Kælder

F Ole Rømers rum

Astronomen Ole Rømer (1644-1710) blev uddannet ved Københavns Universitet, men boede 1672-1681 ved Observatoriet i Paris.

Han vandt international berømmelse, da han under studiet af Jupiters måner opdagede ”lysets tøven”, dvs. lysets hastighed. I 1680 præsenterede han en maskine, der viste planeternes baner (planetarium), og en maskine til at bestemme måneformørkelser (eklipsarium) for Videnskabernes Selskab i Paris og for den franske konge Ludvig 14. Begge maskiner findes endnu i Paris; et tilsvarende sæt, som kan ses i Ole Rømers Rum, blev erhvervet af Christian 5. i 1682, og i 1685 blev to sæt foræret til kongen af Siam og kejseren af Kina.

Efter sin hjemkomst i 1681 blev Ole Rømer kongens betroede mand på alle tekniske områder. Han udarbejdede en række rationaliseringer af hidtidige systemer, bl.a. ensartet mål og vægt. De originale ”rigsprototyper”, som 1683-1684 blev overdraget kongen, er udstillet her i rummet.

Næste værelse ->

Genstande i dette rum
3700 – 3718
3700. Planetarium. Konstrueret af Ole Rømer for at demonstrere planeternes omløb om Solen. Udført 1678-79 i Paris af hofurmager Isaac Thuret.
3702. Eklipsarium. Konstrueret af Ole Rømer for at beregne Månens bevægelse og formørkelser. Udført 1678-79 i Paris af hofurmager Isaac Thuret.
3704. Kubikfod af bronze og jern. 1683. Indvendig mål på hver led 31,5 cm (= 1 rhinsk fod).
3706. Helpottemål af bronze. 1683. Rummer 979 g vand.
3708. Helpottemål af tin.
3710. Halvpottemål af tin. 1683.
3712. Alenstok af ibenholt og sølv. 1683. Måler 63,0 cm.
3714. Vægtlodder af bronze. Dateret 1684. 1 Lispund er 16 pund. 1 pund var (efter 1686/87) 499,7 g. Det største lod vejer 10 lispund, dvs. 80 kg.
3716. Vægtlodder af bronze i kasser af indlagt træ. 1683. De små lodder mangler fra gammel tid.
3718. Balancevægt af messing og jern. 1683.