2. sal

21 Riddersalen

RUM 21: Salen var slottets sidst indrettede rum og stod færdig i 1624. Den var oprindelig beregnet til dansesal. I årtierne omkring 1700 blev den dog benyttet til audienser og tafler. Navnet “Riddersalen” fik den først i romantikken.

I 1690’erne lod Christian 5. salen delvist modernisere med 12 gobeliner, der viser kongens sejre i Skånske Krig 1675-1679. Gobelinerne blev siden flyttet til Christiansborg Slot, men kom tilbage i 1999. Det nuværende stukloft er fra begyndelsen af 1700-tallet. I midten ses rigsvåbnet, omgivet af Elefant- og Dannebrogordenen. I siderne kan man se fremstillinger af politiske begivenheder i Frederik 4.s første regeringsår, bl.a. bøndernes frigivelse og dragonernes og landmilitsens oprettelse. Loftsmalerierne, af Hendrik Krock, viser regalierne: kronen, rigsæblet, sværdet og scepteret.

Blandt Rosenborgs hovedattraktioner er de enevældige kongers salvings tronstol og dronningernes tronstol med de tre løver af sølv stående beskyttende foran. Riddersalen rummer desuden en stor samling af sølvmøbler, hvoraf hovedparten er fra 1700-tallet.

