Slottets historie

Fra lystslot til yndlingsslot
Det gamle middelalderslot, Københavns Slot, var håbløst gammeldags, så Christian 4. manglede som ung, ambitiøs renæssancefyrste en passende bolig i København. Han opkøbte derfor 40 grunde udenfor Nørrevold i 1606, der udover at lægge grund til hans lystslot også kunne rumme en pragtpark og en køkkenhave til at forsyne hoffet.

Slottet startede beskedent som en lille eremitage, men i løbet af 28 år undergik det fire byggefaser og stod færdigt i 1633 som det slot, vi kender i dag. Christian 4. elskede at opholde sig på slottet, der blev hans yndlingsslot. Kærligheden til slottet var så stor, at han som døende på Frederiksborg befalede, at han skulle transporteres på slæde til Rosenborg for at ende sine dage. Det skete i kongens sovegemak.

Arkitekturen
Rosenborg Slot fremstår i dag med sine høje tårne og sit røde, sandstensornamenterede murværk som en fornem repræsentant for Christian 4.s mange bygværker, helstøbt trods mange ændringer undervejs. Det er opført i den særlige nederlandske renæssancestil, der blev typisk for periodens danske bygningsværker. Et par arkitektnavne, Bertel Langes og Hans van Steenwinckels, er knyttet til slottet. Christian 4. havde en stor indsigt i arkitektur og gik op i sine bygningsværker med liv og sjæl. Kongens personlige indsats i forhold til Rosenborg diskuteres ofte, men han har utvivlsomt leveret mange af idéerne.

Slottets fire faser

Årene 1605-1606
Lysthuset, som i dag udgør kernen i Rosenborgs sydlige halvdel, var i to etager med spirkronet trappetårn mod byen og en modstillet karnap på østsiden. I 1611 blev et porttårn med vindebro opført; det indgår som midterpartiet i den nuværende portbygning.

1605-06

 Slottet i årene 1613-15
I løbet af de tre år blev lysthuset udvidet til det dobbelte. Dermed fik bygningen sin nuværende længde, men den var fortsat kun i to etager. På østsiden havde slottet nu to karnapper og imellem dem et trappetårn.

1613-15

 Slottet i årene 1616-24
Huset stod klar til indflytning i 1615, men byggeriet fortsatte året efter. Bygningen blev forhøjet med den etage, der rummer Riddersalen, og karnapperne blev til de nuværende spirkronede tårne. På vestsiden blev det store tårn opført. Byggeriet blev afsluttet i 1624, og samme år anvendte Christian 4. første gang navnet Rosenborg om sit “store hus i haven”.

1616-24

 Slottet i 1633
Slottet manglede imidlertid stadig en passende adgang til de officielle gemakker på 1. og 2. etage. Og den blev så meget vigtigere, da Christian 4. skulle være vært ved sønnen Christians overdådige bryllup med Magdalena Sibylla i 1634. Det eksisterende trappetårn blev revet ned og erstattet af det nuværende og en ydre dobbelttrappe, som gik fra yderdørene ved sidetårnene og op til 1. etage. Tårnets indre trappe forbandt i begyndelsen kun 1. og 2. etage; den blev først ført helt ned til stueniveau i 1758, da den ydre trappe blev revet ned.

1633

Rosenborg som kongebolig
Rosenborg blev brugt som kongelig bolig frem til ca. 1710, da Christian 4.s oldebarn Frederik 4. opgav det til fordel for andre og mere tidssvarende sommerboliger. I stedet lod han slottet blive rammen om de kongelige samlinger. Det er årsagen til de mange velbevarede interiører, som er noget helt særligt for Rosenborg.

Oprindelig var slottet indrettet således, at man havde de private gemakker i stueetagen. Kongen havde den nordlige ende, dronningen den sydlige. I midtpartiet var der en tværgående forstue, hvorfra en trætrappe gav adgang til 1. etage. Her var hele sydenden optaget af “Den røde Sal”, som var festsal i det første lysthus. Midtpartiet rummede en forstue, og i nordenden havde kongen sit audiensgemak. Fordelingen af rummene omkring Riddersalen på 2. etage er uændret.
Under Frederik 3. byttede kongen og dronningen lejligheder i stueetagen, og rummene blev udsmykket, som det passede sig for en enevældig hersker. Frederik 3. lod desuden en “opfarende stol” (elevator) opsætte i det nordlige tårn.
Christian 5. satte sit vigtigste minde ved til Riddersalen at lade væve 12 gobeliner af sine sejre i den Skånske Krig.
Frederik 4. gik voldsommere til værks. Stueetagens tværgående forstue blev opdelt i Stengangen og i Det Mørke Værelse, som kongen lod indrette til fælles sengekammer for regentparret. 1. etages rumfordeling blev ændret til den nuværende.
Efter Frederik 4. blev Rosenborg kun brugt som kongebolig ved to lejligheder, begge nødsituationer: efter Christiansborgs brand i 1794 og under englændernes angreb på København i 1801.

Relationer