Foredrag: Elefanter, kors og ordensbånd

Med kgl. våbenmaler og historiker Ronny Andersen

Søndag 12. juni 2022, kl. 15.00 – 16.00, Amalienborgmuseet, Christian VIII’s Palæ

Køb billet her

I anledning af særudstillingen “En dronnings smykkeskrin” på Amalienborgmuseet tilbyder vi i 2022 en række samtalesaloner og foredrag om Dronningens smykker, smykkedesign, kronjuveler, medaljer, ordner, kjoler og kongelig smykkekunst.

Gennem sine 50 år lange regeringstid har Dronningen modtaget en lang række ordner og medaljer. Denne aften gør kgl. våbenmaler og historiker, Ronny Andersen, dig klogere på ordensvæsnet og fortæller om nogle af Dronningens mange medaljer, ordner og dekorationer, og den medalje , som Dronningen selv uddeler i forbindelse med regeringsjubilæet.

Om Ronny Andersen

Ronny Andersen (f. 1979) er kgl. våbenmaler og historiker. Han er til daglig ansat i Ordenskapitlet som kgl. våbenmaler og på Rigsarkivet som heraldisk konsulent. Derudover er Ronny Andersen selv udøvende heraldisk kunstner. Ronny Andersen er desuden næstformand i Skandinavisk Heraldisk Selskab og Dansk Heraldisk Selskab.

Praktisk info

Sted
Amalienborgmuseet, Christian VIII’s Palæ, Amalienborg Slotsplads 5, 1257 København K. Indgangen til museet finder du i porten nærmest Frederiksgade. Metrostation tættest på er Marmorkirken.

Tidspunkt
Foredraget finder sted 12. juni kl. 15.00 – 16.00. Der vil være adgang til Amalienborgmuseet og udstillingen ”En dronnings smykkeskrin” fra kl. 16.00 – 17.00.

Priser
Voksne: 190 kr.
Studerende: 145 kr.
Årskortholdere: 65 kr. Køb årskort her
Prisen inkluderer samtalesalon og entré til museet og udstillingen.

Køb billet her

Tilbage til oversigt