Rum 22 ->

Genstande i dette rum
2100 – 2109
2101. De danske kongers salvings-tronstol, af narhvaltand, udført af Bendix Grodtschilling (I) 1662-71; de forgyldte figurer er udført af Joh. Kohlmann og tilføjet i Christian 5.s tid. Benyttet ved salvingerne 1671-1840.
2102. De danske dronningers tronstol, af sølv, udført til dronning Sophie Magdalenes salving 1731 af Niels Jonsen i København.
2103. Tronhimmel af fløjl. Rekonstruktion med guldgalloner og -frynser fra to bærehimle, anvendt ved salvingerne i 18. årh.
2104. Tre løver af drevet sølv, udført i København 1665-70 af Ferdinand Küblich. Benyttet ved officielle lejligheder lige til nutiden som vagt om tronen og castrum doloris.
2107. Fontæne til håndskylning, af ibenholt og sølv, med figurfremstilling af myten om Diana og Aktæon. I skufferne toiletudstyr. Fontænen udført af Hans Peters (III) i Augsburg o. 1648, toiletudstyret af Daniel Zech. Anskaffet af Frederik 3. 1649.
2108. Bord med plade af farvet gips (kunstmarmor) med indlagt Danmarks-kort, signeret: Franciscus Bruno Napolitanus fecit. København 1667-71.
2109. To store sølvpokaler med himmelkuglen og jordkuglen, båret henholdsvis af Atlas og en triton og med Mars og Juno på toppen. Hamburger-arbejder o. 1650 af Peter Ohr (I).
2110 – 2117
2111. Døbefont af sølv, til dels forgyldt. I bunden relief: Jesu dåb. Benyttet siden 1671 ved alle kongelige børns dåb. Hamburger-arbejde, af Christian Mundt (II), foden af Gödert Botstede.
2112. Bord. Fod af forgyldt skåret træ med Frederik 3.s monogram fra o. 1650. Plade af kunstmarmor med utydelig signatur: BN. Franciscus Bruno Napolitanus?
2113. Sølvpokal med himmelglobus, kronet af Zeus og båret af Neptun. Hinrich Lambrecht (II), Hamburg o. 1650.
2116. Gueridoner af sølv:
* Fire høje gueridoner, udført i Augsburg 1739-40 af Philipp Jakob Drentwett (VI) og Bernhard Heinrich Weyhe efter forbillede hos J.F. Blondel 1735. Stod i Christian 6.s audiensgemak på Christiansborg Slot.
* Hertil hører de fire ti-armede kandelabre; ændret 1752 af Nicolai Langermann i København.
* Fire gueridoner, mærket med dronning Sophie Magdalenes søster, fyrstinde Sophie Caroline af Ostfrieslands navneciffer, udført 1733 og 1736 af Ole Flores Wilcken i København.
* Fire gueridoner med prinsesse Charlotte Amalies kronede navnetræk, udført i København, to af Carsten Hufnagel 1732 og to af Ole Flores Wilcken 1736.
2117. Seks lænestole og tolv højryggede stole med Frederik 4.s monogram, forfærdiget til salen 1718 af Johan Weys. Betrækkene er broderet af Charlotte Amalie og hendes hofdamer; to af dem er signeret: F.E. 1699 og 1700.
2118 – 2123
Tapeterne viser Christian 5.s sejre i Skånske Krig, 1675-79 og er vævet 1685-93 af Berent van der Eichen i København.
Tapeterne t.v. for tronstolene (på indgangsvæggen):
2118. Slaget ved Øland 1. jun. 1676, hvor den svenske flåde mistede sine tre største skibe. I midten synker admiralskibet “Kronan”, mens det beskydes af “Christianus Quintus”. Til højre overgiver “Svärdet” sig og til venstre rammer “Äpplet” et skær.
2119. Landgangen ved Råå (syd for Helsingborg) 29. jun. 1676. I forgrunden transportflåden med landsætningsbåde, bagved (nærmest land) til begge sider de eskorterende orlogsskibe. I baggrunden Skånes kyst.
2120. Indtagelsen af Marstrand og fæstningen Karlsten (nord for Göteborg) 23. jul. 1677. I forgrunden Ulrik Frederik Gyldenløve, Christian 5.s halvbroder og Norges statholder, der modtager kapitulationsbrevet.
2121. Slaget ved Møen 1. jun. 1677. I forgrunden to mindre fartøjer, et dansk med en skarpskytte, der nærmer sig de overlevende fra “Calmar Castel”, som svenskerne, stik imod krigsretten, havde forsøgt at sænke.
2122. Erobringen af Landskronas kastel 4. aug. 1676. I midten Christian 5. og den øverstbefalende Johan Adolf af Plöen. I baggrunden fæstningen samt, yderst til venstre, Københavns silhuet, hvorunder to herrer tager sig en pris tobak.
2123. Wismars indtagelse 13. dec. 1675. I forgrunden til venstre modtager Christian 5. byens overgivelse. Til højre, neden for bakken, dronning Charlotte Amalie i en vogn.
2124 – 2129
Tapeterne forestiller Christian 5.s sejre i Skånske Krig, 1675-79 og er vævet 1685-93 af Berent van der Eichen i København.
Tapeterne t.h. for tronstolene (på væggen mod Eksercerpladsen):
2124. Helsingborgs indtagelse 3. jul. 1676. I forgrunden (med hat) Christian 5. og hans bror, prins Jørgen. Under røgen ses Helsingborg Slots tårn og på den anden side af Øresund skimtes Kronborg Slot.
2125. Christianstads erobring 15. aug. 1676. Til højre Christian 5. til hest efterfulgt af prins Jørgen. I baggrunden byen med Trefoldighedskirken, bygget af Christian 4.
2126. Landgangen på Rügen 17. sept. 1677. Det mellemste skib til højre er Christian 5.s skib “Fridericus Tertius”, fra det mellemste til venstre vajer den nederlandske general-admiral Tromps stander.
2127. Damgartens erobring 6. okt. 1675. Til venstre Christian 5., der med sin marskalstav peger mod Damgarten, grænseby til de svenske besiddelser i Pommern. Til højre prins Jørgen.
2128. Slaget i Køge Bugt 1. jul. 1677, hvor admiral Niels Juel ved en dristig manøvre besejrede en overlegen svensk flåde. Til højre ses den symbolske kamp mellem det svenske skib “Mars” og det danske “Tre Løver”.
2129. Landskronas indtagelse 11. jul. 1676. I midten Christian 5., til højre prins Jørgen og til venstre hærens øverstbefalende Frederik Arenstorff. I baggrunden Landskrona.
2130 – 2139
2130. Tronstol med drevet sølvbeklædning, udført af A.F. Holling i København 1740 til Christian 6.s audiensgemak på Christiansborg Slot.
2131. Tilhørende tronhimmel af guldbroderet fløjl, antagelig udført af perlestikker Johan Harras.
2132. To spejle i sølvramme med tilhørende konsolbord af sølv, begge fra Christian 6.s audiensgemak på Christiansborg Slot. Udført efter tegning af hofbilledhugger Louis-Augustin le Clerc? Spejlene augsburger-arbejde af Philipp Jakob Drentwett (VI) og Bernhard Heinrich Weyhe 1739-40. Det ene konsolbord udført af P.J. Drentwett (VI) i 1739, det andet af Ole Flores Wilcken i København 1740. Spejlglassene fornyet 1863.
2134. Et par lygteure med spilleværk, sølvprydede. Signeret: Claudius du Chesne Londoni og J. Mitchell, London 1704. Konsollernes sølvbeslag udført af bl.a. Joh. J. Schowert i København 1738. Stammer fra Christian 6.s audiensgemak på Christiansborg Slot.
2135. Bord og to gueridoner beklædt med drevne sølvplader. Bordpladen udført af Johann Heinrich Mannlich, bordfod og gueridoner af Johann Bartermann, Augsburg 1708-10.
2136. Kaminskærm af sølv, med relief: Mars, Venus og Amor. Augsburger-arbejde fra 1732-33 af Philipp Jakob Drentwett (VI); midterrelieffet af J.A. Thelott.
2137. Ottekantet bordplade med kant af sølv. I midten et broderi med spillekort, antagelig udført af dronning Charlotte Amalie og prinsesse Sophie Hedevig. Lå oprindelig på en bordfod med Elefant- og Dannebrogordenen i Marmorværelset (se nr. 500).
2138. Kabinetsskab beklædt med drevne sølvplader, fra o. 1680. Udført af Jean Henri de Moor i København? Udskåret forgyldt fod fra o. 1740.
2139. To kinesiske porcelænsflasker fra K’ang-hsi perioden med forgyldt sølvmontering, hvori dronning Louises monogram, udført 1704 af Gotfred Bolch i København.

Relationer