Kælder

B Våbensamling og vinfade

Rosenborgs våbensamling blev grundlagt af Frederik 3. og var indrettet i to af de øverste rum i Store Tårn. Christian 5., der havde stor interesse for våben, lod samlingen udbygge og nyindrette, bl.a. sørgede han for at bevare de våben, han havde brugt under Den Skånske Krig 1675-79. I 1700-tallet blev hovedparten af Rosenborgs våben overført til Christiansborg, enevældens nye residens. Her brændte de i 1794. Det udstillede er desværre blot en flig af fordums pragt.

Montren tydeliggør dog stadig samlingens opdeling: Til venstre ses pragtvåben. De forenede den nyeste teknik med ypperlig kunsthåndværk i kostbare materialer og var eftertragtede fyrstegaver. Som regel viste den rige dekoration inskriptioner for både giver og modtager. Dernæst følger karruselvåben. At ride karrusel kom på mode ved Ludvig 14.’s hof i 1660’erne og vandt hurtigt international popularitet. Karrusellen er en slags turnering, hvor det gælder om at ramme diverse genstande med forskellige våben. Dermed fik fyrsten en mulighed for både at vise sine evner som rytter og for at bære prægtige våben og fantasifulde kostumer. Ved siden af karruselvåben ses krigsvåben, hvoraf flere har været anvendt af Christian 5.

Til højre ses kongelige jagtvåben. Jagt var et privilegium, der var forbeholdt fyrster og adel, og som med tiden blev iscenesat med pragtfulde ceremonier.

Overfor den kongelige våbensamling ses tønder af træ, der oprindelig indeholdt den såkaldte Rosenborgvin, hvidvin fra det tyske Rhinområde. De tre ældste fra 1598, 1599 og 1615 blev under krigen i 1659 taget som krigsbytte af svenskerne, men undervejs til Stockholm blev vinen generobret af et dansk kaperskib. I 1982 var de gamle træfade imidlertid så medtagne, at vinen blev tappet på ståltanke og flasker. Rosenborgvinen bydes under nytårskuren, samt ved særlige lejligheder, og smager som en tør sherry.

Næste værelse ->

Genstande i dette rum
2501 – 2510
Pragtvåben
2501. Hjullås-bøssepar. På løbet mærket C.L., en sækkepibe og 1596. Gave til Christian 4. ved kroningen 1596 fra Hieronymus Schlick, greve af Bassano i Böhmen. Sachsen 1596.
2502. To hjullås-rifler. Kolberne signerede: GERDT HENNYGES ANNO 1652. Har tilhørt den norske statholder Ove Bielke. Tyskland 1652.
2503. Hjullås-nøgle. 19. årh.?
2504. Kort hjullås-riffel. Skæftet signeret: HK (måske Hans Kaluga) og årstallet 1632. Teschen, Schlesien ?
2505. Hjullås-bøsse. Løbet signeret: SR. Med Frederik 2.s navnetræk og det danske våben. Sachsen, ca. 1585.
2506. Hjullås-riffel. Løbet med mærke tilskrevet Max Wenger. Skæftet med kronet F, formentlig for kronprins Frederik (3.). Pladen med årstallet 1585 er senere tilføjet. På kolberyggen et brilleglas som sigtekorn.
2507. Et par hjullås-rifler med Frederik 3.s kronede navnetræk. Polen ? 1655.
2508. Hjullås-bøsse. Løbet med mærke for Søren Rasmussen, Ålborg. På låsen den udvalgte prins Christians kronede navnetræk. Ålborg 1635.
2509. To flintelås-rifler, signeret: Lars Berrig Trundheim. På kolberne tilføjet billeder og indskrifter; minder om Christian 5.s rejse i Norge 1685. Formentlig gave til kongen ved hjemkomsten fra Norge. Trondheim, ca. 1675-80 og 1685.
