Kongernes SamlingRosenborgSlottetSale og genstande7 Stengangen
Stue

7 Stengangen

RUM 7: Den lange gang, der danner forbindelsen mellem stueetagens to store gavlstuer, har oprindeligt været delt i to. Man kan således se, at stukloftet er forskelligt i Stengangens to ender; i den nordlige ende er det fra Christian 4.s tid.

Da trappetårnet i 1633 opførtes midt på slottets østside, blev der kun indbygget en vindeltrappe fra 1. etage til 2. etage, mens trappetårnets stueetage blev anvendt som sølvkammer, hvortil der var adgang fra Stengangen. Vindeltrappen blev først forlænget ned til stueetagen i 1758.

Hovedparten af de genstande, som er udstillet i Stengangen, er fra Christian 4.s tid; der er dog en række væsentlige undtagelser, som knytter sig til først og fremmest Frederik 3. og enevældens indførelse samt til Christian 5.

Næste rum ->

Genstande i dette rum
700 – 709
700. Christian 4. som hærfører. Skitse til det store rytterportræt på Frederiksborg Slot, udført af Karel van Mander o. 1642-44.
701. Christian 4. hyldes af Europas lande som fredsmægler i 30-årskrigen. Allegorisk grisaille fra 1643, signeret: Adrian v(an de) Venne.
702. Rytterportræt af Christian 4. i civil, i baggrunden Frederiksborg Slot. Kopi efter Karel van Mander af ukendt kunstner, o. 1644.
703. Stormen på København 11. feb. 1659. Maleri, signeret: D(aniel) Vertangen.
704. Portræt af Frederik 3. knælende under slaget ved Nyborg. Signeret af Wolfgang Heimbach 1659.
705. Arvehyldningen på Københavns slotsplads 18. okt. 1660. Signeret: Wolfg. Heimbach fec. Oldenburg 1666.
706. Arvehyldningen på slotspladsen 1660, i forgrunden Holmens bro. Maleri af Michael van Haven.
707. Christian 4.s anetavle med hans forfædres portrætter og våbenskjolde, ca. 1612-19.
708.-709. Bronzebuster af Frederik 2. og dronning Sophie. Af J.G. van der Schardt, 1578-79. Købt af Frederik 6. under Wienerkongressen, 1815.
710 – 719
710. Smykkeskab af ibenholt og elfenben med florentinske mosaikker, stemplet Augsburg og tilskrevet Melchior Baumgartner, o. 1650.
711. Bord med plade af indlagte halvædelsten. Firenze o. 1650. Overført fra det gottorpske kunstkammer til København 1750.
712. Christian 4. og dronning Anne Cathrine. Hel figur. Oprindelig to selvstændige portrætter. Kongen malet af Pieter Isaacz o. 1612.
713. Christian 4. til hest foran Rosenborg, ved hans side en arkitekt (Hans van Steenwinckel (II)?) eller en ingeniør. Maleri fra o. 1638, af Karel van Mander?
714. Christian 4. Bronzebuste, modelleret 1643 i København af François Dieussart og støbt 1650 i Glückstadt.
715. Portræt af dronning Anna af England, Christian 4.s søster. Ukendt kunstner.
716. Portræt af prinsesse Maria af Rusland, gift 1573 med hertug Magnus, Christian 3.s søn.
717. Formentlig Christian 4.s søster Elisabeth, hertuginde af Braunschweig-Wolfenbüttel (1573-1626). Knæstykke, ukendt kunstner.
718. Jørgen Rosenkrantz, Danmarks riges råd (1523-96). Malet af Tobias Gemperlin o. 1590. Ikke signeret.
719. Anna, kurfyrstinde af Sachsen, Frederik 2.s søster (1532-85). Malet af Zach. Wehme o. 1585.
720 – 729
720. Prinsesse Magdalene Sibylle, den udvalgte prins Christians gemalinde. Hel figur, malet af Karel van Mander, o. 1635.
721. Christian 4.s ældste søn, den udvalgte prins Christian (1603-47). Rytterbillede af ukendt kunstner, o. 1635.
722. Kurfyrstinde Wilhelmine Ernestine af Pfalz, Frederik 3.s datter. Malet på kobber, signeret af Toussaint Gelton 1677.
723. Ur i elfenbenskasse, antagelig udført til Christian 5. i Augsburg ca. 1660. Restaureret for Frederik 5. ca. 1750. Værket signeret: I. Hein. Klein Copenhagen.
724. Kurfyrst Friedrich Wilhelm (den Store) af Brandenburg (1620-88). Maleri på kobber, af P. Nason?
725. Christian 4.s syn før slaget ved Listerdyb, 1644. Maleri, der viser kongens drøm om en ærefuld opstandelse, natten før han besejrede en overlegen svensk-hollandsk flåde. Ukendt kunstner.
726. Christian 4., ungdomsportræt.
727. Rytterportræt af Christian 4. som sejrherre, i baggrunden Kalmar Slot. Ukendt kunstner o. 1613.
729. Prinsesse Anna Sophies indtog i Dresden som kurprinsesse 1666. Forgyldt, stukket kobberplade, signeret: Davit Conrad fecit.
730 – 739
730. Elfenbensrelieffer med motiver fra bibelen og fra Ovids Metamorfoser. Udført af Joachim Henne, o. 1665-90.
731. Ur, udført af Nic. Radeloff i Slesvig, værket drives ved vægten af en kugle, der glider ned ad en spiral. Overført fra det gottorpske kunstkammer til København 1750.
732. Familiestykke, forestillende greve Anthon Günther af Oldenburg, hans gemalinde og hans søn uden for ægteskab greve Anthon af Aldenburg, malet 1667 af Wolfgang Heimbach i København.
733.-734. Greve Anton Günther af Oldenburg (1583-1667), efter hvis død Oldenburg og Delmenhorst tilfaldt Danmark, og hans gemalinde Sophie Catharine, prinsesse af Sønderborg (1617-96); malet på træ af Wolfgang Heimbach.
735. Portræt af Christian 5. Broderi, udført i Maribo kloster 1686 af Leonora Christina, gift med Corfitz Ulfeldt.
737. Skab af ibenholt med Frederik 3.s og Sophie Amalies navnetræk på lågernes inderside.
738. Hertuginde Frederikke Amalie af Holsten-Gottorp (1649-1704), Frederik 3.s datter. Maleri af ukendt kunstner.
739. Elfenbensrelieffer med portrætter af kongefamiliens medlemmer under Christian 5.; skåret af Joachim Henne, Jean Cavalier, Gottfried Wolffram og Wilhelm Heinrich Wessel.
740 – 751
740. Plade indlagt med halvædelsten, hertug Johan Frederik af Holsten-Gottorps våben som fyrste-ærkebiskop af Bremen. Firenze, o. 1620.
741. Klokkespil, nævnt i Rosenborgs inventarium 1718. Foden udført 1839.
742. Hertug Christian Albrecht af Holsten-Gottorp (1641-94). Maleri, signeret: L. Weyandt fecit Kiel 1697.
744. Gouachemalerier udført af Christian 5.s datter Sophie Hedevig, indfattet i sølvfiligranrammer.
745. Gouachemaleri, forestillende Ganymedes rov, malet af Christian 5. og signeret: C5 1673.
748. Ellen Marsvin (1572-1649), Kirsten Munks moder. Halv figur, dateret 1648. Malet af Karel van Mander.
749.-750. To satirer, antagelig udført efter bruddet mellem Christian 4. og Kirsten Munk i 1630: T.v. Kirsten Munk og Christian 4., t.h. Kirsten Munk og en koblerske, der holder et mandsportræt, formentlig Kirsten Munks elsker, rhingrev Otto Ludwig af Salm.
751. Valdemar Christian, greve af Slesvig og Holsten (1622-56), Christian 4.s søn med Kirsten Munk. Hel figur, malet af Karel van Mander.

