Kælder

G Skatkammeret

Skatkammeret under slottet åbnede for publikum i 1975. Det rå betonrum er tegnet af arkitekten Peter Koch. Kammeret, som rummer de fleste af Rosenborgs mest værdifulde skatte, er opdelt i tre sektioner.

Blandt skattene i 1. sektion er Christian 3.s rigssværd. Sværdet var blandt de regalier, som blev brugt ved kroningerne før enevældens indførelse; det blev brugt sidste gang ved Frederik 3.s kroning i 1648. Desuden kan man se de tidligste eksemplarer af Elefantordenen, Christian 4.s Hosebåndsorden og andre genstande fra først og fremmest Christian 4.s tid.

En af perlerne i 1. sektion er Det Oldenborgske Horn. Det fortælles, at den første oldenborger, grev Otto, fik det af en mystisk ung pige under en jagt i 989. Hun ville have ham til at drikke af hornet, men han hældte drikken ud og tog det med. I virkeligheden er hornet først lavet omkring 1400, men det gør ikke historien dårligere.

Næste værelse ->

Genstande i dette rum
5000
5000. Christian 3.s rigssværd; fæste og skede af forgyldt sølv med emalje og taffelstene. Udført 1551 af guldsmed Johann Siebe. Efter tegning af Jakob Binck? Før enevælden 1660 var sværdet det første af regalierne, der overgaves til kongen. Anvendt sidste gang ved Frederik 3.s kroning 1648.
5002 – 5018
5002. Det oldenborgske horn. Legenden fortæller, at den første oldenborger, grev Otto, år 989 på en jagt traf en ung mø, som rakte ham drikkehornet og bad ham slukke tørsten. Fornuftigvis smed han drikken væk og beholdt det. Hornet, af sølv og emaljedekoreret, er imidlertid udført o. 1400, og ifølge traditionen skænket af Christian 1. til domkirken i Köln. Efter reformationen kom det tilbage i slægtens besiddelse. 1667 gik det i arv fra den grevelige linie i Oldenborg til det danske kongehus.
5004. Relief i drevet guld, fra slutningen af 15. årh. med fremstilling af Skt. Michael.
5006. Skt. Jørgen-medaljon af emaljeret guld; på bagsiden tilsat en medaljon af Josef og Maria med barnet; begge fra o. 1550. Med fælles ramme af rubiner og smaragder fra 17. årh.
5008. Hattesmykke, guldplade med drevet og ciseleret kvinde med vase i højt relief, Pandora? Milano o. 1560?
5010. Spejl i forgyldt, rigt ornamenteret sølvramme, med granater og ametyster. Antwerpen o. 1564. Muligvis bryllupsgave til hertuginde Christine af Holsten-Gottorp.
5012. Philip II af Spanien (1527-98). Onyxkamé med navn. Udført af Jacopo da Trezzo eller hans værksted i Madrid o. 1560?
5014. Guldmedaljon med drevet og ciseleret billede af den tronende Kristus. På bagsiden CUR QVÆRIS NOMEN MEU. QUOD EST MIRABILE: Du spørger om mit navn. Det er undergørende. Bibelcitatet er englens svar til den barnløse Manoa, før hans hustru fødte Samson (Dommerbogen 13). Amulet mod ufrugtbarhed? Sydtyskland 1550-1600?
5016. Alterkalk af guld med indlagt emalje. Udført til Frederik 2.s nyoprettede slotskirke på Kronborg Slot 1583 af guldsmed Hans Raadt?
5018. Disk af guld med indlagt emalje. Udført i sidste halvdel af 16. årh. Fra Kronborg Slotskirke.
5020 – 5030
5020. Elefantordenen i sin ældste eksisterende form, med Frederik 2.s billede, navnetræk og valgsprog. Udført 1580 af Hans Raadt efter tegning af Melchior Lorck?
5022. – 5024. To guldkæder, af rektangulære led, til hængesmykker; fra o. 1600.
5026. Ordenen “Den Væbnede Arm”, dateret 1617. Guldemalje med taffelstene. Indstiftet af Christian 4. til minde om Kalmarkrigen mod Sverige 1611-13. Af Corvinianus Sauer?
5028. Christian 4.s arm. Støbt i bly efter et aftryk af kongens højre hånd, taget af Hans van Steenwinckel (II) o. 1614. Muligvis udført som forlæg for ordenen “Den væbnede Arm”, måske med tanke på en rytterstatue.
