Broder et armbånd med Flora Danica-motiver

På dette kursus skal vi brodere et tekstilt bindearmbånd med planten ærenpris med små, blå blomster. Det er et lille, overskueligt projekt, hvor der bliver undervist i den håndfuld frie sting, der skal bruges til projektet.

Praktisk info

Hvornår:
Lørdag 28. oktober kl. 10.00-13.45
Lørdag 28. oktober kl. 12.45-16.45

Pris: 465 kr. | 435 kr. for årskortholdere
Prisen er inkl. materialer samt rundvisning i udstillingen Flora Danica – Verdens Vildeste Stel

Køb billet her

Niveau: Begynder-let øvede
Underviser:
Rikke Lyng Christensen

Rikke Lyng | Broder en hørpose | Koldinghus

Om Rikke Lyng Christensen

Rikke driver firmaet Moonfeather i Randers, hvor hun designer og producerer broderikits med frie sting, der bliver solgt i hele verden. Derudover laver hun tekstil kunst til udstillinger og holder broderikurser rundt om i Danmark.

Hun ser det som sin mission at smitte så mange som muligt med begejstringen for hvad hun selv kalder ”hånd-til-hjerte-terapi”: ”Hvis godt håndværk skal leve videre, skal det læres, nytænkes og bruges”.

Rikke har tidligere holdt broderiworkshops på Koldinghus i forbindelse med udstillingen Dronningens Broderier, så det er derfor naturligt at invitere hende igen i forbindelse med udstillingen om Flora Danica.

Om udstillingen ”Flora Danica – Verdens Vildeste Stel”

I udstillingen FLORA DANICA – Verdens Vildeste Stel udfoldes historien om det historiske stels tilblivelse, der hænger uløseligt sammen med bogværket Flora Danica.

Verdens mest ambitiøse kortlægningsarbejde af vilde planter, der skulle komme til at strække sig over 122 år og i alt opliste 3.240 vækster i smukke kobberstik og præcise beskrivelser. En verden af vildskab og overdådigt porcelæn åbenbarer sig i udstillingen i Bibliotekssalen på Koldinghus.

Tilbage til oversigt