Dansk
English
Deutsch
Maleri af Christian 4.
Christian 4. er vendt tilbage til Koldinghus. I denne video tager museumsdirektør Thomas Thulstrup dig med helt tæt på et særligt maleri af Christian 4., som har en stor tilknytning til Koldinghus’ Riddersal.
Få historien uddybet: Maleri af Christian 4.
Den Væbnede Arms Orden
2. december 1616 lancerede Christian 4. i Riddersalen på Koldinghus en ny ridderorden kaldet ’Den Væbnede Arm’, som en afløser for Elefantordenen. Den blev tildelt 12 adelsmænd, der havde udmærket sig i Kalmarkrigen mod Sverige.
En samtidig beretning af begivenhederne blev udgivet på både tysk og dansk og vi kan derfor dele denne beskrivelse af, hvordan ridderslagningen foregik:
To herolder i dragter med broderet rigsvåben og med hver sit forgyldte scepter henvendte sig efter tur til 12 danske og holstenske adelsmænd, der alle havde deltaget i Kalmarkrigen mod Sverige. Én efter én knælede adelsmændene for Christian 4., der udnævnte dem til riddere ”formedelst deres mandelig og ridderlige gerninger” i ”den svenske krig”. Som tegn berørte kongen ridderen, først på højre skulder, dernæst på hovedet og til sidst på venstre skulder, med fladen af det blottede rigssværd, ”hvis fæste og håndgreb af guld og ædelstene herlig og prægtig var gjort”. Så udråbte herolderne ridderens navn for alle og alverden, fulgt af trommehvirvler og trompetfanfarer i borggården. Dagen sluttede med en fortjent festbanket.
Dog er det værd at bemærke, at ingen af de to beskrivelser af begivenheden nævner noget om, at ridderne fik et ydre tegn på deres nye værdighed. Formentlig var Den Væbnede Arm en eftertanke, for de to endnu bevarede ordenstegn er først dateret 1617.
Christian 4. ønskede at modernisere og skærpe kronens propaganda, og som ordenstegn valgte han ”Den Væbnede Arm”: en brynjeklædt, bøjet arm med hævet sværd i knyttet hånd, parat til hug, udført i blå emalje på guld og passende prydet af majestætens monogram i Dannebrogs farver, rødt og hvidt. Som militært symbol fik Den Væbnede Arm en aktualitet og realisme, der gav budskabet nærvær og slagkraft.
Med sin militære realisme kalder Den Væbnede Arm på sejr, men Christian 4.s deltagelse i Trediveårskrigen endte i nederlag, og derfor måtte ordenen erstattes. Da kongen på ny slog riddere ved endnu en forlening i 1633 og ved hans søns, den udvalgte prins Christians, bryllup i 1634, vendte han tilbage til sine forfædres Elefantorden.
Den Væbnede Arms Orden. To af disse ordenstegn er endnu bevarede; et på Rosenborg og et på Frederiksborg.
Kalmarkrigen
Kalmarkrigen var en krig udkæmpet mellem Danmark-Norge og Sverige 1611-13. Den var forårsaget af grænsestridigheder i Lapland og striden om flådeherredømmet i Østersøen. Det var Christian 4., der stod for krigsinitiativet. Da Sverige var svækket af tronstridigheder, så han en mulighed for at sætte en stopper for Sveriges selvstændige politik i Østersøen.
Det lykkedes to danske hære at erobre vigtige svenske fæstninger, bl.a. Kalmar, men krigen på land mod Stockholm trak i langdrag. Den nye svenske konge Gustav 2. Adolf og hans kansler Axel Oxenstierna søgte fred og da Christian 4. samtidig var løbet tør for penge, kom der i november 1612 gang i fredsforhandlingerne. Ved freden i Knærød i 1613 opgav Sverige sit krav på Finmarken, Ishavet og Øsel og betalte en krigsskadeserstatning på 1 million rigsdaler. Indtil Christian 4. gik ind i Trediveårskrigen som protestanternes anfører i 1624, havde han penge som ingen anden dansk konge, hverken før eller efter.
Danmark havde sejret, men Sverige havde ikke lidt et afgørende nederlag, og afspejlede snarere, at Danmark og Sverige nu var jævnbyrdige i Skandinavien. Dog med den afgørende forskel, at Danmarks militære styrke lå til søs og Sveriges til lands. Vigtigst for Christian 4. var, at han nu fik tilladelse til at kunne føre de tre svenske kroner i sit våbenskjold, som minde om Kalmarunion – og selvfølgelig uden territoriale krav på Sverige.
Det var sidste gang, Danmark forsøgte at underlægge sig Sverige og genetablere Kalmarunionen.
Muligvis et af de mest kendte portrætter af Christian 4., malet af den hollandske maler Pieter Isaacsz omkring 1612. Selvom Isaacsz var af hollandsk afstamning, var han bosiddende i Danmark det meste af sit liv og malede op til flere portrætter af kongen, som havde stor tiltro til hans evner.
Til højre i billedet kan man se Christian 4.s rigt udsmykkede krone, som i dag kan ses i Skatkammeret i kælderen på Rosenborg.