5030. Elefantordenen. Guldemalje med taffelstene. På elefantens dækken ses “Den væbnede Arm” (nr. 5028). Denne kombination af de to ordener blev uddelt ved to ridderslagninger 1633 og 1634. Derefter uddeltes kun elefantordenen.
5032 – 5044
5032. Sølvtallerkener med ravbund, udført 1585 i Kaliningrad af Andreas Knieffel til markgrevinde Sophia af Brandenburg, f. prinsesse af Braunschweig og Lüneburg, Frederik 2.s kusine. Ravarbejdet af Stenzel Snitt? Indflyttergave til Frederik II på Kronborg Slot? Samhørende med nr. 2721.
5034. Vinkande af sølv med Frederik 2.s kronede monogram: Fredericus Secundus. Dansk arbejde?
5036. Bedekrans med karneoler, onyx- og guldperler samt Skt. Jakobsmusling af granat. 16. årh.
5038. Knivskaft af guld med dronning Sophies og Frederik 2.s talmonogram.
5039. Konfektskål af forgyldt sølv. I skålen Danmarks våben, som fod en gående løve. Udført af Hinrich Lambrecht (I), Hamburg, o. 1600.
5040. Ske af guld, graveret med dronning Sophies monogram og Mecklenburgs våben. Danmark, o. 1600?
5041. Konfektskål af forgyldt sølv. Udført af Hans Lambrecht (II), Hamburg 1631-33. Del af gave fra Christian 4. til den russiske czar i anledning af grev Valdemar Christians frierfærd 1643-44.
5042. Knivskaft med dronnings Sophies monogram og kriger med skjold i guld på sort emalje. Danmark, o. 1590?
5044. Balsambøsse som dødningehoved af guld og hvid emalje med rubiner. Indvendigt svamp og 6 rum til parfumer. I snor med koraller, udskårne som kranier, hvoraf to med krone og smilende kvindeansigt, symbol på menneskelivets forgængelighed. Danmark, o. 1600?
5046 – 5064
5046. Dronning Anne Cathrines våben som brandenburgsk prinsesse, broderet med guld og perler og besat med turkiser og granater. Fra rejsesengen, der indgik i hendes udstyr 1597.
5048. – 5050. To klædebørster med forgyldte sølvskafter fra 1597 med dronning Anne Cathrines våben og navnebogstaver samt forældrenes monogram.
5052. Hængesmykke, kronet løve, udført af guld med blå emalje og diamanter, fra o. 1600.
5054. Hængesmykke, kronet løve, udført af brun emalje og forgyldt montering med diamanter; fra o. 1600.
5056. Sølvrelieffer af Christian 4. og Anne Cathrine. Udført efter forlæg af Jacob van Doordt, sandsynligvis efter dronningens død 1612.
5058. Armbånd af gennembrudt emaljeret guld (blå løver, hjerte med pile) og kronet A. C. for dronning Anne Cathrine. Under pile og navnetræk ligger flettet hår. En gave fra Christian 4. til hustruen?
5060. Armbånd med rubiner og diamanter. Leddene som hjerter og timeglas, låsens timeglas med vinger, der symboliserer kærlighedens sejr over døden. På bagsiden Christian 4.s navn i emalje. En gave til hans moder dronning Sophie.
5062. Kors af guld med kvindeskikkelse (“Troen”) samt halskæde, af emaljeret guld med rubiner, smaragder, en diamant og perler; fra o. 1590.
5064. Ske med skaft af heliotrop og guldemalje; laf af konkylie (Cyprea tigris); Prag o. 1610. Medicin mod kighoste mentes at få en særlig virkning, når den blev indtaget af en konkylie.
5066 – 5082
5066. Bogbind i guld med grube-emalje, med det danske og slesvig-holstenske våben og navnebogstaverne A(ugusta) G(eboren) A(us) K(öniglichem) S(tamm) z(u) D(änemark) H(erzogin) z(u) S(chleswig) H(olstein) I(ohan) A(dolph) H(erzog) Z(u) S(chleswig) H(olstein) 1613.
5068. Bæger af brunrød jaspis, udført i Venezia i 14. årh. Guld- og emaljemonteringen stammer fra Christian 4.s tid. I bunden et K, betegnende Kirsten Munk?
5070. Kirsten Munks bønnebog, skrevet af hende selv. Første blad med dateringen 22. sept. 1617, skrevet af kongen. Med senere tilføjelser af Sophie Rantzau og Leonora Christine. På bindet i emalje talmonogrammer 3. 4. 10. 12. betegnende C(hristian) 4., K(irsten) M(unk).