2510. Hjullås-pistolpar, låsene signeret: FP, for Francois Poumerol, Paris ? Franske, ca. 1615. På ladestokkenes dupsko bogstaverne A og C, formentlig for Anna Cathrine og Christian 4.
2515 – 2525
Karrusel
2515. Christian 5.s brystharnisk med hjelm, af forgyldt messing. Skal have været anvendt ved karrusellen 1680.
2516. Christian 5. skyder med pistol efter morian-hovedet. Del af større serie med karrusel-motiver, se nr. 770. Ca. 1680.
2517. Turnerings-kårde med forgyldt fæste. Klingen signeret GW. Brugt af Christian 5. ved karrusellen på Gottorp Slot 1686.
2518. Dragtkårde med fæste som siddende løve. Fæstet stemplet for Johannes Wundes, Solingen. Tyskland ca. 1640.
2519. Dragtkårde med sølvfæste formet som Herkules med jordkloden. Klingen signeret: IOHANES TESCHE ME FECIT SOLIGEN. Tyskland ca. 1650.
2520. Flintelås-pistolpar. Låsene signeret: I. DES GRANGES A PARIS. Med Frederik 3.s kronede navnetræk. De mange indlagte sten indikerer, at pistolerne har været brugt ved karrusel-ridning. Paris, ca. 1670.
2521. Flintelås-pistolpar, låsene signeret: FRIDERICH OSTERMAN COPENHAGEN. Med Christian 5.s navnetræk. Har været brugt af kongen til karrusel-ridning. København, ca. 1685.
2522. Flintelås-pistolpar, låsene signeret: THVRAINE A PARIS. På kolbekappen kronprins Christians (5.) navnetræk. Paris, ca. 1665.
2523. Flintelås-pistolpar med elfenbensskæfter, låsene signeret: De la Haye Maestricht. Nederlandene, ca. 1675. Med Frederik 4.s navnetræk. Erhvervet af kongen i 1704.
2524. Flintelås-pistolpar, låsene signeret: V. MARR A COPENHAGEN. Med Christian 6.s navnetræk. Beslag af perlemor. Erhvervet af Christian 6. i 1733 for 100 rigsdaler. København.
2525. Flintelås-pistolpar, låsene signeret: VALENTIN MARR A COPENHAGEN. Kolber af valnød med beslag af forgyldt messing. Mærket med Frederik 5.s kronede navnetræk. Leveret til kongen 1756. København.
2530 – 2542
Krigsvåben
2530. Hjullås-riffel. Med kronprins Christians (5.) navnetræk. Måske udført af Paul Nielsen Norman, København, ca. 1665.
2531. Flintelås-riffel. Låsen signeret: PAVL NIELSEN NORMAN. Med Christian 5.s navnetræk. Anvendt af kongen i Skånske Krig. København c. 1670-75.
2532. Flintelås-musket. Låsen signeret: THURAINE A PARIS. Anvendt af Christian 5. under Skånske krig ved belejringen af Wismar 1675. Paris, ca. 1675.
2533. Flintelås-studser, med mærker for Lorenz Helbe, Strasbourg. Brugt af Christian 5. under Skånske krig i slaget ved Lund 1676. Strasbourg ca. 1660.
2534. Flintelås-studser, med mærke for Heinrich Kappel. Kopi udført som erstatning for den studser Christian 5. mistede i slaget ved Lund 1676. København ca. 1680.
2535. Hjullås-pistolpar, piberne signeret: LAZARINO COMINAZZO. Med kronprins Christians (5.) navnetræk. Antagelig udført af Paul Nielsen Norman, København, ca. 1665.
2536. Hjullås-pistolpar. Tilskrevet Paul Nielsen Norman. Med kronprins Christians (5.) kronede navnetræk. Danmark ?, ca. 1665-70.
2537. Hjullås-pistolpar, piberne mærket med Reinert Pasquier i Helsingør, 1623. Med den udvalgte prins Christians navnetræk.
