Køb billet online her.
Rosenborg Slot
Øster Voldgade 4A
1350 København K
Tlf: +45 3315 3286
museum@dkks.dk

Livesending fra åbningen af udstillingen
"FLORA DANICA - Verdens Vildeste Stel"

Torsdag 6. oktober kl. 10.30, kan du følge med lige her, når æresprotektor for Koldinghus H.K.H. Prinsesse Benedikte åbner udstillingen.

Program for livesendingen

Torsdag 6. oktober kl. 11.00 åbner æresprotektor for Koldinghus H.K.H. Prinsesse Benedikte udstillingen ”FLORA DANICA – Verdens Vildeste Stel”. Vi sender live fra åbningen, som også overværes af D.E. Greveparret Ingolf og Sussie af Rosenborg.

Livesendingen begynder allerede kl. 10.30, hvor kurator for udstillingen Jesper Munk Andersen bl.a. vil fortælle om udstillingen, der er den hidtil største præsentation af verdens bedst bevarede pragtstel, der kun bliver taget i brug ved helt særlige lejligheder i Kongehuset.

Ved livesendingen kan du følge med ved Prinsesse Benedikte og Greveparrets ankomst til slottet og til Ruinsalen samt overvære åbningstaler af bl.a. museumsdirektør Thomas C. Thulstrup. Efter talerne vil museumsdirektøren vise rundt i udstillingen.

Om udstillingen

Nu kommer Flora Danica til Jylland for første gang, hvor det imponerende stel får en fast udstillingsplads i Bibliotekssalen på Koldinghus.

Her kan gæsterne opleve den hidtil stør-ste præsentation af det historiske stel med mulighed for ikke alene at udforske stellets mange fine detaljer, men også de mange fortællinger, som er knyttet til servicet. Allerede mens stellet blev skabt, svirrede rygterne om formålet med stellet dekoreret med det danske riges vilde planter. En af historierne var, at stellet var tiltænkt den russiske kejser-inde Katarina som en diplomatisk gave i en anspændt storpolitisk periode. Men er det nu også hele sandheden?

Udstillingen kan ses på Koldinghus fra 7. oktober 2022.