Foto: Maria Tuxen Hedegaard

Permanent udstilling – forventes at stå indtil 2030.

Se åbningen 6. oktober 2022 lige her

En verden af vildskab og overdådig porcelæn åbenbarer sig, når Kongernes Samling for første gang udstiller det originale Flora Danica-stel i Bibliotekssalen på Koldinghus.

Med 1.530 intakte dele er Flora Danica-stellet ikke alene verdens bedst bevarede pragt-stel fra 1700-tallet, men uden tvivl også verdens vildeste stel, når det kommer til pragt, myter og dekorationer. I pragtudstillingen om Flora Danica-stellet på Koldinghus er det muligt at dykke ned i det storslåede stel og de fascinerende tanker og storpolitiske myter, som stellet gemmer på. Sat i scene på det skrøbelige hvide porcelæn, der med sine talrige steldele og sirlige gengivelser af den vilde danske botanik er en helt central nøgle til forståelsen af oplysningstidens Danmark og som de danske kronjuveler endnu i dag er i brug, når Kongehuset skal markere helt særlige begivenheder.

Se videoen “Et kongeligt taffel” og bliv klogere på hvordan et taffel foregik 1803

I 1803 fejrer Christian 7. sin 54-års fødselsdag og inviterer til gallataffel. Her bliver Flora Danica-stellet for første gang benyttet. I filmen fortæller museumsinspektør Jesper Munk Andersen om, hvordan sådan et taffel foregik og hvordan stellet skulle lægge op til samtale. Hør om formålet med servicets særlige dekoration – den vilde flora – som i dag forbindes med en hyldest til den vilde natur.

Flora Danicas tilblivelse

I udstillingen ”FLORA DANICA – Verdens Vildeste Stel” udfoldes historien om det historiske stels tilblivelse, der hænger uløseligt sammen med bogværket Flora Danica. Verdens mest ambitiøse kortlægningsarbejde af vilde planter, der skulle komme til at strække sig over 122 år og i alt opliste 3.240 vækster i smukke kobberstik og præcise beskrivelser.

Netop dette prestigefyldte arbejde, der sigtede på at indsamle viden og skabe nytte af den vilde natur såvel som kaste glans over det enevældige styre, blev omkring 1789 sat til skue på porcelæn. Hvornår denne vilde idé opstod, hvem der fostrede den næste absurde tanke at dekorere porcelæn med vilde planter og til hvem det prægtige service var tænkt, forbliver endnu den dag i dag et mysterium. For vores viden om pragtstellets opståen er lige så begrænset som myterne om stellet er mange.

Vilde rygter og storpolitiske dramaer

Allerede mens stellet blev skabt svirrede rygterne om formålet med pragtservicet dekoreret med de vilde planter. Som en steppebrand bredte rygterne sig rundt i Europa og hurtigt kobles produktionen med det porcelænsbegejstrede russiske kejserinde Katarina den Store. Måske Flora Danica-servicet var tiltænkt netop hende som en diplomatisk gave i en udenrigspolitisk anspændt periode, hvis da ikke stellet med de vilde planter fra en start var tænkt til den danske konges taffelbord som en vild form for politisk nudging til fastholdelse af en ført politik.

For lige så storpolitiske dramaer der i perioden for stellets tilblivelse udspillede sig på internationalt plan, ligeså højdramatisk var kampen om kongemagtens politiske kurs i det danske rige, hvor en indædt fejde for og imod reformer fandt sted. Hvordan Flora Danica-stellet placerer sig mellem reformer, diplomati og vilde rygter forbliver endnu i dag en gåde. En gåde som omkring 1789 satte en helt enestående blomst i form af det unikke stel, hvis lige i størrelse og sælsomme dekorationer ikke før eller siden har set sit lige.

