Martinus Rørbye, Sultan Ahmed 3.s brønd foran serailporten i Istanbul, 1840

To marinetegninger af Eckersberg

Håndbiblioteket ejer to af C. W. Eckersbergs marinetegninger. Tegningerne er fine eksempler på kunstnerens arbejdsmetode, idet de forudsætter grundige naturstudier, men også anvendelsen af strenge kompositionsprincipper. Motiverne er, med de for sejlskibene karakteristiske komplicerede linjespil, typiske for hans modne år, da hans arbejde med centralperspektivet var nået et meget højt stade. Korvetten Najadens dæk Korvetten Najadens dæk. 1833. Pen, sort blæk, pensel, grå og brun lavering, rammen grå og lyseblå vandfarve. Opklæbet på blåt albumsblad. 229 x 245 mm, heraf billedfeltet 173 x 191 mm.   Den ene af tegningerne, ”Korvetten Najadens dæk”, indgår i ”Det Grønne Album”, en mappe med tegninger af danske og tyske kunstnere, dateret mellem 1784 og 1834. Albummet er sandsynligvis indbundet i anden halvdel af 1830’erne for Prins Christian Frederik, senere Christian 8., der gennem sin nære kontakt til kunstnerne har opbygget samlingen (se mere fra samme mappe her.) Eckersberg fik i juli 1833 mulighed for at sejle med korvetten Najaden, et af flådens skibe, rundt i de dansk farevande. Najaden havde efter sin søsætning 1820 været på flere togter til Vestindien, men fungerede nu som kadetskib. Han førte dagbog på turen og noterede bl.a. dagligt vejrliget. Den 8. Juli 1833 skriver Eckersberg i sin dagbog: ”Da det klarede henimod Kl 7 Eftrm: saas de dejligste Skÿer men Taagen kom igien. – Der begÿndtes paa en Tegning af Corvettens Dæk og Batteri.” Det var under togtet med Najaden, at Eckersberg for alvor blev fortrolig med søfartslivet og det blev starten på hans levende interesse for marinemaleriet. Tegningerne fra Najaden dannede således forlæg for en række malerier efterfølgende. Håndbibliotekets tegning er efter alt at dømme forlæg for maleriet ”Korvetten Najadens styrbordsbatteri og dæk” på Statens Museum for Kunst. (Se mere her.) Orlogsskibet Dronning Marias øverste dæk Orlogsskibet Dronning Marias øverste dæk. Blyant og brungrå vandfarve, rammen grå og lyseblå vandfarve. Opklæbet på grå passepartout med guldkant. 215 x 263 mm, heraf billedfeltet 175 x 237 mm.   Året efter, i 1834, var Eckersberg med på Dronning Marie, et linjeskib, der var blevet søsat 10 år tidligere. Både synsvinkel og motiv er meget lig den på den forrige tegning og de mange parallelle linjer understreger her som der billedets perspektiviske konstruktion. Under tegningen har Eckersberg noteret: ”Orlogsskibet Dronning Marias øverste Dæk. Tegnet da Skibet paa sit Togt i Juli 1834 laa til Ankers i store Belt. C. W. Eckersberg.” I kunstnerens dagbog fra juli 1834 er rejsen også omtalt. Tirsdag den 8. skriver han bl.a., at skibet kaster anker og ”Der begÿndtes nu paa en Tegning af Skibets Dæk, seet agter fra for efter.” Tegningen her knytter sig utvivlsomt til denne dags studier. Det var i øvrigt under samme togt, at skibet gik på grund ud for Nyborg, på det rev, der stadig kaldes ”Dronning Maries Puller”. Den stammer fra en kunstmappe, som er givet til Kong Christian 8. af Kunstakademiets medlemmer i 1840 (se også her). Håndbibliotekets to marinetegninger af Eckersberg viser os både orlogslivets detaljer og malerens omhyggelige arbejde med perspektivet. For Eckersberg var centralperspektivet et essentielt redskab til at indfange og afbillede den dynamiske verden, og han var blandt de første i Danmark til konsekvent at anvende perspektivet og kombinerede det med studier i det fri. Eckersbergs billeder bevæger sig således mellem den synlige, levende natur og billedets konstruktion. Interessen for perspektivet fulgte ham hele livet og han udgav bl.a. ”Forsøg til en Veiledning i Anvendelse af Perspektivlæren for unge Malere” (1833) og ”Linearperspectiven anvendt paa Malerkunsten” (1841). I sidstnævnte påpeger han bl.a. perspektivets særligt uomgængelige vigtighed for marinemaleriet og bruger flere plancher på konstruktionseksempler. Fra: Linearperspectiven anvendt paa Malerkunsten” (1841), planche X.   Christoffer Wilhelm Eckersberg (1783-1853) voksede op i Sønderjylland og blev oprindeligt uddannet som malersvend i Flensborg, men drømte om at blive historiemaler og tog derfor fra hjemstavnen til København i 1803, for at blive uddannet på Kunstakademiet. Efter studieophold i Paris og Rom blev han i 1818 udnævnt til professor ved Kunstakademiet, en stilling han besad frem til sin død i 1853. Eckersberg indtager en fremtrædende plads i den danske kunsthistorie som fornyer af dansk malerkunst og var lærer for den kreds af malere i Danmark, der blev kernen i den såkaldte Guldalder. Litteratur: • Ferdinand Meldahl og Peter Johansen, Det kongelige Akademi for de skjønne kunster (1700-1904), København 1904. • Henrik Bramsen: Om Eckersberg og hans mariner, København 1972. • Peter Michael Hornung & Kasper Monrad: C. W. Eckersberg – dansk malerkunsts fader, København 2005. • Villads Villadsen: C. W. Eckersbergs dagbøger I-II, København 2009. • Svend Albrechtsen, Grunde, rev og flak, 2. udg., København 2014. • Kasper Monrad m.fl.: Christopher Wilhelm Eckersberg, København & München 2015. Denne tekst er skrevet af kunsthistoriestuderende Silke C. Jolly i 2018 og revideret af Mikael Bøgh Rasmussen