Vi vækker hoffet til live

Lige nu kan du opleve særudstillingen ’Christian 5. – Konge, kriger og salvet af Gud’ på Koldinghus.

I udstillingen kan du møde skuespillere, der agerer medlemmer af hoffet. Du kan bl.a. møde Christian 5.s hustru Charlotte Amalie, der kan fortælle dig om livet som dronning, og om hvordan det var at vende det blinde øje til kongens udskejelser. Måske møder du Christian 5.s mor, den sprudlende Sophie Amalie, som gerne vil være i centrum og ikke er bleg for at iscenesætte sig selv. Du kan også møde Kongens mest betroede rådgiver Peder Griffenfeld, der fortæller, hvordan han gik fra at være søn af en vinhandler til at blive adelsmand.

Er du mere til sladder, er det hofdamen du skal opsøge. Hun kender til alles hemmeligheder og fortæller gerne om livet ved hoffet. Sidst men ikke mindst kan du selvfølgelig være så heldig at møde Christian 5. i egen høje person.

Det varierer, hvilke karakterer du kan møde på slottet fra dag til dag.

Hvornår: Alle lørdage, søndage, tirsdage og torsdage kl. 11 – 15.30 i uge 27-31

Læs mere om praktisk info her

Denne aktivitet kræver ingen tilmelding.

Tilbage til oversigt