2538. Et par flintelås-studsere. Låsene signeret FRIDERICH OSTERMANN COPENHAGEN. Med Frederik 4.s navnetræk. Anskaffet 1715 og anvendt af kongen, når han rejste med vogn. København 1715.
2539. Stridshammer, ca. 1575. Fra Christian 5.s bo.
2540. Gustaf II Adolfs kårde. Klingen stemplet for Johann Tesche, Solingen. Formentlig anvendt af den svenske konge under 30-års-krigen i Tyskland. Nederlandene ca. 1620-30.
2541. Kårde med udskåret stålfæste. Klinge fra Solingen med graverede portrætter af samtidige fyrster. Officerskårde fra 30-årskrigen, muligvis tysk, ca. 1640.
2542. Jagtkårde, på fæstet Frederik 2.s kronede navnetræk, og hans motto MHZGA (Mein Hoffnung Zu Gott Allein) og årstallet 1584. (se nr. 2567) Bladet signeret: ANDREIS MVNSTEN fra Solingen.
2550 – 2559
Jagtvåben
2550. Gevir fra en anskudt kronhjort, som Christian 5. 1698 gav dødsstødet. I faldet væltede den kongen, som kvæstedes.
2551. Hjullås-riffel med krudtmagasin. Løbet signeret: Peter Kalthoff. Magasin-systemet blev patenteret allerede 1641, men kom aldrig til at virke efter hensigten. Senere forsynet med Frederik 3.s kronede navnetræk. Flensburg 1646.
2552. Flintelås-bøsse. Løbet mærket for Lazarino Cominazzo fra Brescia, Italien. Har tilhørt Frederik 3.s dronning Sophie Amalie, der var en ivrig jæger.
2553. Flintelås-bøsse. Låsen signeret: FRIDERICH OSTERMAN, COPENHAGEN. Med Frederik 4.s kronede navnetræk. København 1700.
2554. Flintelås-riffel, signeret: JOHAN WINTER COPENHAGEN. Med Frederik 4.s kronede navnetræk. Formentlig mesterstykke som kongelig våbenmager. København, ca. 1720.
2555. Flintelås-bøsse, signeret: V. MARR A COPENH. Løbet stemplet for Juan Santos, Madrid. På kolben Christian 6.s kronede navnetræk. Formentlig gave fra dronning Sophie Magdalene. København 1742. I par med nr. 2558.
2556. Flintelås-riffel, signeret: I.M. Hoffmann a Suhl 1709. Det lille våben var oprindelig en gave til den 10-årige kronprins Christian (6.). O. 1730 fik riflen ny lås af A. Gebauer, og ved samme lejlighed monteredes en sko på kolben af læder og fløjl. Riflen blev derefter anvendt af dronning Sophie Magdalene.
2557. Flintelås-riffel. Låsen signeret: VALENTIN MARR COPENHAGEN. Med Christian 6.s kronede navnetræk. Senere forsynet med en kolbe-sko af fløjl, måske da den blev overladt til kongens svigerdatter, kronprinsesse Louise. København 1742.
2558. Flintelås-bøsse, signeret: V. MARR A COPENH. Løbet stemplet for Juan Santos, Madrid. På kolben Sophie Magdalenes kronede navnetræk. Formentlig gave fra Christian 6. København 1742. I par med nr. 2555.
2559. Dobbeltløbet flintelås-bøsse. Låsen signeret VALENTIN MARR A COPENHAGEN. Med kronprins Frederiks (5.) kronede navnetræk. København ca. 1740.
2560 – 2571
Jagtvåben
2560. Flintelås-bøsse. Låsen signeret VALENTIN MARR COPENHAGEN. Med kronprins Frederiks (V) kronede navnetræk. Et godt, nøgternt jagtvåben, der senere har været anvendt af både Christian 7. og Frederik 6. København ca. 1745.
