Vi vækker hoffet til live

På Koldinghus har vi en talemåde, der hedder: ”Lad fortiden tale – og nutiden leve”. Og hvad er en bedre måde at få fortiden i tale på, end ved at vække den til live?

I forbindelse med udstillingen Mary & Kronprinsesserne kan du møde et persongalleri med nær tilknytning til hoffet i starten af 1900-tallet. Du vil f.eks. kunne møde en biløber (ansat i staldene), hofdamer og en barnepige. Alle karaktererne vil, med stor viden og en god del humor, dele ud af anekdoter fra hoffet.

Persongalleriet består af bl.a.:

  • Hofdamerne Karen Elisabeth Marie Christiane Wichfeldt og Mathilde Louise Henriette Kaufmann, der som de ordentlige og diskrete kvinder de er, har stor viden om, hvad der foregår ved hoffet – og lidt til.
  • Jens Knudsen, der som biløber bl.a. har ansvar for stalde og transport. Han er yderst velinformeret om de kongeliges friluftsaktiviteter, herunder ferierne i Skagen og den nye dille, automobilkørsel.
  • Barnepigen Petra Linhøi, der – ofte i fællesskab med huslærer Elias Olrik – med megen møje prøver at disciplinere og holde styr på de kongelige børn.

Da det er forskelligt, hvem du kan møde de forskellige dage, vil oplevelsen aldrig være den samme. Vi tager forbehold for ændringer, så hold dig opdateret på hjemmesiden inden dit besøg.

Hvornår: kl. 11 – 15
Pris: Denne aktivitet er gratis, når der er betalt entré til museet.
Entré: For at undgå kø, anbefaler vi, du køber entrébillet online før besøget. Book din billet her. Børn under 18 år har gratis entré.

Tilbage til oversigt