Frederik 4.s krucifiks

Selv de mindste genstande kan have en stor betydning. Kom helt tæt på kærlighedshistorien mellem Frederik 4. og den italienske Maria Trenta fra Lucca, når museumsdirektør Thomas Thulstrup viser en lille, men meget betydningsfuld genstand frem fra samlingen.

Få historien uddybet: Frederik 4.s krucifiks

Da Frederik 4. som kronprins i 1691 var på dannelsesrejse rundt i Europa kommer han til Italien, hvor han møder den italienske skønhed Maria Trenta fra Lucca og bliver dybt forelsket. Kronprinsen tager videre, men vender tilbage til Lucca i 1709 for at finde Maria igen, men finder ud af at hun er gået i kloster. Beretninger fortæller, at de mødtes flere gange, og at det var en ulykkelig afsked. Den eneste gave, hun havde mulighed for at give Frederik var krucifikset – et symbol på den gud hun brugte sit liv på.

Krucifikset er lavet af sølv med forgyldte ornamenter og med tilhørende etui af sølvfiligran. Ifølge italienske beretninger skænket Frederik IV af Maria Maddalena Trenta fra Lucca, som kongen første gang traf 1692, anden gang 1709, hvor hun var gået i kloster.

Læs mere om Frederik 4. her