1. sal

14 Frederik 5.s kabinet

RUM 14: Dette rum er det første i den afdeling, som blev beboet af Frederik 4.s bror prins Carl. Sammen med Christian 7.s Sal og Frederik 6.s Stue blev det indrettet af Johannes Wiedewelt i 1782-1784. Væggene er beklædt med gobeliner fra Charles le Vignes fabrik i Berlin. Gobelinerne, hvis motiver er havescener, er fremstillet ca. 1750.

Sofaen og de to armstole stammer formentlig fra Fredensborg Slot, mens kommoden, der er belagt med palisanderfinér, muligvis er udført på C.F. Lehmanns værksted. Lysekronen af rav er udført af Lorenz Spengler efter tegning af Marcus Tuscher. Hovedparten af porcelænet stammer fra Christiansborg Slot, hvor det blev reddet ved branden i 1794.

De fleste udstillede genstande i rummet er fra anden halvdel af 1700-tallet, og de knytter sig først og fremmest til Frederik 5. og hans dronninger Louise og Juliane Marie, samt til deres børn Christian 7. og arveprins Frederik.

Rum 15 ->

Genstande i dette rum
1400 – 1409
1400. Dronning Juliane Marie, buste i biscuit, signeret: Luplau fec. 1781, udført på Den kgl. Porcelainsfabrik. Efter model af C.F. Stanley? Dronningen støttede ivrigt fabrikken i dens første år.
1401. Skakbræt med brikker af rav. Udført af Lorenz Spengler, o. 1750.
1402. Kommode af mahogni med forgyldte skæringer og grå marmorplade. Altona, o. 1780.
1403. Frederik 5.s dronning, Louise, født prinsesse af Storbritannien. Hel figur, malet af C.G. Pilo.
1404. Arveprins Frederik, statuette i biscuit, udført 1791 på Den kgl. Porcelainsfabrik af A. Hald efter ældre model af L. Grossi.
1405. To vaser med reliefportræt af henholdsvis Juliane Marie og af kronprins Frederik (6.). Den kgl. Porcelainsfabrik, o. 1780.
1406. To vaser med portræt af henholdsvis arveprins Frederik og dronning Juliane Marie. Den kgl. Porcelainsfabrik, o. 1780.
1407. Kommode af blåmalet træ, med lueforgyldte broncer, der bl.a. forestiller billedhugger-og malerkunsten, musikken og arkitekturen. Udført til Fredensborg Slot o. 1765, tegnet af N.H. Jardin?
1408. Stang med Frederik 5.s børns højdemål.
1409. Gustav III af Sverige med familie, radering af F.J. Martin. Formentlig efter Cornelius Høyer.
1410 – 1419
1410. Prins Ferdinand af Braunschweig (1721-92), preussisk feltmarskal, dronning Juliane Maries broder, relief i biscuit. Den kgl. Porcelainsfabrik, o. 1781.
1411. Fuglebur af forgyldt bronze, med ur, sangværk og bevægelige fugle. Paris o. 1780. Hang i dronning Marie Sophie Frederikkes audiensgemak på Christiansborg Slot.
1412. Christian 7. Emaljeminiature af G. Seiptius o. 1783.
1413. Christian 7. Emaljeminiature, signeret: C.F. Schrader.
1414. Dronning Caroline Mathildes store rejseur, signeret: Mathias Schreiner. Friedberg.
1415. Dronning Juliane Marie som ung. Emaljeminiature, af J. Brecheisen?
1416. Arveprins Frederik som syv-årig. Emaljeminiature, signeret: Brecheisen J. Copenhagen 1760.
1417. Frederik 5., relief i biscuit, udført af L. Fournier.
1418. Guldur, signeret: Murray, London.
1419. William Augustus, hertug af Cumberland, udført af Z.F. Zincke?
1420 – 1429
1420. Dronning Caroline Mathildes søster, prinsesse Marie (1740 gift med landgreve Friedrich II af Hessen-Cassel). Emaljeminiature, ukendt kunstner.
1421. Kejserinde Catharina II af Rusland (1729-96). Emaljeminiature af Vigilius Erichsen o. 1755?
1422. Greve Adam Gottlob Moltke (1710-98), malet på porcelæn. Signeret: J. Gylding pinxit 1763.
1429. Kristus og apostlene. Porcelænsmalerier, signeret: J. Gylding pinx 1764, indfattet i en forgyldt metalramme.
1430 – 1439
1430. Kejserinde Catharina II af Rusland. Relief af elfenben. Rusland o. 1765.
1431. Emaljeret dåse, i låget billede af Københavns havn o. 1750.
1432. To emaljerede dåser med barneportrætter af arveprins Frederik og Christian 7.; udført o. 1760 af J. Brecheisen.
1433. To emaljerede necessairer, indfattet i guld, med portrætter af Frederik 5. og Juliane Marie. Udført af Jørgen Gylding?
1434. Emaljeret dåse med billede af kong Friedrich II af Preussen (1712-86). Halvfigursbillede efter A. Pesne, signeret: Brecheisen 1757.
1437. Emaljeret dåse med Frederik 5.s portræt og allegorier på de skønne kunstner. Joseph Brecheisen, o. 1760.
1438. Dåse med allegorier, Juliane Maries monogram samt indskrifter: For Evigheden og For den beste Dronning. Udført på Den kgl. Porcelainsfabrik til hendes fødselsdag 4.9.1781.
1440 – 1449
1442. Frederik 5. Reliefportræt i biscuit af L. Fournier.
1443. Christian 7., grisailleportræt, efter Jens Juel, malet på porcelæn. Den kgl. Porcelainsfabrik, o. 1785.
1444. Stang med højdemålene på arveprins Frederiks børn.
1445. Arveprinsesse Sophie Frederikke (1758-94), født prinsesse af Mecklenburg-Schwerin. Malet af J.C.F. Viertel.
1446. Ungdomsportræt af dronning Caroline Mathilde, olie på kobber, efter F. Coates?
1447. Caroline Mathilde, malet af C. Sparkjær.
1448. Caroline Mathilde, ukendt kunstner.
1449. Portræt af Frederik 5. i kroningsdragt. Knæstykke malet af C.G. Pilo.

