Foredrag om Kongeskibet med H.M. Dronningens Jagtkaptajn – Udsolgt
Arrangementet er udsolgt
I forbindelse med udstillingen om Kongeskibet Dannebrog holder H.M. Dronningens jagtkaptajn og kommandør Peter Schinkel Stamp foredrag på Koldinghus 8. oktober.
I foredraget fortæller han om livet ombord på Kongeskibet, der både tjener som arbejdsplads for Søværnets værnepligtige, som officiel og privat residens for H.M. Dronningen og for øvrige medlemmer af den kongelige familie, når de er på sommertogt i hjemlige farvande eller på oversøiske officielle besøg.
I foredraget vil Peter Schinkel Stamp fortælle om sit arbejde som jagtkaptajn for Kongehuset, han vil fortælle om togterne og han vil give et indblik i det smukke skibs historie. Foredraget vil være fyldt med underholdende og personlige anekdoter fra arbejdet på Dannebrog, både fra hverdagen og når Dronningen og den øvrige kongelige familie sejler med. Foredraget suppleres af flotte billeder og videoklip, så man selv får oplevelsen af at være med ombord.
Om udstillingen Kongeskibet Dannebrog
Slottets 800 m2 store ruinsal på fire etager danner ramme om udstillingen, som formidler livet ombord på Kongeskibet – for både den kongelige familie og mandskabet. Ruinsalens fire “dæk” er sat i spil i udstillingen og giver de besøgende en oplevelse af selv at stå ombord på skibet med sejldug, dækstole, redningskranse og udsyn til indsejlingen gennem Kolding Fjord.
Praktisk info
Pris: 100 kr. + entré til museet | Årskortholdere: 100 kr. Arrangementet er udsolgt
Sted: Kirkesalen
Hvornår: 8. oktober kl. 14.30 – 16.30 (inkl. pause)