For 100 år siden – kvindernes første kryds

For hundrede år siden skulle de danske kvinder for første gang sætte deres kryds til et valg i Danmark.
I 1908 havde kvinderne fået adgang til kommunevalg og i 1915, på Grundlovsdag 4. maj havde de endelig fået deres fulde stemmeret sammen med landets tyende. Mellem 12.000 og 20.000 var denne dag mødt op på Amalienborgs Slotsplads for at bifalde kong Christian 10., der med en vis modvilje skulle underskrive den nye grundlov.
Den 14. december 1916 fik kvinderne første gang mulighed for at praktisere deres ny vundne valgret. Danmarks befolkning skulle stemme for eller imod salget af de Dansk Vestindiske Øer, der i dag er kendt som Jomfruøerne (Virgin Islands). Danmark havde siddet som kolonimagt i næsten 250 år, siden besættelsen af Sankt Thomas i 1672, hvor det Vestindiske Kompagni blev oprettet i København. Siden besatte man Sankt Jan i 1718 og købte Sankt Croix af Frankrig i 1733. Til sammen udgjorde de tre øer Dansk Vestindien. Siden slaveriets ophør og et fald i sukkerpriserne, var øerne dog blev en økonomisk belastning for den danske stat. Man ønskede at sælge dem til USA og kaldte derfor til folkeafstemning i Danmark. Indbyggerne på de vestindiske øer fik ingen stemme.
Den danske befolkning gik til stemmeurnerne en kold decemberdag i 1916, der siden er blevet kendt som den første landsdækkende demokratiske begivenhed i Danmark. Hele 64,5% af de danske mænd og kvinder stemte for salget, der blev gennemført den 31. marts 1917.
Da den danske demokratiske forfatning; Grundloven blev underskrevet i 1849 blev valgretten kun sikret 14% af befolkningen. Men hvad lå så til grund for, at de danske kvinder kunne stemme netop denne december dag i 1916? Vejen for denne demokratiske begivenhed havde været lang og sej. De danske kvinder begyndte langsomt i løbet af 1800-tallet at gøre oprør mod deres manglende rettigheder. Dansk Kvindesamfund blev dannet i 1871 med ønsket om at blive en integreret del af staten. I 1906 krævede kvinderne stemmeret, hvilket i sidste ende førte til kongens underskrift af den nye lovgivning i 1915, som gav både kvinder og tyende stemmeret.
På Amalienborg kan du og din klasse få et indblik i kvindernes lange kamp for at opnå valgret. Tag din klasse med på undervisningsforløbet ”Det nye demokrati – da kvinderne fik stemmeret” og lær historien om korsetter og demokrati.

Forløbet kan bestilles her

Tilbage til oversigt