Dronnings Ingrids spirende haveinteresse

Dronning Ingrids mor Margareta var engelsk prinsesse, da hun blev gift med den senere svenske konge, Gustaf 6. Adolf. Hendes farmor var den engelske Dronning Victoria. Hun var opsat på selv at passe sine børn, var interesseret i sport og haver og både malede og fotograferede.  Hun udgav desuden bøger om landstedet Sofiero, hvor hun sammen med familien anlagde og passede blomsterhaven, og illustrerede dem med egne malerier og fotografier. I Den Kongelige Fotografisamling findes en række af Prinsesse Margaretas fotografier på glasplader, nogle i sort-hvid, andre farvelagt i hånden. Eksemplet her viser den lille Prinsesse Ingrid omkring 1914, ca. 4 år gammel, i Sofiero, i gang med at vande blomster.

Prinsesse Margareta døde i 1920, da Ingrid kun var 10 år gammel. Dronning Ingrid videreførte moderens interesse for haver, især på Graasten og Fredensborg. Hendes datter, vores dronning, blev opkaldt efter hende, og også Dronning Margrethes kælenavn i familien, blomsternavnet ”Daisy”, fik hun i arv fra den engelske prinsesse.

Prinsesse Ingrid vander tulipaner på Sofiero ca. 1914. © Kronprinsesse Margareta af Sverige

Prinsesse Ingrid og hendes brødre, prinserne Gustaf Adolf Sigvard, Bertil og Sigvard Bernadotte i ponytrukket vogn på Sofiero ca. 1914.© Kronprinsesse Margareta af Sverige

Prinsesse Ingrid i haven på Sofiero ca. 1914. © Kronprinsesse Margareta af Sverige.