Giftige svampe og avanceret reklame

På samtlige af Flora Danica-stellets mange dele er kobberstikkene fra bogværkets kortlægning sirligt gengivet i skalaen én til én. På terriner, vinkølere og tallerkner vrimler det med andre ord frem med den vilde flora: fra de mest undseelige alger på norske klipper over giftige svampe i danske skove til lange græsser på de holstenske heder.

Mens kobberstikkene let lod sig overføre til stellets store stykker som terriner og fade, måtte porcelænsmalerne udvise stor opfindsomhed for at få andre stik til at passe. Lange stilke måtte deles, græsplanter lægges ned og blade snos rundt for at få plads til plantedekorationerne på de runde og kurvede asietter, cremekopper og saltkar. Mantraet var akkuratesse frem for alt – og korrekte gengivelser frem for dekorativ skønhed. Stellet er trods sin storslåede volumen og udsøgte pragt således mest af alt en reklame for det bagvedliggende bogværk og så afhængig af netop kortlægningsarbejdet, at stellet ikke alene må ses som et selvstændigt kunstnerisk bedrift fra Den Kongelige Danske Porcelænsfabriks side, men i lige så høj grad et avanceret reklamestunt.

Verdens vildeste stel

Siden den store udstilling om Flora Danica-stellet i 1990 på Christiansborg Slot har det ikke været muligt at få en indgående præsentation af det vilde service, der er næsten lige så mytisk som stellet er omfangsrigt. I udstilling kastes nyt lys over stellets vilde myter samtidig med, at publikum kan komme helt tæt på de særegne dekorationer og brugen af det historiske service, som første gang blev benyttet i 1803 ved Christian 7.s fødselsdagstaffel.

Siden er stellet blevet sat på taffelbordet ved helt særlige begivenheder og historiske lejligheder i Kongehuset som senest ved H.M. Dronning Margrethe 2.s regeringsjubilæum i januar 2022. Intet andet dansk service kan bryste sig af så lang en historie og været afsættet for historiske måltider som netop Flora Danica-stellet, der er og bliver verdens vildeste stel – i historie, myter og dekoration!

Udstillingen ”FLORA DANICA – Verdens Vildeste Stel” er blevet til med indlån fra Statsinventariet og bidrag fra Royal Copenhagen og Georg Jensen Damask. Udstillingen kan opleves på Koldinghus fra 7. oktober 2022 og vil blive fulgt op af arrangementer og formidlingstiltag, der vil kaste lys over stellets historie, brug og aktualitet.

Topfoto: Iben Kaufmann

Dyk ned i udstillingen

Læs mere om udstillingen og se billeder og film fra udstillingen i vores digitale medlemsunivers Kongernes Samling Ekstra lige her.

Tag på en virtuel tur rundt i udstillingen

Udstillingskatalog

I forlængelse af udstillingen udkommer Kongernes Samling med et katalog. I kataloget bliver den nuværende viden om det imponerende stels historie samlet op og nye perspektiver og vinkler på formålet med servicet bliver belyst gennem inddragelse af hidtil oversete kilder. For blev Flora Danica-stellet vitterligt skabt til den russiske kejserinde Katarina den Store eller lå der helt andre grunde bag, at Den Kongelige Danske Porcelænsfabrik i 1789 påbegyndte produktionen af det store service?

I kataloget er det desuden muligt at gå i dybden med tidens taffel- og måltidskultur som den blev udfoldet ved Christian 7.s hof, hvor Flora Danica-stellet første gang blev benyttet i januar 1803, ligesom historien om det originale services brug frem til i dag bliver vendt. På lige fod med den danske kronjuveler er det historiske Flora Danica-stel nemlig fortsat levende kulturarv der ved helt særlige lejligheder bliver taget i brug af Kongehuset – senest med H.M. Dronning Margrethe 2.s regeringsjubilæum i januar 2022.