5072. Håndskreven bønnebog, der har tilhørt Kirsten Munk. Emaljerede prydelser med evangelistsymbolerne og et kronet C K, betegnende Christian, Kirsten. Den bærer indvendig Christian 4.s og hans sønners navne fra 1625 og Corfitz Ulfeldts moders navn og skrift fra 1636: hun må have ejet den.
5074. Ske af guld og emalje med blad af en slebet safir. Indlagt C. K. (Christian, Kirsten); har tilhørt Kirsten Munk. Lyse safirer kaldtes kvindelige safirer og symboliserede kvindens troskab.
5076. Signetring med safir, hvori indgraveret Christian 4.s monogram og landsdelenes våben. Safiren skåret o. 1623, ringen af guld med emalje udført i Hamburg 1641.
5078. Smykke formet som en rose, af emaljeret guld med syv røde stene; fra o. 1600?
5080. Signetring af guld med safir, hvori graveret den udvalgte prins’ monogram, rigs- og provinsvåben. Fra o. 1625.
5082. Hovedvandsflaske af guld med jagtscener i glasemalje; fra 1620-30.
5084 – 5095
5084. – 5086. Hosebåndsordenens mindre ordenstegn og knæbånd, overbragt Frederik 2. fra Elizabeth I 1582. Guld og fløjl med emalje, diamanter og rubiner.
5088. – 5094. Hosebåndsordenens halskæde og store ordenstegn samt knæbånd og mindre ordenstegn, overbragt Christian 4. fra James I 1603. Guld med emalje og diamanter; fløjl med perler og rubiner. Kæden og det store ordenstegn, der blev monteret på sokkel som statuette o. 1650, blev kun båret på ordensdage. De skulle have været afleveret ved Christian 4.s død 1648, men det skete ikke, grundet den politiske uro i England. Derved blev de bevaret og regnes for verdens ældste.
5095. Hosebåndsordenens mindre ordenstegn. Har tilhørt Christian 4.s yngre broder, hertug Ulrik (1578-1624), administrator af bispedømmet Schwerin, der fik ordenen under et besøg i England 1605.
5096 – 5122
5096. Guldbæger graveret med kronet C4 og årstallet 1644. Udført af Caspar Herbach?
5098. Smørskål” af mørkegrøn sachsisk serpentin med guldmontering, hvorpå graveret C4. Friedrichsburgk og 1643. Udført af Caspar Herbach?
5100. Guldske med Christian 4.s kronede monogram i rød emalje. Danmark o. 1640?
5102. Timeglas af guldemalje med Christian 4.s monogram, årstallet 1633 og rebus med brændende hjerte samt Jahve (hebraisk) og Dirige meum: Herre styr mit brændende hjerte. Rebussen har paralleller på Rundetårn og på mønter fra 1640’rne.
5104. Sekspassigt guldbæger med emalje, rubiner og en safir. Udført til den udvalgte prins’ bryllup 1634?
5106. Ovalt spejl, på hvis bagside Christian 4.s rebus fra Rundetårn med emaljebogstaver på sort fløjl (nr. 5102).
5108. Safir i indfatning af sølv som dragtsmykke.
5110. Gustav II Adolf (1594-1632), Sveriges konge. Reliefportræt i guld og emalje, udført efter medalje af Sebastian Dadler. Nürnberg 1630’rne?
5112. Ske med laf af emaljeret guld og skaft af koral; fra o. 1620?
5114. Skaft af guld med alkymistisk indskrift(?): 4 3/6 K samt kronet talmonogram 8 for kurfyrstinde Hedevig af Sachsen, Christian 4.s søster, og årstallet 1632.
5116. Smørskål af stentøj med montering af forgyldt sølv. På låget hebraisk indskrift for Gud-Messias-Helligånden. På foden kronet 8 for kurfyrstinde Hedevig af Sachsen samt årstallet 1639. I Sachsen førte en bevidst produktudvikling af stentøj til Meissen-porcelænet.
5118. Saks af guld med greb som 8-tal, kurfyrstinde Hedevigs talmonogram, og årstallet 1636.
5120. Skaft til gaffel i form af negerfigur. Guld med emalje og rubiner; fra o. 1630.
5122. Alterkalk, disk, oblatæske og alterkande af guld med graveringer i niello, hvid og sort emalje, safirer og diamanter. Udført til Christian 4.s søster, hertuginde Augusta af Holsten-Gottorp 1632 med genbrug af ædelstene fra moderens dødsbo. Kalkens graveringer har forlæg i illustrationer, udført af Matthæus Merian 1625-28, til Strasbourg-udgaven af Luthers bibeloversættelse 1630.