Stue

Rum 7: Stengangen

Den lange gang, der danner forbindelsen mellem stueetagens to store gavlstuer, har oprindeligt været delt i to. Man kan således se, at stukloftet er forskelligt i Stengangens to ender; i den nordlige ende er det fra Christian 4.s tid.

Da trappetårnet i 1633 opførtes midt på slottets østside, blev der kun indbygget en vindeltrappe fra 1. etage til 2. etage, mens trappetårnets stueetage blev anvendt som sølvkammer, hvortil der var adgang fra Stengangen. Vindeltrappen blev først forlænget ned til stueetagen i 1758.

Hovedparten af de genstande, som er udstillet i Stengangen, er fra Christian 4.s tid; der er dog en række væsentlige undtagelser, som knytter sig til først og fremmest Frederik 3. og enevældens indførelse samt til Christian 5.

Næste rum ->

Genstande i dette rum
700 – 709
700. Skitse til det store rytterportræt af Christian 4. som hærfører, som kan ses på Frederiksborg Slot. Kongen holder en pistol i den ene hånd og et sværd i den anden og i baggrunden ses en brændende by. Skitsen er udført af Karel van Mander omkring 1642-44.
701. Maleri af Christian 4., der hyldes som fredsmægler af Europas lande under 30-årskrigen. Maleriet er et allegorisk grisaille med lysere grå farver på mørkere grå. Maleriet er fra 1643 og signeret: Adrian v(an de) Venne for den hollandske maler.
702. Rytterportræt af Christian 4. i civil i forgrunden med et landskab med Frederiksborg Slot i baggrunden. Maleriet er en kopi efter Karel van Manders rytterportræt af kongen og er fremstillet af en ukendt kunstner omkring år 1644.
703. Maleri forestillende Stormen på København d. 11. februar 1659. Maleriet er signeret: D(aniel) Vertangen for den hollandske maler. På maleriet ses den brand-oplyste by samt et skib, der menes at være fregatten ”Højenhald”.
704. Portræt af Frederik 3. knælende under slaget ved Nyborg. Foran ham i skyerne åbenbarer sig en engel, bag ham hans hest. Maleriet er signeret af Wolfgang Heimbach i 1659.
705. Maleri af arvehyldningen på Københavns slotsplads d. 18. oktober 1660. Her blev Frederik 3. hyldet som Danmarks arvekonge efter indførslen af enevælden. Maleriet er signeret: Wolfg. Heimbach fec. Oldenburg 1666. Maleren selv vifter med sin hat i nederste venstre hjørne.
706. Maleri af processionen efter arvehyldningen på slotspladsen i 1660. I mellemgrunden ses kongen, dronningen og de to prinsesser, i forgrunden Holmens bro. Maleriet er udført af Michael van Haven.
707. Christian 4.s anetavle med hans forfædres portrætter og våbenskjolde, ca. 1612-19. Anetavlen er udformet som et vidt forgrenet træ med egeløv og går fra Christian 4. til hans tip-tip oldeforældre.
708.-709. Bronzebuster af henholdsvis Frederik 2. og dronning Sophie. Begge buster er udført af den nederlandske billedhugger Johann Gregor van der Schardt, 1578-79 og købt af Frederik 6. under Wienerkongressen i 1815.
710 – 719
710. Smykkeskab af ibenholt og elfenben med florentinske mosaikker af blomster og fugle på skuffernes og dørenes inderside. Stemplet ”Augsburg” og tilskrevet kabinet-mager Melchior Baumgartner, omkring 1650.
711. Bord med plade af florentinsk mosaik og indlagte halvædelsten i såkaldt pietre dure arbejde.   Bordet er fra Firenze omkring år 1650, men overført til Rosenborg fra det gottorpske kunstkammer i 1750. Mosaikken forestiller bl.a. farvestrålende blomster, frugter og dyr, og bordet hviler på fire løvefødder.
712. Dobbeltportræt af Christian 4. og dronning Anne Cathrine i hel figur. Oprindelig var billedet to selvstændige portrætter, som dog senere er sat sammen. Udover kongen og dronningen ses også en page holdende kongens hest. Portrættet af kongen er malet af Pieter Isaacz omkring år 1612.
713. Portræt af Christian 4. til hest foran Rosenborg med en arkitekt eller en ingeniør ved sin side (muligvis billedhugger og arkitekt Hans van Steenwinckel (II)). Maleriet er fra ca. 1638, og højst sandsynligt malet af Karel van Mander.
714. Bronzebuste af Christian 4., modelleret i København i 1643 af François Dieussart og støbt i Glückstadt i 1650. Kongen er fremstillet med romersk Imperatordragt, med laurbærkrans om hovedet og med elefantordenen hvilende på brystet.
715. Portræt af Anne af Danmark, Christian 4.s søster, der med sit giftermål blev dronning af først Skotland og senere også England. Kunstneren er ukendt.
716. Portræt af prinsesse Maria af Rusland, der i 1573 blev gift med hertug Magnus, Christian 3.s søn.
717. Portræt der menes at forestille Christian 4.s søster Elisabeth, hertuginde af Braunschweig-Wolfenbüttel (1573-1626). Kunstneren er ukendt.
718. Portræt af Jørgen Rosenkrantz fra Danmarks riges råd (1523-96). På brystet hviler en guldmedalje med Frederik 2.s billede og længere nede elefantordenen. Malet af Tobias Gemperlin omkring 1590. Ikke signeret.