Kataloget er skrevet af Jesper Munk Andersen, museumsinspektør ved Kongernes Samling, og forsynet med en række smukke nyoptagelser af de historiske steldele ved fotograf Iben Kaufmann. Kataloget er på 95 sider og er udkommet i en dansk og engelsk udgave.

Galleri

Udvalgte fotos af stellet

Foto: Iben Kaufmann, 2016

Flora Danica-stellet rummer en række blomsterkurve, skabt til at dekorere bordet under de kongelige tafler. Levende blomster på taffelbordet blev i 1700-tallet anset for en uskik, hvorfor blomsterne her er i porcelæn.

Fotograf Iben Kaufmann, 2021

På låg, som her på kasserollerne, og under terriner pibler den vilde flora frem på servicets talrige dele. Flora Danica-stellet er ikke alene et vildt skue i sine dekorationer, men også i steldelenes funktionalitet. Med 41 forskellige steldele fra fade til æggebægre er Flora Danica-stellet kulminationen på 1700-tallets taffelkultur.

Fotograf: Iben Kaufmann, 2021

Til Flora Danica-stellet hører tre forskellige vinkølere – afstemt i form og størrelse efter hvornår de under taflet blev benyttet. Frem til slutningen af 1700-tallet hørte vin og vinglas ikke til på taffelbordet, men var placeret på det tilhørende skænkebord. Herfra hentede tjenerskabet et afkølet glas vin når det ønskedes og bragte det tilbage igen så snart vinen var drukket. De mange vinkølere i Flora Danica-stellet fortæller, at denne skik omkring 1790 blev afløst af vin og glas på bordet som den endnu kendes i dag.

Fotograf: Iben Kaufmann, 2022

Plat-de-menage-sættet hørte til det faste bordtøj. I de små kander var olie, eddike, sennep og stødt peber som de spisende kunne smagssætte de ønskede retter med. På foden af hver kande står de latinske navne på dekorationernes vilde planter anført sammen med en reference til bogværket.

Fotograf: Iben Kaufmann, 2022

Det firkantede præsenterfad er dekoreret med almindelig fruebær – Rubus saxatilis – der i dag er en sjælden plante i Danmark. Fruebærrets syrlige røde frugt kan benyttes til kompot, geléer eller frugtsaft. Et eksempel på den nytte, som kortlægningsarbejdet gerne skulle udmønte i, nemlig at finde anvendelser af de vilde planter.

Opskrifter anno 1785

Her kan du finde de originale opskrifter på de fire retter der bliver serveret til arrangementet “Genoplev Christian 7.s fødselsdagsmiddag”, der afholdes i forbindelse med udstillingen Flora Danica – Verdens Vildeste Stel. 

Opskrifterne er hentet fra Carl Müller: Nye Koge-Bog for den retskafne Huusmoder med Figurer, som vise et net og ordentlig Serverings-Maade, Kiøbenhavn 1785:

Fin ragout af fasan
§ 201 Fin ragout af dyrehoved.
Kødet tages af dyrehovederne, når de i forvejen først er mørkogte og godt rengjorte. Kødet skæres da i meget fine og tynde skiver og disse igen i meget fine strimler. Ørene må især skæres fine. Tungen undtagen. De koges da kort i en kasserolle med en skefuld coulis, nogle finhakkede spanske ansjoser, saften af en citron og lidt soja. Når dette er sket, er denne ragout tjenlig til servering. I mangel af coulis kan man bruge sky eller bouillon, eller kraften af en braise.

Krebsesuppe
§ 31 Krebssuppe.
100 eller flere krebs, ligesom man har få eller mange at bespise, og ligesom krebsene er, små eller store, rengøres, koges og brækkes af skallen. Dog således, at skallerne af hovedet og kroppen forbliver hele. Disse skaller må rengøres indvendig.

