Kongernes SamlingRosenborgSlottetSale og genstandeRum 7: Stengangen
Stue

Rum 7: Stengangen

Den lange gang, der danner forbindelsen mellem stueetagens to store gavlstuer, har oprindeligt været delt i to. Man kan således se, at stukloftet er forskelligt i Stengangens to ender; i den nordlige ende er det fra Christian 4.s tid.

Da trappetårnet i 1633 opførtes midt på slottets østside, blev der kun indbygget en vindeltrappe fra 1. etage til 2. etage, mens trappetårnets stueetage blev anvendt som sølvkammer, hvortil der var adgang fra Stengangen. Vindeltrappen blev først forlænget ned til stueetagen i 1758.

Hovedparten af de genstande, som er udstillet i Stengangen, er fra Christian 4.s tid; der er dog en række væsentlige undtagelser, som knytter sig til først og fremmest Frederik 3. og enevældens indførelse samt til Christian 5.

Næste rum ->

Genstande i dette rum
700 – 709
700. Christian 4. som hærfører. Skitse til det store rytterportræt på Frederiksborg Slot, udført af Karel van Mander o. 1642-44.
701. Christian 4. hyldes af Europas lande som fredsmægler i 30-årskrigen. Allegorisk grisaille fra 1643, signeret: Adrian v(an de) Venne.
702. Rytterportræt af Christian 4. i civil, i baggrunden Frederiksborg Slot. Kopi efter Karel van Mander af ukendt kunstner, o. 1644.
703. Stormen på København 11. feb. 1659. Maleri, signeret: D(aniel) Vertangen.
704. Portræt af Frederik 3. knælende under slaget ved Nyborg. Signeret af Wolfgang Heimbach 1659.
705. Arvehyldningen på Københavns slotsplads 18. okt. 1660. Signeret: Wolfg. Heimbach fec. Oldenburg 1666.
706. Arvehyldningen på slotspladsen 1660, i forgrunden Holmens bro. Maleri af Michael van Haven.
707. Christian 4.s anetavle med hans forfædres portrætter og våbenskjolde, ca. 1612-19.
708.-709. Bronzebuster af Frederik 2. og dronning Sophie. Af J.G. van der Schardt, 1578-79. Købt af Frederik 6. under Wienerkongressen, 1815.
710 – 719
710. Smykkeskab af ibenholt og elfenben med florentinske mosaikker, stemplet Augsburg og tilskrevet Melchior Baumgartner, o. 1650.
711. Bord med plade af indlagte halvædelsten. Firenze o. 1650. Overført fra det gottorpske kunstkammer til København 1750.
712. Christian 4. og dronning Anne Cathrine. Hel figur. Oprindelig to selvstændige portrætter. Kongen malet af Pieter Isaacz o. 1612.
713. Christian 4. til hest foran Rosenborg, ved hans side en arkitekt (Hans van Steenwinckel (II)?) eller en ingeniør. Maleri fra o. 1638, af Karel van Mander?
714. Christian 4. Bronzebuste, modelleret 1643 i København af François Dieussart og støbt 1650 i Glückstadt.
715. Portræt af dronning Anna af England, Christian 4.s søster. Ukendt kunstner.
716. Portræt af prinsesse Maria af Rusland, gift 1573 med hertug Magnus, Christian 3.s søn.
717. Formentlig Christian 4.s søster Elisabeth, hertuginde af Braunschweig-Wolfenbüttel (1573-1626). Knæstykke, ukendt kunstner.
718. Jørgen Rosenkrantz, Danmarks riges råd (1523-96). Malet af Tobias Gemperlin o. 1590. Ikke signeret.
719. Anna, kurfyrstinde af Sachsen, Frederik 2.s søster (1532-85). Malet af Zach. Wehme o. 1585.
720 – 729
720. Prinsesse Magdalene Sibylle, den udvalgte prins Christians gemalinde. Hel figur, malet af Karel van Mander, o. 1635.
721. Christian 4.s ældste søn, den udvalgte prins Christian (1603-47). Rytterbillede af ukendt kunstner, o. 1635.
722. Kurfyrstinde Wilhelmine Ernestine af Pfalz, Frederik 3.s datter. Malet på kobber, signeret af Toussaint Gelton 1677.
723. Ur i elfenbenskasse, antagelig udført til Christian 5. i Augsburg ca. 1660. Restaureret for Frederik 5. ca. 1750. Værket signeret: I. Hein. Klein Copenhagen.
724. Kurfyrst Friedrich Wilhelm (den Store) af Brandenburg (1620-88). Maleri på kobber, af P. Nason?
725. Christian 4.s syn før slaget ved Listerdyb, 1644. Maleri, der viser kongens drøm om en ærefuld opstandelse, natten før han besejrede en overlegen svensk-hollandsk flåde. Ukendt kunstner.
726. Christian 4., ungdomsportræt.
727. Rytterportræt af Christian 4. som sejrherre, i baggrunden Kalmar Slot. Ukendt kunstner o. 1613.
729. Prinsesse Anna Sophies indtog i Dresden som kurprinsesse 1666. Forgyldt, stukket kobberplade, signeret: Davit Conrad fecit.
730 – 739
730. Elfenbensrelieffer med motiver fra bibelen og fra Ovids Metamorfoser. Udført af Joachim Henne, o. 1665-90.
731. Ur, udført af Nic. Radeloff i Slesvig, værket drives ved vægten af en kugle, der glider ned ad en spiral. Overført fra det gottorpske kunstkammer til København 1750.
732. Familiestykke, forestillende greve Anthon Günther af Oldenburg, hans gemalinde og hans søn uden for ægteskab greve Anthon af Aldenburg, malet 1667 af Wolfgang Heimbach i København.
733.-734. Greve Anton Günther af Oldenburg (1583-1667), efter hvis død Oldenburg og Delmenhorst tilfaldt Danmark, og hans gemalinde Sophie Catharine, prinsesse af Sønderborg (1617-96); malet på træ af Wolfgang Heimbach.
735. Portræt af Christian 5. Broderi, udført i Maribo kloster 1686 af Leonora Christina, gift med Corfitz Ulfeldt.
737. Skab af ibenholt med Frederik 3.s og Sophie Amalies navnetræk på lågernes inderside.
738. Hertuginde Frederikke Amalie af Holsten-Gottorp (1649-1704), Frederik 3.s datter. Maleri af ukendt kunstner.
739. Elfenbensrelieffer med portrætter af kongefamiliens medlemmer under Christian 5.; skåret af Joachim Henne, Jean Cavalier, Gottfried Wolffram og Wilhelm Heinrich Wessel.
740 – 751
740. Plade indlagt med halvædelsten, hertug Johan Frederik af Holsten-Gottorps våben som fyrste-ærkebiskop af Bremen. Firenze, o. 1620.
741. Klokkespil, nævnt i Rosenborgs inventarium 1718. Foden udført 1839.
742. Hertug Christian Albrecht af Holsten-Gottorp (1641-94). Maleri, signeret: L. Weyandt fecit Kiel 1697.
744. Gouachemalerier udført af Christian 5.s datter Sophie Hedevig, indfattet i sølvfiligranrammer.
745. Gouachemaleri, forestillende Ganymedes rov, malet af Christian 5. og signeret: C5 1673.
748. Ellen Marsvin (1572-1649), Kirsten Munks moder. Halv figur, dateret 1648. Malet af Karel van Mander.
749.-750. To satirer, antagelig udført efter bruddet mellem Christian 4. og Kirsten Munk i 1630: T.v. Kirsten Munk og Christian 4., t.h. Kirsten Munk og en koblerske, der holder et mandsportræt, formentlig Kirsten Munks elsker, rhingrev Otto Ludwig af Salm.
751. Valdemar Christian, greve af Slesvig og Holsten (1622-56), Christian 4.s søn med Kirsten Munk. Hel figur, malet af Karel van Mander.