719. Portræt af Anna, kurfyrstinde af Sachsen og Frederik 2.s søster (1532-85). Malet af den tyske kunstner Zacharias Wehme omkring år 1585.
720 – 729
720. Portræt af Prinsesse Magdalene Sibylle, den udvalgte prins Christians gemalinde i hel figur og med Rosenborg i baggrunden, malet af Karel van Mander omkring år 1635.
721. Portræt af Christian 4.s ældste søn, den udvalgte prins Christian (1603-47) på en stejlende hest. I baggrunden ses ryttere, der deltager i karruselridning. Rytterbilledet er af en ukendt kunstner fra omkring 1635.
722. Portræt af Kurfyrstinde Wilhelmine Ernestine af Pfalz, Frederik 3.s datter, gift med Kurfyrst Karl 2. af Pfalz. Malet på kobber og signeret af Toussaint Gelton i 1677.
723. Ur i elfenbenskasse, antagelig udført til Christian 5. i Augsburg omkring 1660. Restaureret for Frederik 5. i ca. 1750. Værket signeret: I. Hein. Klein Copenhagen.
724. Portræt af Kurfyrst Friedrich Wilhelm (den Store) af Brandenburg (1620-88). Maleri på kobber, muligvis af P. Nason.
725. Maleri af Christian 4.s syn før slaget ved Listerdyb i 1644, et søslag under Torstenson-krigen. Maleriet viser kongens drøm om en ærefuld opstandelse, natten før han besejrede en overlegen svensk-hollandsk flåde. Kongen er fremstillet siddende i en sky. En engel kroner ham med sejrens krans, mens andre musicerer. Øverst læses ordet ”Jehova” skrevet med hebraiske skrifttegn. Kunstneren er ukendt.
726. Ungdomsportræt af Christian 4. Kunstneren er ukendt.
727. Rytterportræt af Christian 4. som sejrherre med laurbærkrans omkring hovedet. I baggrunden ses Kalmar Slot. Kunstneren er ukendt, men billedet dateres til omkring 1613.
729. Forgyldt kobberplade med motiv fremstillet ved punsling (en mejslingsteknik), der afbilleder Prinsesse Anna Sophies indtog i Dresden som kurprinsesse i 1666. Pladen er signeret: Davit Conrad fecit.
730 – 739
730. Elfenbensrelieffer med motiver fra bibelen og fra Ovids Metamorfoser. Udført af Joachim Henne, omkring 1665-90.
731. Ur med kuglegang i firkantet messinghus udført af Nicholas Radeloff i Slesvig. Det sjældne urværk drives ved vægten af en kugle, der glider ned ad en spiral. Uret blev overført fra det gottorpske kunstkammer til København i 1750.
732. Familiestykke forestillende greve Anthon Günther af Oldenburg (siddende), hans gemalinde og hans søn uden for ægteskabet, greve Anthon af Aldenburg, malet i 1667 af Wolfgang Heimbach i København.
733.-734. Portrætter af henholdsvis Greve Anton Günther af Oldenburg (1583-1667), efter hvis død Oldenburg og Delmenhorst tilfaldt Danmark, og hans gemalinde Sophie Catharine, prinsesse af Sønderborg (1617-96); malet på træ af Wolfgang Heimbach.
735. Portræt af Christian 5. i silkebroderi, udført i Maribo kloster 1686 af Leonora Christina, gift med Corfitz Ulfeldt.
737. Lavt, firkantet skab af ibenholt med Frederik 3.s og Sophie Amalies navnetræk på lågernes inderside.
738. Portræt af Hertuginde Frederikke Amalie af Holsten-Gottorp (1649-1704), Frederik 3.s datter, gift med Hertug Christian Albrecht af Holsten-Gottorp. Malet af ukendt kunstner.
739. Udvalg af elfenbensrelieffer med portrætter af kongefamiliens medlemmer under Christian 5. skåret af kunsterne Joachim Henne, Jean Cavalier, Gottfried Wolffram og Wilhelm Heinrich Wessel.
740 – 751
740. Oval, sort marmorplade indlagt med halvædelsten og stenarter, der danner forskellige våbenskjolde. Våbnene tilhører hertug Johan Frederik af Holsten-Gottorps våben som fyrste-ærkebiskop af Bremen. Pladen er fremstillet i Firenze omkring år 1620.
741. Klokkespil, bestående af 32 tangenter af malm og 4 hamre af træ, i kasse på ben. Klokkespillet er nævnt i Rosenborgs inventarium i 1718. Foden er udført senere, i 1839.
742. Hertug Christian Albrecht af Holsten-Gottorp (1641-94) gift med Frederikke Amalie af Danmark. Maleriet er signeret: L. Weyandt fecit Kiel 1697.
744. Gouachemaleri af frugter og blomster i en kurv, på hvis snirklede kant man kan aflæse et C.A. Gouachen er udført af Christian 5.s datter Sophie Hedevig i 1695 og indfattet i en sølvfiligranramme.
745. Gouachemaleri forestillende Ganymedes rov, malet af Christian 5. og signeret: C5 1673.
748. Portræt af Ellen Marsvin (1572-1649), Kirsten Munks mor, i halv figur. Maleriet er dateret 1648 og malet af hofmaler Karel van Mander.
749.-750. To satirer, antageligt udført efter bruddet mellem Christian 4. og Kirsten Munk i 1630. Til venstre Kirsten Munk og Christian 4., til højre Kirsten Munk og en koblerske (kvindelig alfons), der holder et mandsportræt op, formentlig af Kirsten Munks elsker, rhingrev Otto Ludwig af Salm.
751. Portræt af Valdemar Christian, greve af Slesvig og Holsten (1622-56), Christian 4.s søn med Kirsten Munk. Malet i hel figur af Karel van Mander.

Relationer