2. sal

Rum 23: Porcelænskabinettet

Porcelænskabinettet er lukket.

Det berømte Flora Danica stel udstilles nu på Koldinghus – læs mere her: Verdens vildeste stel på Koldinghus 

Om Porcelænskabinettet

Som en pendant til Glaskabinettet havde Frederik 4. planlagt at indrette et porcelænskabinet. Sådanne kabinetter kom på mode ved de europæiske fyrstehoffer i slutningen af 1600-tallet. Frederik besøgte porcelænskabinettet på Charlottenburg i Berlin på vej hjem fra sin Italiensrejse i 1709. Det blev inspirationen til Glaskabinettet, men af ukendte årsager blev planen om et porcelænskabinet på Rosenborg ikke til noget.

Den nuværende indretning af porcelænskabinettet går tilbage til ca. 1860. Her er samlet nogle af kongehusets fineste porcelænsgenstande. Samlingen omfatter flere eksempler på Meissen-porcelæn fra første halvdel af 1700-tallet, Sèvres-porcelæn og kinesisk porcelæn.

En væsentlig del af samlingen udgøres af genstande fra Den kgl. Porcelainsfabrik. Det gælder ikke mindst det berømte Flora Danica stel. Det blev ifølge gammel tradition bestilt som en gave til Catharina den Store af Rusland, der imidlertid døde inden stellet var færdigt.

Læs mere om den kongelige porcelænssamling på Kongehusets hjemmeside

Rum 24 ->

Genstande i dette rum
2300 – 2309
2301. Dele af et stel af Meissen-porcelæn. Udført til Christian 6. o. 1740-45?
2302. Frederik 5.s portræt, malet af J.J. Töpfer 1752 på en piedestal. Meissen-porcelæn.
2303. Genstande af J.F. Böttgers rødbrune stentøj, forløberen for Meissen-porcelænet. Dresden, o. 1715.
2304. Terrin af Meissen-porcelæn, med greve J.H.E. Bernstorffs våben, o. 1740.
2305. Flora Danica-porcelæn. Udført 1790-1803 på Den kgl. Porcelainsfabrik, dekoreret med tegninger af Danmarks flora. Ifølge gammel tradition bestilt som en gave til Catharina den Store af Rusland, der imidlertid døde inden stellet var færdigt. Det anvendes fortsat af kongefamilien ved særlige lejligheder.
2306. Pragtvase med berømmelsens gudinde og grisailler af Apollon og Minerva. Udført på Den kgl. Porcelainsfabrik 1789 og købt af kronprins Frederik 6. som fødselsdagsgave til sig selv 1790. Formen gentaget i de to pragtvaser til siderne for plinten. Reddet ved Christiansborg Slots brand 1794.
2307. To pragtvaser: Ægformet med bukkehoveder og amoriner. Modelleret 1789 af C.A. Luplau? Den såkaldte havfruevase med grisailler efter J.F. Saly. Leveret til kronprins Frederik 6. nytårsaftensdag 1788. Den kgl. Porcelainsfabrik. Reddet ved Christiansborg Slots brand 1794.
2308. Tre lågvaser med portrætter af Frederik 6. som kronprins, enkedronning Juliane Marie og prinsesse Louise Augusta. Den kgl. Porcelainsfabrik, 1780’erne.
2309. Blomstermaleri, udført af August Klein? Den kgl. Porcelainsfabrik, o. 1830.
2310 – 2319
2310. To tallerkener, dateret 4. september 1780 (enkedronning Juliane Maries fødselsdag). Den Kgl. Porcelainsfabrik.
2311. Genstande af svensk fajance, udført i Marieberg 1774.
2312. Frokoststel med kronet F i blomster, leveret kronprins Frederik (6.) 1785. Den kgl. Porcelainsfabrik.
2313. Bord med plade af slesvigsk fajance.
2314. Punchebowle med fremstilling af slaget på Rheden 2. april 1801. Skænket af greve Roepstorff til en af de i slaget deltagende underofficerer. Den kgl. Porcelainsfabrik.
2316. Juliane Marie-stellet, kinesisk porcelæn, med fremstilling af Frederik 5.s rytterstatue på Amalienborg, udført efter tegning af Peter Cramer.
2317. Punchebowle af kinesisk porcelæn, dekoreret med fremstilling af Peter Applebyes reberbane og skibsværft på Christianshavn.
2318. Punchebowle af kinesisk porcelæn, dekoreret i jernrødt med en fremstilling af Vor Frelsers kirke.
2319. To tallerkener af kinesisk eksportporcelæn, med indskriften: “For Indfødsrettens lykkelige Sønner”.
2320 – 2327
2320. Forskelligt porcelæn af kinesisk oprindelse. De to store “famille rose”-bojaner og de to store runde kummer har tilhørt Sophie Magdalene på Hirschholm Slot.
2321. – 2322. Bordservice af japansk porcelæn med otte-kantede fade. Hertil hører bordopsatsen med Christian 6.s og dronning Sophie Magdalenes våben.
2323. To tallerkener af kinesisk eksportporcelæn med fremstilling af Reformert kirke i København. 1750.
2324. Sèvres-porcelæn, skænket Christian 7. 1768 ved hans besøg på fabrikken.
Tre malerier af Sèvres-porcelæn:
2325. Amor, efter et maleri af Louis Michel van Loo.
2326. Kærligheds-offer, efter Carle van Loo eller Amédée van Loo.
2327. En lejrscene.