Relationer

Arvehyldningen på Københavns Slotsplads 1660

Arvehyldningen på Københavns Slotsplads 1660. I forgrunden kan man se Holmens bro. Maleri af Michael von Haven.

Karel van Mander

Karel van Mander blev i 1638 hofmaler hos Christian 4. Han nød stor anerkendelse, især som portrætmaler. Samlingen af hans billeder på Rosenborg illustrerer hans popularitet ved det danske hof.

Pieter Isaacsz

Den nederlandske maler Pieter Isaaczs voksede op i Helsingør, men fik sin uddannelse i Amsterdam. Isaaczs var meget anset som portrætmaler og står bag et af de mest kendte portrætter af Christian 4. 

Wolfgang Heimbach

Maleren Wolfgang Heimbach stammede fra Oldenburg, og han blev uddannet i Tyskland og Nederlandene. Han var døvstum, men kompenserede for sit handicap ved at kunne læse og skrive flere sprog. 

Den udvalgte prins Christian

Prins Christian var Christian 4.s ældste overlevende søn og blev i 1608 af rigsrådet kåret som tronfølger. Han blev i 1634 gift med Magdalena Sibylla af Sachsen som et led i faderens dynastiske politik.

Dronning Sophie

Sophie blev dronning af Danmark, da hun i 1572 blev gift med Frederik 2. Hun var datter af hertug Ulrich af Mecklenburg. Sammen med Frederik 2. fik hun bl.a. sønnen Christian (4.).

Dronning Sophie Amalie

Sophie Amalie blev dronning af Danmark i 1648. Hun var datter af hertug Georg af Braunschweig-Lüneburg og blev i 1643 gift med den senere Frederik 3. Sammen fik de bl.a. Christian 5.

1575-1600

Disse år var ikke bare afslutningen på et århundrede, det var også den sidste del af en økonomisk velstandsperiode. Det var samtidig en fredelig tid, hvor der var pause i de ellers hyppige krige mod Sverige.