Børneaktiviteter i efterårsferien 

I denne efterårsferie kan du opleve Christian 5. helt tæt på. I forbindelse med vores nye særudstilling ‘Magt og mod – Christian 5.s verden’ har vi oprettet to særlige aktiviteter til børn og børnefamilier. Læs mere nedenfor.

Kongens efterfølger 

Kom med på genstandsjagt i særudstillingen om Christian 5., når vores læringspilot tager dig med tilbage i tiden til dengang de første enevældige konger levede.

Mød Christian 5., hør om hans vilde karruseller, krige, jagter og prøv selv kræfter med den kongelige etikette. Men hvad vil det sige at være enevældig, og hvilke evner skal man have for at magte titlen som enevældig og som konge? Hvem skal følge efter, når kongen dør, og hvad skal den næste konge i rækken kunne?

Pssst! Hvis du har det, der skal til for at blive kongens efterfølger, så er du måske så heldig, at du får din helt egen Christian 5. orden.

Forløbet er henvendt til børn i alderen 5-9 år.
Forløbet varer ca. 1½ time.
Deltagelse er gratis for børn når den voksnes entrebillet er betalt.
Entrébillet skal købes på forhånd. Køb her.
Mandag til torsdag i efterårsferien kl. 10.10-11.40.

Paryk, Krone, Gevir – en sanselig oplevelse om Christian 5.

Find fantasien frem, når Kongernes Samling åbner dørene op for en anderledes og sanselig oplevelse. Hvem var Christian 5.? og hvad vil det egentlig sige at være enevældig og Guds udsending på jorden?

Paryk, Krone, Gevir er en kunstnerisk fortolkning af Christian 5.s tid og liv og giver mulighed for at opleve Kongernes Samlings nye udstilling med hele kroppen. Paryk, Krone, Gevir er udviklet i et samarbejde mellem Kongernes Samling og skuespiller Christian A. Rossil. Oplevelsen er målrettet aldersgruppen 8-13 år og alle der interesserer sig for tiden før Danmark blev et demokrati.

Forløbet er henvendt til børn i alderen 8-13 år.
Deltagelse er gratis for børn når den voksnes entrebillet er betalt.
Entrébillet skal købes på forhånd. Køb her.
Fredag til søndag i efterårsferien kl. 10:10-11:00.