2561. Flintelås-bøsse, signeret: VALENTIN MARR A COPENHAGEN. Med Christian 7.s kronede navnetræk. Købt 1767 til Christian 7. for 46 rdl. København 1766.
2562. Percussions-gevær. Signeret: PLÖSE A NEU-STRELITZ. Mærket med kronet CCMS for prinsesse Caroline Charlotte (Mariane) af Mecklenburg-Strelitz. Hun var 1841-44 gift med kronprins Frederik (7.). Utvivlsomt en gave fra prinsessen til den jagtglade kronprins. Neu-Strelitz ca. 1841.
2563. Armbrøst med stålbue. Med Frederik 3.s kronede navnetræk. Danmark ? ca. 1650.
2564. Armbrøst med stålbue. Formentlig gave fra hofmarskal Just Høeg til Christian 5. Danmark? ca. 1670.
2565. To armbrøst-donkrafte, Tyskland ca. 1575.
2566. Flintelås-riffel med hagespændlås. Låsen signeret: Heinrich Kappel. København ca. 1690-95.
2567. Hirschfænger. På fæstet Frederik 2.s kronede navnetræk og årstallet 1585. Sammenhørende med nr. 2568, 2569 og 2542.
2568. Hirschfænger med Frederik 2.s navnetræk og 1586 (se nr. 2567). Danmark ?
2569. Hirschfænger med årstallet 1585 (se nr. 2567).
2570. Hirschfænger med næsehornsfæste, udskåret som kæmpende dyr af Joh. Mich. Maucher. Tysk ca. 1650. Båret af kronprins Christian (5.) ?
2571. Hirschfænger. Gave fra den franske konge Louis XV til Christian 7. ved besøget i Paris 1768. Fremstillet i Paris.
2580 – 2590
Børn
Fra barnsben blev prinserne opdraget til at kunne bruge kårder og skydevåben. Træningen foregik selvfølgelig med rigtige våben, men i specielt konstruerede små udgaver.
2580. Flintelås-bøsse. Låsen signeret: FRIDERICH OSTERMAN COPENHAGEN. Mærket med et kronet C. Kronprins Christians (6.) første skydevåben. København ca. 1710.
2582. Barnekårde, Skotland, ca. 1825.
2584. Modeller af N.J. Løbnitz’ våben med nyopfundet ladesystem. Våbnene blev introduceret i den danske hær 1841, men der afsløredes hurtigt så mange fejl, at ladesystemet blev opgivet. Modellerne er fremstillet til Christian 8. ca. 1840, formentlig i forbindelse med ansøgning om fabrikation i fuld størrelse. København ca. 1840.
2590. Krigsspil “Romere mod Afrikanere”. I alt 250 figurer af forgyldt sølv, udført til Frederik 5. som kronprins og konge. 109 af figurerne er leveret af Christopher Fabritius (II) som supplement til et ældre skakspil, udført i Augsburg o. 1700 og foræret prinsesse Sophie Hedevig af Frederik 4. Krigsspillet var en del af kronprinsens militære opdragelse, med figurerne kunne man lære strategi og overblik.
2601 – 2607
Oldenburg
Den oldenborgske kongestamme i Danmark kom oprindeligt fra grevskabet Oldenburg i det nordvestlige Tyskland. Da den yngre linie af slægten uddøde med Anthon Günter i 1667, gik mange genstande, bl.a. fra det Oldenburgske rustkammer, i arv til den danske konge Christian 5.
2601. En af de såkaldt oldenborgske kårder med drevet sølvfæste. Nordtysk, 1576.
2602. Grev Anthon Günthers kårde. Klingen signeret: CLEMENS HORN ME FECIT SOLINGEN. Typisk militærvåben fra 30-års krigen. Tysk eller Nederlandsk, ca. 1620-30.
