Beatles Bedste Ballader

Ny dato: 16.12.2021 kl. 15.00-16.30

Sidste år måtte den traditionsrige koncert på Koldinghus desværre aflyses pga. corona, selvom året bød en helt særlig og meget trist Beatles-dag: Mordet på John Lennon, der skete for 40 år siden.

​I 2021 tager vi revanche og byder indenfor i den smukke kirkesal på Koldinghus med et flot program med “Beatles Bedste Ballader”, der kommer til at fylde det smukke rum på Koldinghus helt ud i hjørnerne. Alle sange vil være særlig udvalgt, så de passer til akustikken i salen.

I bedste kammermusikalske stil leger duoen sig igennem de største sange, som er vores fælles skat og kulturarv, og sætter dem i et nyt lys. Søren Bødker Madsen spiller vanvittig raffineret på sin spanske guitar og Karoline Budtz´ bløde og lyriske stemme, giver sangene et levende og varieret udtryk, der bevæger sig henover klassisk, flamengo, bossa nova, folk, pop/rock og swing!

​Karoline Budtz og Søren Bødker Madsen har for længst vist, at når det kommer til Beatles-fortolkninger, så er de i en liga for sig. De to er de musikalske hovedkræfter i en tv-serie om Beatles’ musik, som har været vist på DRTV og nu er afsat til hele Skandinavien. Programmerne genudsendes jævnligt, og sendes nu også i Sverige, Finland, på Færøerne og Island.


Billetter udbydes af Tickethero

Tilbage til oversigt