Relationer

Arvehyldningen på Københavns Slotsplads 1660

Arvehyldningen på Københavns Slotsplads 1660. I forgrunden kan man se Holmens bro. Maleri af Michael von Haven.

1625-1650

Sidste halvdel af Christian 4. regeringsperiode blev en nedgangstid. Den økonomiske krise begyndte at kradse, og samtidig vendte krigslykken for alvor til det værre.

1650-1675

Carl Gustav-krigene 1657-1658 og 1658-1660 var periodens store udenrigspolitiske begivenheder; tabet af Skåne, Halland og Blekinge ved Roskildefreden i 1658 blev et magtpolitisk lavpunkt i Danmarkshistorien. 

Frederik 3.

Frederik 3. var konge af Danmark-Norge 1648-1670 og gift med Sophie Amalie. Han blev først tronfølger efter sin brors, den udvalgte prins Christians død i 1647.

Christian 5.

Christian 5. var konge af Danmark-Norge fra 1670; søn af Frederik 3. og Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg. Han blev gift med Charlotte Amalie af Hessen-Kassel i 1667; i ægteskabet fødtes bl.a. Frederik 4.

Frederik 2.

Frederik 2. var konge fra 1559. Han blev 1572 gift med Sophie af Mecklenburg med hvem han bl.a. fik Christian 4.

Christian 4.

Christian 4. blev konge 1588, men først kronet 1596. Hans dronning Anna Cathrine døde allerede i 1612, hvorefter han lod sig vie til Kirsten Munk. Det antages, at han var far til mere end 20 børn.

Karel van Mander

Karel van Mander blev i 1638 hofmaler hos Christian 4. Han nød stor anerkendelse, især som portrætmaler. Samlingen af hans billeder på Rosenborg illustrerer hans popularitet ved det danske hof.