Stue

Rum 7A: Opgangen til trappetårnet

I opgangen til trappetårnet hænger portrætter og andre malerier fra Christian 5.s tid. Opgangen blev først etableret i 1758, skønt selve trappetårnet opførtes i 1633. Oprindeligt gik vindeltrappen i tårnet nemlig kun mellem første og anden etage, idet der ved tårnets opførelse etableredes en udvendig trappe på hver side af det, som gav adgang til de officielle gemakker på førstesalen.

Næste rum ->

Genstande i dette rum
752 – 759
752. Grisaille af Anton Steenwinkel forestillende Christian 5. i samtale med sin halvbror Ulrik Frederik Gyldenløve og greve Anthon af Aldenburg. Gyldenløve var et navn, der blev givet til kongens børn uden for ægteskabet, i dette tilfælde resultatet af Frederik 3.s affære med Margrethe Pape, inden han blev gift med Sophie Amalie.
753. Skibsanker af jern, som efter sigende skulle have reddet Christian 5.s liv under en storm i Østersøen. På et stykke pergament bag ankeret ses en afskrift af digteren Thomas Kingos takkevers, der begynder med ”Gud holdt paa mig og Jeg holdt på Christian den Femte”.
754. Allegorisk maleri af Christian 5.s salving i 1671, malet af Michael van Haven. Kongen sidder på sin tronstol i Frederiksborg Slotskirke, og på hver side af ham står allegoriske kvindeskikkelser, til venstre Pietas (fromhed), til højre Justitia (retfærdighed). Foran de to kvinder ses sølvløverne fra Riddersalen på Rosenborg, der bevogter den enevældige konge.
755. Peder Schumacher (1635-99), greve af Griffenfeld og storkansler. Malet på træ af Abraham Wuchters. Griffenfeld var født borgerlig, men opnåede Christian 5.s gunst i en længere årrække, inden han faldt i unåde hos kongen og blev sendt i fangenskab.
756. Maleri af Christian 5. med regalierne, malet af Abraham Wuchters omkring år 1670. I baggrunden ses et landskab med hvad der muligvis er Frederiksborg slot. På et rødt dække til højre i billedet ses kronen, sceptret og rigsæblet sammen med et sværd.
757. Ovalt portræt af Christian 5. iført hermelinkåbe og elefantordenen i blåt bånd om halsen, malet af Abraham Wuchters omkring år 1670.
758. Prospekt, billede der angiver udsigten over København set fra nordvest. Vandfarvetegningen er fra slutningen af det 17. århundrede og signeret: Wilckenn Riboldt. I baggrunden ses bl.a. Trinitatis Kirke, Nikolaj Tårn og Rosenborg.
759. Maleri af Christian 5. med sine sønner, prinserne Frederik, Christian og Carl. Maleriet er udført efter Jacob d’Agars billede i Konseilsalen på Frederiksborg Slot.
760 – 769
760. Portræt-broderi af Greve Anton Günther af Oldenburg i ottekantet ramme. Greven ses i profil og fra højre side i broderiet sænker en hånd en krone ned over hans hoved.
761. Portræt af Christian 5. som barn. Malet på træ af Wolfgang Heimbach. Prinsen bærer elefantordenen i blåt bånd på brystet.
762. Portræt af ung, ukendt kavaler, udklædt i hyrdedragt. Muligvis et situationsbillede fra en af hoffets balletter. Kunstneren er ukendt, men portrættet menes malet omkring år 1650.
763. Portræt af Præsten i Jork i Stift Bremen, angiveligvis malet af Frederik 3., da han var fyrst-ærkebiskop i Bremen og Verden. Præsten er iført sort kalot og sort præstekjole og –krave.
764. To tegninger, fra midten af det 18. århundrede, farvelagt på pergament og forestillende de to guldhorn fundet i henholdsvis 1639 og 1734. Udover guldhornene ses også løse dele af disse samt navnetrækket C.5.
768. Portræt af Christian 5., iført rustning med forgyldning samt rød kåbe med hermelin. Maleriet er signeret: F. Douwen 1696.