Relationer

Lehmanns store musikskab

C. F. Lehmanns fire meter høje musikskab er udført i Danmark i 1700-tallet og har en indbygget “musikmaskine” med et miniorkester. Med møblets automatiske trompet-, fløjte- og cembaloværk kunne Frederik 5. imponere og fortrylle sine gæster i den gyldne spisesal på Christiansborg Slot. Hver halve time slog en klokke i skabet, og herefter lød den fineste musik i form af en trompetfanfare, hertil afspillede skabet et stykke musik for fløjter og cembaloer hver hele time. Der kunne vælges mellem 14 forskellige fløjtestykker og syv trompetstykker. Skabet er udtryk for et ekstravagant forbrug, og prisen på 6.560 rigsdaler svarede til købet af et mindre slot. Frederik 5. bestilte selv møblet i 1755, og det stod færdigt allerede to år senere. På det tidspunkt var Danmark en stormagt, og det var vigtigt at demonstrere sin rigdom og position udadtil. Med skabets virtuose håndværk, ædle træsorter, overdådige forgyldte bronzebeslag og gigantiske størrelse kunne ingen være i tvivl om kongens formåen. Slottets gæster kunne også lade sig betage af, at man ved hoffet var med på tidens højeste mode; skabet er udført i den mest vilde og avancerede udgave af rokokoen. Samtidigt eksemplificerede skabet tidens interesse for mekanik. Det var før den industrielle revolution, og man var dybt fascineret af maskiner og mekanik, hvilket bl.a. kendes fra tidens ure. Automatiske genstande var forbeholdt de få, og en rendyrket maskinkunst med en fantastisk iklædning som det store musikskabs ydre var en konge værdigt. Hvert halve time kan du høre musikken flyde fra skabet på slottet – på hele klokkeslag slår uret timeslag efterfulgt af en fanfare, derefter spilles et musikstykke. På halve klokkeslag slår uret ét slag, og der lyder en fanfare.