Køb billet online her
Rosenborg Slot
Øster Voldgade 4A
1350 København K
Tlf: +45 3315 3286
museum@dkks.dk

Fotos: Hasse Nielsen/Stine Heilmann/Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix

Anmeldelser af særudstillingen “Frederik 10. – Konge af i morgen”

Kristeligt Dagblad

6 stjerner
”En udstilling om en nulevende regent er et delikat forehavende, men det er lykkedes overmåde
godt. (…)Udstillingen fungerer som en dannelsesroman, der viser, hvilket stof kong Frederik er gjort
af, og at han meget vel kan komme til at fremstå som et nationalt pejlemærke for alt, hvad der hører engagerede mennesker til.”
Kristian Østergaard

Don’t

6 stjerner
”Hvis det lyder tørt (…), så tager du fejl. Udstillingen er et sandt eventyr, som er tilsat en masse dansk virkelighed og hverdag.(…) Udstillingen afsluttes meget passende med Frederiks sidste store folkelige begivenhed. Markeringen af tronskiftet. På en eller anden måde bliver det også udstillingens hovedattraktion. Det fungerer som udstillingens naturlige “største iagttagelses-stop”, som var det Louvres Mona Lisa.”

Politiken

4 stjerner
”Ved at vise de lange tv-klip tager udstillingen os helt tæt på kongen. Man fornemmer ham som menneske, hvilket understreges af de billeder, hvor han løber Royal Run, eller hvor han cykler af sted med to af sine børn på en ladcykel. Der er en glæde, varme og omsorg i de billeder, som er slående. Særligt når man har læst udstillingens indledende tekster, hvor man hører om en barndom med fjerne forældre, ensomhed, kejtethed og for megen afrettelse.”
Lars Hedebo 

Berlingske Tidende

4 stjerner
”Det skæggeste ved Amalienborgmuseets udstilling om Frederik 10. er ikke de mange plancher. Det er heller ikke overfloden af billeder af Danmarks nye konge til hverdag og fest, til vands, til lands og i luften. Det kalejdoskopiske album af Frederik i alle aldre, til alle tider, der lyser mod besøgeren fra mængden af skærme. Det er noget helt andet, der giver den sin berettigelse.  Noget, som de museumsfolk, der har haft til opgave at have en udstilling om monarken klar i forlængelse af tronbestigelsen, heldigvis har haft et sikkert blik for. Hvad skal et museum? Hvad er fordelen ved en udstilling – ved siden af alle de mange andre fortællinger om kong Frederik i fjernsynet, i bøger, i avisernes mange spaltemillimeter?  Rigtigt gættet: Det er, at den har genstandene.  De objekter, der er nøje udvalgte til at fortælle den helt rigtige historie. Vi almindeligt dødelige undersåtter har ikke adgang til majestæten selv: Men vi rykker en lille bitte smule nærmere på Frederik, menneske og monark, når vi suger til os af relikviernes symbolkraft. Den tilstedeværelse in absentia har »Frederik 10. – konge af i morgen« et herligt og sikkert blik for. ”
Jakob Steen Olsen

Læs mere om udstillingen “Frederik 10. – Konge af i morgen” her.