Christian VII’s Palæ har i tre år været lukket for offentligheden, idet Regentparret under renoveringen af Christian IX’s Palæ har benyttet palæet. Som noget nyt har Kongernes Samling overtaget formidlingen af stedet og arrangerer nu daglige omvisninger året rundt.

Gennem 250 år har rigets og udlandets fornemste personer været gæster i Christian VII’s Palæ, og bygningen emmer af eksklusivitet. A.G. Moltke, der var Frederik 5.s overhofmarskal og nære ven, udformede og indrettede i 1750’erne palæet, hvor han kunne imponere sine gæster. I 1794 blev det overtaget af Christian VII.

I dag bruges palæet til repræsentation, og historien gentager sig i nutidens brug; at vise sig fra sin bedste side. Omvisningsprogrammet foretages efter aftale med H.M. Dronningen. Hermed kan vore gæster få en oplevelse af at have været helt tæt på Kongehuset og få en fornemmelse af, hvordan det er at besøge palæet ved statsbesøg, nytårskure og andre særlige lejligheder.

”Verden er en scene” skrev Shakespeare, og hele palæet kan anskues som en slags scene, hvor magten manifesterer sig i samtlige rum. Her indtog værter og gæster deres roller bistået af indretningen, der var nøje orkestreret til opførelsen af en slags magtens skuespil med hierarkiske opdelinger af rummene, klassiske referencer for de dannende og en symbolik, der understregede værtens betydning.

Palæet er en kulturhistorisk perle, der med kunst og kunsthåndværk i særklasse udgør et gesamtkunstværk af høj international karat. Der er tale om en tidscollage, der er visuelt sammensat af forskellige tidsperioders formsprog og virkemidler, men med rokokoens finurlige og lette kurver som de absolut fremherskende.

Der er adgang til alle de repræsentative rum i palæet, hvor højdepunkterne er Riddersalen og Taffelsalen. Riddersalen fra 1754 var hofarkitekten Nicolai Eigtveds hovedværk og prydes af et fyrværkeri af forgyldninger i hele rummet; en sand rokokodrøm, hvor træskæringerne på døre og paneler er blandt de fineste i verden, og de franske malerier på væggene bl.a. hylder malerkunsten, astronomien, arkitekturen, musikken og poesien.

Taffelsalen er også dekoreret med forgyldninger, periodens ypperste udsmykninger, og i hver ende af rummet er der placeret overdådige fontæner, som tjenerne kunne skylle vinglas i. Rummet er stadig i brug til Kongehusets officielle selskaber.

Blandt de øvrige highlights er samlingen af det kostbare Flora Danica-service, møbler af I.C. Lillie, malerier af den franske hofmaler François Boucher og nogle af de største kunstnere ved det danske hof: Karel van Mander, Abraham Wuchters, Carl Gustav Pilo samt flamske og franske gobeliner fra 1600- og 1700-tallet.

FAKTA OM NYTÅRSKUREN

Oprindelsen til nytårskuren fortaber sig i historiens tåger, men traditionen kendes allerede i midten af 1600-tallet, hvor den omtales som en gammel skik. Nytårskuren foregår over tre dage, og her ønsker monarken og danskerne hinanden et godt nytår og dermed lykke for hele riget. Også Danmarks internationale relationer er tænkt ind i traditionen med en nytårskur for det diplomatiske korps.

Nytårskuren indledes d. 1. januar med et nytårstaffel, hvor regeringen, landets øverste embedsmænd samt hoffets ledelse indbydes til middag i Riddersalen i Christian VII’s Palæ. Man har afholdt nytårstaffel i bygningen siden 1885. Det er også i palæets vestibule, at Kongefamilien træder ind d. 1. januar og hilser på Livgarderne, der står på række langs bagvæggen.

Tilbage til oversigt