Stue

Rum 4: Det mørke værelse

Dette værelse stod oprindelig i forbindelse med Rum 7: Stengangen og skilte som en slags forstue kongens gemakker fra dronningens i slottets sydende. Efter opførelsen af Store Tårn i 1616, hvor Christian 4. indrettede sit badeværelse med rindende vand, modtog det ikke længere direkte dagslys. I 1705 blev det sovegemak for Frederik 4. og dronning Louise.

Stukloftet er udført af Valentin Dresler fra Schmalkalden i forbindelse med opførelsen af slottet. Spejlkaminen og silketapeterne er fra Frederik 4.s tid; de stribede tapeter med tunget kappe og klunker har formentlig forlæg i hollænderen Daniel Marots udkast til indretning af den tids fornemme bolig.

Armstolen, der er fra 1600-tallet, er sindrigt konstrueret til at gribe en gæst ved hjælp af skjulte fangarme i armlænene. Den fastspændte person kunne derefter udsættes for rindende vand, der løb fra en beholder i ryglænet gennem rør i sædet. Når det frigjorte offer rejste sig, lød der et trut fra en trompet skjult i sædet.

Næste rum ->

Genstande i dette rum
400 – 409
400. Ovalt bryststykke af Frederik 3., dvs. et portræt af kongen fra brystet og op, malet af den danske kunstner Michael van Haven. Rammen er af udskåret, bronzeret træ udsmykket med krone og løvværk.
401. Voksbuste af Frederik 3. modelleret af den franske billedhugger Louis-Augustin le Clerc i København i 1751. Skabet der indeholder busten er udført af Dietrich Schäffer, en tysk hofsnedker i dansk tjeneste. Inspireret af den franske hofmode fik Frederik 3. udført voksbuster af sig selv, sin kone og sin søn. Le Clerc modelerede busterne efter afstøbninger af de kongeliges ansigter, hvilket gav et utrolig livagtigt resultat – selvom der vist er gjort et forsøg på at få busten af Dronning Sophie Amalie til at fremstå slankere end originalen!
402. Voksbuste af den unge prins Jørgen med lange lyse krøller, udført af Antoine Benoist i Paris 1669. Skabskassen af glas er fremstillet af hofsnedker Hans Balcke.
403. Voksbuste af Dronning Sophie Amalie, Frederik 3.s kone, tilskrevet den franske skulptør Antoine Benoist, der tidligere havde udført voksfigurer for Ludvig 13. af Frankrig, også kendt som Solkongen. Skabet som huser busten er udført af Dietrich Schäffer i 1742-43. Dronningen er iklædt tidens moderigtige tøj og pyntet med smykker, som siges at være fremstillet af voks overtrukket med pulveriserede fiskeskæl.
404. Ovalt portræt af Dronning Sophie Amalie i halvfigur, malet af den dansk-nederlandske maler Abraham Wuchters omkring år 1680. Den lakerede ramme er udstyret med en krone og Dronningens initialer, S.A, og matcher genstand nr. 400, portrættet af Sophie Amalies mand, Frederik 3.
405. Dekoreret skab af ibenholt, indlagt med elfenbenslister og rød skildpadde, og med bibelske scener malet på kobber. Dørene gemmer på 11 større og mindre skuffer og to skabe. Skabet hviler på en fod af sort træ og fire drejede ben med kryds. Skab og bordben er skabt hver for sig – højst sandsynligt i Antwerpen omkring år 1650.
406. Portræt af Frederik 3. og Sophie Amalie til hest, afbildet som centrum i en blomster- og løvkrans. Formentlig malet af Ottmar Elliger omkring år 1655.
407. Kabinetskab med florentiske mosaikker, fineret med valnøddetræ og tulipaner i indfarvet ahorn og ben. Foden er af ibenholt, der adskiller sig fra den lysebrune overdel. Overdelen rummer 13 større og mindre skuffer samt et skab i midten. Højst sandsynligt fremstillet i Danmark omkring år 1680.
408. Kabinetskab af ibenholt og elfenben. Skabet er tredelt med skuffer til hver side og en låge med en skuffe foroven og forneden. Bag midterlågen gemmer der sig en spejlvestibule. Fremstillet i Danmark på et ukendt tidspunkt mellem 1650 og 1675.
409. Knæstykke af Dronning Sophie Amalie som enkedronning af Wuchters. Malet af den dansk-nederlandske maler Abraham Wuchters.
410 – 411
410. Skab af ibenholt på drejede ben med kryds. Indvendigt er skabet beklædt med skildpadde, elfenben og blomster af farvet ben. I spejlvestibulen ses et dansende bondepar, skåret efter et kobberstik af den tyske billedskærer Albrecht Dürer. Skabet er fremstillet i Nordeuropa mellem 1650 og 1675.
411. Portræt af en ung Prins Jørgen (1653-1708), Christian 5.s bror og prinsgemal af England, gift med den senere dronning Anna af Storbritannien. Knæstykket er malet efter et motiv af den engelske hofmaler John Riley.