Sommeropera i Slotsgården

De skønneste toner vil klinge ud i sommeren, når Kolding Egnsteater og Kongernes Samling inviterer til Sommeropera i Slotsgården på Koldinghus.

På scenen står kongelig operasangerinde Sofie Elkjær Jensen. Sofie er en skattet sanger på Det Kongelige Teater, og hun er flere gange blevet nomineret til en Reumert som årets sanger, senest i 2022.

Med sig har hun en hemmelig gæst, og sammen vil de synge sommeren frem i de smukke omgivelser. Programmet byder blandt andet på arier og duetter fra populære operaer som Bizets Carmen, Mozarts Figaros Bryllup og Verdis La Traviata.

Der vil være mulighed for at købe snacks og drikkevarer hos Madkælderen før og under arrangementet.

Praktisk info

Hvornår: søndag 4. juni 2023 kl. 15.00-16.30
Hvor: Slotsgården
Pris: 190 kr.

Køb billet her

Bemærk, billetten giver ikke adgang til museet

Tilbage til oversigt