Stue

Rum 5: Marmorgemakket

Dette rum var oprindeligt soveværelse for Christian 4.s anden hustru, fru Kirsten Munk. I 1668 lod Frederik 3. værelset udstyre i en pompøs barokstil til forherligelse af den enevældige kongemagt, som var indført 8 år tidligere. Hovedparten af de udstillede genstande i rummet er fra samme periode.

Loftet blev udstyret med ny stuk, og væggene blev dækket af kunstmarmor, formentlig af den italienskfødte stukkatør Francesco Bruno. I loftet ser man desuden malerier med fremstillinger af putti, dvs. små buttede englelignende barnefigurer, der bærer regalierne; i de hjerteformede felter udenom kan man se rigsvåbnets enkelte dele afmalet.

Christian 5., der forsynede en af dørene med sit navnetræk, brugte Det Marmorerede Gemak, da han i 1671 for første gang uddelte Dannebrogordenen. Blandt modtagerne var Griffenfeld og Cort Adeler.

Det marmorerede gemak har for nyligt gennemgået en gennemgribende restaurering. Både gulv, vægge og lofter er blevet istandsat.
Arbejdet er blevet udført af højtspecialiserede eksperter fra bl.a. Danmark, Tyskland og Italien.

Istandsættelsen er blevet mulig takket være støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Rum 6 ->