2603. Stangbidsel og stigbøjler til vidunderhesten “Kranich”. Ca. 1660.
2604. Et par forgyldte jernsporer. Danmark? o. 1650.
2605. Grev Anthon Günther ridende på vidunderhesten Kranich. Kopi efter ældre forlæg. Gouache på papir. A. Thornborg?, København c. 1765.
2606. Medalje med vidunderhesten Kranich. Sølv. Her vises hestens kundskaber: den kan klokken, den kan springe gennem tøndebånd og den kan læse latin! Tysk ca. 1660?
2607. Vidunderhesten Kranich. Maleri af Peter de Saint-Simon, 1644?
2610 – 2615
Pragtvåben
En hver adelig eller fyrstelig mand bar altid kårde eller sværd. Sammen med de pragtfulde dragter blev der mulighed for at bære ligeså rigt udstyrede våben. Med tiden blev det disse våbens eneste formål.
2610. Prins Carls paradesværd med forgyldt fæste, besat med flækkede perler. Klingen signeret “ZZ” og “Ziegler”. Ca. 1720.
2611. Paradesværd som foregående. Fra Frederik 4.s bo.
2612. Frederik 4.s paradekårde med greb af guld og agat. Grebet blev bøjet da en eksplosion, under kanonstøbning på Gjethuset i 1729, slog kongen omkuld. Muligvis dansk, o. 1720.
2613. Frederik 3.s kårde. Brobyværk 1648.
2614. Frederik 3.s kårde med sølvindlagt jernfæste. På klingen: Peter Munich med fecit Solinge. Solingen ca. 1650.
2615. Pragtkårde. Klingen mærket: Coulaux & Klingenthal. Mærket med kronet FCC for kronprins Frederik (7.). Kården er tegnet af Rudolphi, der stammede fra Danmark, og som i Frankrig fandt et nytænkende kunstnermiljø. Gave fra Christian 8. til sin søn kronprins Frederik (7.). Paris ca. 1840-48.
2680 – 2690
2680. Glas, hvorpå Frederik 2. og 18 af hans politiske allierede har indridset deres navnetræk og valgsprog ved et møde i Oldenburg 1568. Glasset, der rummer tre potter øl, er beregnet som omgangsglas til en fælles skål. Normalt ville et glas blive knust, når skålen var drukket. Dette blev bevaret som et politisk dokument. Den nederste indskrift blev tilføjet 1603, måske i forbindelse med den udvalgte prins Christians dåb.
2681. Lågpokal med papegøjer og blomster, hjembragt af Frederik 4. fra Venezia 1709. Grundformen er renæssancens tragtformede vinglas, her forlænget med stilk og låg, der tillod glaspusteren at brillere med sin kunnen.
2682. Den høje fløjte blev barokkens foretrukne type, her med diamantgraverede putti og vinranker samt et vers, der advarer mod rusens magt. Nederlandene o. 1670?
2683. Lågpokal af kridtglas, der er velegnet til facetslibning samt blank- og matgravering. Pokalen, der imponerer ved sin størrelse, er samlet med ved en skruegænge i foden. Böhmen o. 1700.
2684. – 2685. Fontæne og kumme af sølv, begge stemplet af Jens Olsen Førslev, København, 1744. Beregnet til at skylle gæsternes glas, når menuens vine skiftede.
2686. Vinkøler af sort kalksten med koraller.
2687. Kronepokal, blæst på Nøstetangen, der fik eneret på at fremstille glas i Danmark-Norge 1741. Graveret med Christian 6.s monogram og våbener i København før 1744.
2688. Karaffel, vin- og vandglas til enkelt kuvert. Typen, der blev kaldt “Hoffets munddessert”, udførtes på Nøstetangen fra o. 1750. Monogrammet LA betegner prinsesse Louise Augusta, Frederik 6.s søster.
2689. Flasker med Rosenborgvin.
2690. Menukort til nytårstaflet 1889, hvor der blev nydt et glas af Rosenborgvinen.