De øvrige skaller stødes med et stykke smør meget fint. Smør brunes herpå i en kasserolle, og deri svitses en del persillerødder, porrer og selleri i skiver, nogle rødløg og nogle små skiver skinke. Man lader dette koge med en god hønse- eller kalvebouillon, og deri skal nogle skiver fransk- eller hvedebrød, netop så meget, at man kan vide, at suppen jævnes derved. Når den så er kogt nok, da skal de stødte krebseskaller deri, når de i forvejen er vel udtværede. De få et lille opkog, og derpå kommer man suppen gennem en hårsigte, at al kraften og jævningen kommer ud.

I forvejen har man af krebsekødet lavet en krebsefars, efter § 8. og fyldt den i krebsehovederne. Hertil har man nogle finskårne suppeurter, og, om de er til at få, nogle unge ærter, gulerødder, asparges eller andre unge havesager. Efter at dette i lidt bouillon er kogt for sig selv, til det er mørt, koges krebsehovederne deri, hvilke forud er farseret.
Når nu alt dette er kogt, så varmes den røde kredsesuppe, og optrækkes med en suppeske indtil den er varm, ikke længere, thi kommer den til at koge skilles den. Dette er nu, som det bør være, når begge dele herpå i terrinen anrettes.

§8 stk. 6 Fiskefars til at farsere med.
Når gedder, karper, brasen og andre arter af fisk er renskrabede, skæres de op i bugen, og indvoldene udtages: dog må man tage sig i agt, at man ikke geller dem. Kødet skæres hernæst fra benene, og skindet skæres rent af. Rygbenene og halsen bliver ved hovedet. Kødet hakkes, dog ikke meget fint da det skal forblive saftigt. 2 eller 3 skiver smør smeltes, hvori kommer 3 eller 4 håndfulde revet hvedebrød. Heri skal den hakkede fisk røres godt igennem, hvorpå kommer 3 eller 4 æg, lidt salt og citronskal, som er revet, og endelig lidt fløde, så er det færdigt. Ingen løg eller krydderier finde sted hertil.

Kogte salathoveder
§ 338 Stuvede salathoveder.
De bedste salathoveder tages, og behandles i alle måder som ved farseret salt, § 328 undtagen, at de ikke farseres.

§ 328 Farseret salat.
Hertil bruges de bedste og tætteste salathoveder, hvilke udvendig godt rengøres, renses meget rent og koges i rigeligt saltet vand. Når de er vel halv møre, da tages hvert hoved op for sig på et fad, så vandet kan løbe af. Derefter skæres det inderste hjerte ud af hvert salat, og i det sted fyldes med kalvekødfars, se § 8. Farsen bedækkes da med de øvrige salatblade således, at de igen bliver et helt salathoved. Hernæst skal de ordentlig nedlægges ved hverandre i en dertil passende kasserolle med en god sky, et stykke mel og smør, og lidt salt, hvormed de da koges, indtil de er møre og saucen kort henkogt, hvorpå de anrettes på et fad. Denne sauce legeres med fløde, æggeblomme og smør, således hældes over de anrettede salathoveder.

Skovbærtærte
§ 392 Svesketærte.
En butterdejstærte, der består af to stykker, bund og låg, se § 375, tillaves og bages hertil. Er det om sommeren, kan hertil bruges de gode sorter blommer eller svesker, således: Blommerne flækkes og renses fra stene, skrælles let og koges med lidt vin, citronsaft og citronskal, og et godt stykke sukker. De anrettes som vist i § 375 med æbler. Er det om vinteren, da benyttes renset gode svesker i lidt vand, eller kathrineblommer, der koges i lidt vin, citronskal, noget vand, et stykke sukker og kanel. Når de er meget mørkogte, og saucen kort henkogt, tages de op og stenene fjernes. Når frugtkødet herpå er meget fint hakket og rørt med noget af saucen og citronsaft, så den bliver lind, skal det i den bagte butterdejskage, og på sædvanlig måde serveres.

Presseside

Download pressemateriale til særudstillingen “FLORA DANICA – Verdens Vildeste Stel”