Genstande i dette rum
500 – 509
500. Seks ottekantede lampetspejle og to dertilhørende ordensspejle, udført i sølv og med Frederik 4.s navnetræk og dele af rigets våben på, omgivet af stråler. Udført til dette gemak af guldsmeden Hendrich Reinicke i København 1706.
501. Lågkrus af sølv med 40 indsmeltede holstenske nældebladsdalere (mønter). På låget ses en løve og fødderne har form af den kronede svane, der ses på Stormarns (en tysk kreds i Slesvig/Holsten) våbenskjold. Kruset hviler på ryggen af tre svaner med udbredte vinger og er udført til Hamborgs planlagte hyldest af Frederik 3. i 1654 af guldsmeden Jørgen Stilke (se nr. 503, 530, 5156-5162).
502. Sølvbæger på fod, foræret til et medlem af den bornholmske deputation, som overgav øen til Frederik 3. i 1658. Udført i Nürnberg.
503. Bægre af sølv med indfældede holstenske nældebladsdalere (mønter). På låget ses en løve og fødderne har form af den kronede svane, der ses på Stormarns (en tysk kreds i Slesvig/Holsten) våbenskjold. Kruset er udført til Hamborgs planlagte hyldest af Frederik 3. i 1654 af guldsmeden Jørgen Stilke (se nr. 501, 530, 5156-5162). Bægrene er mærket med guldsmeden Jørgen Stilkes mesterstempel.
506. To maske-figurer af farvet glas, monteret over et skelet af metaltråd, der forestiller Scapino og Zerbino. De to komediefigurer dyster i det såkaldte Morraspil. Figurerne er fremstillet i Venedig, omkring år 1600, og indkøbt til Kunstkammeret ca. 1670.
508. To signeter. Den ovale plade er af onyx med kronet dobbelt navnetræk, som er svært at afkode. Emaljen er tilskrevet Poul Kurtz.
510 – 519
510. Skakfigurer af kalksten med danskere og svenskere som modspillere. Blandt brikkerne ses kongerne Frederik 3. og Carl 10. Gustav af Sverige og deres dronninger. Spillet blev fremstillet efter Frederik 3. nederlag til Karl 10. Gustav i 1658, for når man ikke kan vinde krigen, kan man da i det mindste vinde et parti skak.
511. Nautilbæger, sneglehuset fra en særlig havblæksprutte, smykket med engle, blomsterornamenter og indgraveringer af Frederik 3. til hest under Københavns belejring og søslaget i Øresund. Udført af stempelskærer Jeremias Hercules, formentlig omkring 1671.
512. Balsambøsse (på nudansk ’parfumebeholder’) udskåret af en ægte valnød og med portrætter af Frederik 3. og Sophie Amalie på hver side. Valnødden er monteret på en ring med en guldkæde. Bøssen er højst sandsynligt udført i 1660 af medaljøren Johan Blum.
514. Dyregruppe i voks, der forestiller en elefant, som ryster sin vogter af sig og slynger en stenbuk fra sig. Figurgruppen er en allegorisk fremstilling af den danske sejr over Gustaf Otto Stenbocks svenske hær ved Nyborg i 1659.
517. Rytterstatuette af delvist forgyldt sølv, forestillende Frederik 3. som ringrider. Den galoperende hest drives frem mod ringen af et urværk. Statuetten er udført i København af Jørgen Stichmand omkring år 1650, og drager stor inspiration fra statuetten af Frederik 3.’s far, Christian 4. som ringrider (genstand 100 i Rum 1: Vinterstuen).
519. Bæger af sølv med løst låg, udført til den senere kong Frederik 3. for gevinsten ved en ringridningsturnering i Oldenburg i 1635.
520 – 529
520. Stort lågbæger af sølv, rigt graveret, bl.a. med fremstilling af en ringridning. Bægeret har tilhørt dronning Sophie Amalies bror, hertug Christian Ludvig af Braunschweig-Lüneburg (1622-65). Bægeret er udført af Evert Kettwych i Hamburg omkring år 1641.
521. Rytterstatuette skåret i jern, forestillende kejser Leopold I af Tyskland (1640-1705). Udført af Gottfried Leigebe.
523. Skab med 14 skuffer beklædt med plader af skildpadde og udsmykninger af sølv. Formentlig fremstillet i Antwerpen omkring 1680. Skabet har stået i dette gemak, Marmorgemakket, allerede fra år 1696.
526. Drikkekande af drevet sølv, med mytologiske fremstillinger af bl.a. Zeus, Hera og Afrodite hamret ud i. Fremstillet af Hermann Lambrecht i Hamburg omkring 1650.
527. Smykkeskab af ibenholt og plader af skildpadde prydet med florentinske mosaikker og marmor. Fremstillet i Augsburg i 1630-40.
529. Sæt af to udskårne gueridoner – høje standere til store flerarmede lysestager. Gueridonerne er af forgyldt og blåmalet træ, og på deres plader er det danske og lüneburgske våben indlagt i kunstmarmor. På foden ses Dronning Sophie Amalies navnetræk. Det tilhørende bord imellem de to gueridoner er indgraveret med dronningens devise: En Dieu mon Esperence: Mit håb i Gud. Foden er udført i København af Jean L’Estienne, pladen af Ottavio Carone, formentlig i 1672. Sættet blev reddet fra Sophie Amalienborgs brand og flyttet til Rosenborg i 1689.
530 – 539
530. Lågkande af sølv med 48 hele holstenske nældebladsdalere (mønter) indfældede (se nr. 501, 503, 5156-5162).
531. Sæt af vaser i sølvfiligran. Fremstillet i Danmark omkring år 1675.
532. Portrætbuste i elfenben af Dronning Christina af Sverige. Dronningen er portrætteret med hjelm, laurbærkrans og brynje. Busten er udført af den anerkendte elfenbensskærer Joachim Henne omkring år 1667.
534. Bæger af kokosnød med Frederik 3.s navnetræk og ornamenter af frugter og en fabelfugl. Signeret: Th. Broughton fecit.
536. Lågkrus i elfenben med hank og foring af forgyldt sølv. På låget ses et par siddende på en vintønde, på siderne havescener med kurtiserende par. Monteringen er stemplet ”Lübeck”. Formodentlig fremstillet omkring år 1650 af en ukendt mester med initialerne CPM.
537. Lågkrus af elfenben udskåret med motivet ”Proserpinas rov”, inspireret af Berninis skulptur af samme navn. Kruset er tilskrevet den tyske kunstner David Heschler i Ulm omkring 1650. Monteringen er ustemplet.
540 – 541
540. Pokal af valbirk (ahorn) med Frederik 3.s og Sophie Amalies navnetræk. På låget ses tre oprejste løver, som bærer en krone mellem sig. Pokalen er signeret af Samuel Halvorsøn Fanden, 1664.