du opleve

Rosenborgs ædle skatte er i fare! Ramasjang Mysteriets syv kendte skurke har ændret koden til slottets alarmsystem. Ronni Roligan, Hanne Riffel og alle de andre skurke, har nemlig planer om at stjæle selveste kronjuvelerne, der funkler i Skatkammeret dybt under slottet. Kristian har derfor sendt sine detektivassistenter til Rosenborg, og de har hårdt brug for hjælp fra skarpe superdetektiver til at løse opgaven med at finde de fire cifre, der kan slå alarmsystemet til igen.

Hver dag i ferien kan børn komme med på jagt efter koden til slottets alarmsystem. I starter turen i vores Læringshus, hvor Kristians tilsendte detektivassistenter har kontor. De vil sætte jer ind i mysteriet, og sende jer afsted på jagt efter spor rundt på slottet.

På slottet møder I genkendelig Ramasjang Mysteriet scenografi ved hver af de fire spor. Som tak for de unge detektivers kæmpestore hjælp modtager børnene en lakridspibe og en video med Kristian, der takker for hjælpen.

Aktiviteten faciliteters af Kongernes Samling Rosenborg.

Praktisk info

Pris: 45 kr. pr. barn. Alm entrébillet for voksne (125 kr.).
Hvornår: 26.-29. maj kl. 10-15.
Varighed: ca. 1 time.
Hvem: 5-11 år – men alle børn er velkomne.
Vær opmærksom på, at billet kun kan bookes online. Book billet her

Billetten gælder også til dit besøg på slottet og i Skatkammeret. Vær opmærksom på, at det ikke er muligt at komme ind på slottet eller i Skatkammeret hverken før eller efter jeres indgangstid til aktiviteten.

Tilbage til oversigt