Køb billet online her
Rosenborg Slot
Øster Voldgade 4A
1350 København K
Tlf: +45 3315 3286
museum@dkks.dk

En kongelig efterårsferie på Koldinghus

Frederik 10. | Koldinghus

Fotos: Hasse Nielsen/Stine Heilmann/Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix

Søndag 13. oktober til fredag 18. oktober

I efterårsferien byder vi på sjove aktiviteter i forbindelse med vores nye særudstilling “Frederik 10. – Konge af i morgen”, der åbner 10. oktober fra kl. 16.00 til Koldinghus LIVE. Besøg udstillingen, udfyld din egen Blå Bog, eller lav kongeord og portrætter i Den Kongelige Workshop.

Dette efterår byder Koldinghus på kongelige oplevelser og aktiviteter i forbindelse med åbningen af den nye særudstilling ”Frederik 10. – Konge af i morgen”. Gennem unikke genstande og personlige fortællinger kan de besøgende lære mere om de begivenheder og beslutninger, der har været med til at forme H.M. Kongen som menneske og regent. Udstillingen inviterer de besøgende til at reflektere over egne valg og beslutninger i livet, og undervejs kan børn og voksne skrive disse refleksioner ned og sammen udfylde en Blå Bog med inspiration fra Kongens liv.

Det kan I opleve:

Praktisk information

Hvornår: Søndag 13. oktober til fredag 18. oktober
Pris: Aktiviteterne er gratis, når der er betalt entré til museet. Husk at børn og unge under 18 år har gratis entré.

Køb entrébillet her.

Særudstillingen “Frederik 10. – Konge af i morgen”

Kom helt tæt på vigtige nedslagspunkter og temaer i Kongens liv og se genstande, der kan knyttes direkte til de begivenheder og beslutninger, som har været med til at forme Kongen som menneske og regent.

Blandt de udstillede genstande er bjælken med kælenavnet Maren, som Kongen gravede sig ind under i forbindelse med afslutningen af frømandsuddannelsen, H.M. Dronning Marys brudekjole og H.M. Kong Frederik 10.s gallauniform fra søværnet. Du kan også se særlige genstande, som Kongens første skoletaske og hundeslædepisken fra Sirius-ekspeditionen i Grønland.

Udstillingen åbner 10. oktober kl. 16.00 til KOLDINGHUS LIVE, hvor der er gratis adgang kl. 16.00-21.00. Læs mere om KOLDINGHUS LIVE her.

Læs mere om udstillingen her.

Book en rundvisning i udstillingen her.

Frederik 10. | Koldinghus

Jeres egen Blå Bog

Alle dage i efterårsferien kl. 10.00-17.00

Besøg udstillingen med et personligt reflektionshæfte i hånden, og få en hyggelig oplevelse på tværs af alder og generationer, når I sammen udfylder jeres egen Blå Bog med inspiration fra Kongens liv. I bogen kan I udforske og mindes de oplevelser, der har været med til at forme jer til de personer, I er i dag.

Hæftet er gratis og fås i en dansk, tysk og engelsk udgave.

Aktiviteten er gratis, når der er betalt entré til museet. Husk, at børn og unge under 18 år har gratis adgang. 

Frederik 10. | Koldinghus

Foto: Jens Ole Jacobsen

Gå kreativt til værks i Riddersalen og Den Kongelige Workshop

Aktiviteterne i Riddersalen kan opleves alle dage i efterårsferien kl. 10.00-17.00. Den Kongelige Workshop har åbent alle dage i efterårsferien kl. 11.00-16.00

Når I har besøgt særudstillingen, kan I fortsætte oplevelsen i Riddersalen. Her kan I sammensætte jeres eget kongeord og tegne jeres selvportrætter. I kan også i Den Kongelige Workshop skabe flotte armbånd med inspiration fra Kongens armbånd, der vises i udstillingen.

Aktiviteten er gratis, når der er betalt entré til museet. Husk, at børn og unge under 18 år har gratis adgang. 

Læs mere om Den Kongelige Workshop her.

Den Kongelige Workshop | Koldinghus

Foto: Jens Ole Jacobsen

 

Ordensbånd og brudeslør i Det Historiske Værksted

I Det Historiske Værksted sætter vi fokus på håndarbejdet i H.M. Kong Frederiks ordensbånd og i H.M. Dronning Marys brudeslør. Ordensbåndet er fremstillet af moiresilke, hvilket kræver en ganske særlig valsemetode. Vær med, når der fortælles om de teknikker, der blev brugt til at fremstillet ordensbåndet og brudesløret.

Det Historiske Værksted | Koldinghus

Foto: Steen Pedersen

 

Prøv kræfter på kæphestebanen og bliv en ægte frømand i Frederik 4. Sal

Aktiviteterne i Frederik 4. Sal kan opleves alle dage i efterårsferien kl. 10.00-17.00. 

Frederik 4. Sal bliver i efterårsferien forvandlet til et spændende aktivitetsrum. Her kan museets yngste gæster prøve kræfter med spring og dressur på kæphestebanen, samtidig med at der fortælles om Kongehusets brug af heste gennem historien.

I workshoppen “Kan du også blive en sej frømand?” kan både store og små teste deres fysik og udholdenhed. Her bliver man udfordret til at kravle under bjælken med navnet “mini-Maren”, inspireret af H.M. Kongen, der kravlede under bjælken Maren i forbindelse med afslutningen af frømandsuddannelsen.

Efterårsferie | Koldinghus

Foto: Steen Pedersen

Klæd jer ud i Det Kongelige Udklædningsværksted

Det Kongelige Udklædningsværksted har åbent alle dage kl. 10.00-17.00

Besøg Det Kongelige Udklædningsværksted, hvor både børn og voksne kan prøve vores flotte dragter. Bliv klædt ud som konge, dronning eller noget helt tredje fra bl.a. renæssancen eller middelalderen.

Læs mere om Det Kongelige Udklædningsværksted her.

Aktiviteten er gratis, når der er betalt entré til museet. Husk, at børn og unge under 18 år har gratis adgang. 

Det Kongelige Udklædningsværksted | Koldinghus

Foto: Maria Tuxen Hedegaard

Læs mere om vores udstillinger

FREDERIK 10. – Konge af i morgen

Besøg vores særudstilling “Frederik 10. – Konge af i morgen” og kom tæt på vigtige nedslagspunkter og temaer i H.M. Kongens liv og se genstande, der kan knyttes direkte til de begivenheder og beslutninger, som har været med til at forme Kongen som menneske og regent.

Frederik 10. | Koldinghus

På sporet af Grundloven – sidste chance

I efterårsferien er det sidste chance for at opleve udstillingen “På sporet af Grundloven” på Koldinghus. Her kan man blandt andet se Frederik 7.s Grundlovspen fra 1849 – en genstand, der markerer starten på det demokratiske Danmark. Der er desuden en Grundlovsquiz for større børn og voksne, mens de yngre kan samle mærker i deres samlehæfte af de vigtigste personer i Grundlovens historie.

 

Foto: Maria Tuxen Hedegaard

FLORA DANICA – Verdens Vildeste Stel

Besøg også vores permanente udstilling “FLORA DANICA – Verdens Vildeste Stel”, og dyk ned i det originale stel, der gjorde sig gældende ved Christian 7.s fødselsdagstaffel i 1803.