Stue

Rum 1: Vinterstuen

Vinterstuen er det mest velbevarede rum fra slottets opførelsestid og det vigtigste af kongens tre private gemakker. Karnapperne er fra 1758; foran den højre stod tidligere Christian 4.s mekaniske vinde, som han kunne hæve og sænke vindebroen med. Christian lå på lit de parade her, og genstandene stammer hovedsagelig fra hans tid.

Væggenes smukke paneler skyldes hofsnedker Gregor Greuss og var færdige ca. 1620. De indfældede malerier blev købt i Antwerpen og er en enestående samling af nederlandsk kunst, men kunstnerne er ukendte for hovedpartens vedkommende. Det oprindelige stukloft blev ca. 1700 erstattet af Pieter Isaacsz’ mytologiske malerier, bl.a. Gudernes Gæstebud og Giganternes Fald, fra rummet ovenover.

Talerør forbandt Vinterstuen med etagen over og vinkælderen. I sydvæggens skabe samlede Frederik 4. sit private kunstkammer, der bl.a. rummede krigsbytte fra Gottorp Slot. Genstandene indgik senere i Frederik 5.s private samlinger på Christiansborg Slot og i Kunstkammeret.

Rum 2 ->

Genstande i dette rum
100 – 109
100. Forgyldt sølvstatuette, der forestiller en ung Christian 4. til hest ved en ringridningsturnering. Statuetten er udført af den tyske guldsmed Heinrich Beust i Braunschweig, og betalt med den pengepræmie Christian 4. vandt ved turneringen til sin overdådige kroningsfest i 1596. Som et minde om denne sejr, fik Christian sine modstanderes navne og våben indgraveret på statuettens søjle. Måske netop fordi den viser kongen som en ung sejrherre, valgte han at beholde statuetten, da han ellers så sig nødsaget til at sælge sit pragtsølv efter nederlaget i Trediveårskrigen i 1628. Sammen med en dåbsgave, som han også beholdt i sin varetægt, havde denne genstand altså en helt særlig betydning for Christian 4.
101. Mørkt træbord med blomster- og frugtmotiv samt halvædelstene indlagt i pladen. Bordpladen blev udført i Firenze omkring år 1620 og er sat på en ny bordfod i 1660. På sargen, som er den del af rammen, der fordeler vægten under bordet, kan man se Frederik 3.s navnetræk og valgsprog, som lød: ”Dominus providebit”: ”Ved Herrens Forsyn”. Før bordet fik sin nuværende plads i Vinterstuen på Rosenborg, stod det i Christian 4.s bedekammer i Frederiksborg Slotskirke.
102. Marmorbuste af Christian 4. iført toga og laurbærkrans udført af den flamske billedhugger François Dieussart i København i 1644. Christian 4. inviterede Dieussart til Danmark i 1643, hvor den anerkendte kunstner udførte adskillige buster af regenten i forskellige materialer. I Rum 7: Stengangen ses en bronzebuste af Christian 4., ligeledes udført af François Dieussart. Påklædningen på begge statuer er inspireret af Julius Cæsar, som var et af kongens forbilleder.
103. Renæssancestole med betræk af mønstervævet silkefløjl. Betrækket er dekoreret med et kronet ”C4” og er udført på Silkeværket i København, formodentlig omkring år 1623.
104. Taburetter skåret af den sachsiske billedhugger Christian Nerger, formodentlig omkring år 1690. Betrækket på taburetterne matcher renæssancestolene (genstand 103) med det kronede ”C4”.
105. Multifunktionelt træbord med indgraveret stenplade. I pladen er der indhugget markeringslinjer, der har været nyttige, idet bordet oprindeligt er blevet anvendt som regnebræt. Bordet har dog også været brugt til underholdende spil med mønter. Bordfoden i træ menes at stamme fra 1700-tallet.
106. Et pragtstykke af et astronomisk ur med klokkespil og bevægelige figurer, udført af den schweiziske urmager Isaac Habrecht i 1594. Habrecht var en af hovedkræfterne bag det berømte ur i domkirken i Strasbourg, hvor han tilbragte det meste af sit liv. Uret der står på Rosenborg, er delvist konstrueret som en efterligning af dette – dog i mindre skala, da det astronomiske ur i Strasbourg var blandt verdens største i denne kategori, før det blev ombygget til ukendelighed. At uret er astronomisk henviser til, at det udover klokken også viser ugedage, måneder, år, samt månens faser. Som en påmindelse om livets gang og dødens uafvendelighed er menneskets fire faser (barndom, ungdom, manddom og alderdom) afbilledet på uret, ligesom det er selveste døden, der ringer på klokken i klokkespillet. Klokkemelodien er genskabt efter en melodi fra Habrechts tid, da man ikke ved, hvordan den originale har lydt.
107. Marmorbuste af Charles I af England (1600-49). Formodentlig udført af Pierre Besnier i 1633.
108. Marmorbuste af dronning Henriette Marie af England (1609-69), kong Charles I’s dronning. Formodentlig udført af den flamske billedhugger François Dieussart i 1640.
109. Kalendertavle dateret til år 1638. På lågen er malet et portræt af Christian 4., formodentlig udført af den hollandske maler Adrian Muiltjes, der menes at have arbejdet i Danmark i perioden omkring 1634-1639.