Kælder

E Det Grønne Kabinet

Det Grønne Kabinet var oprindelig navnet på et lille rum ved siden af Gamle Regaliekammer (rum nr. 24); her opbevaredes en samling af kunsthåndværk, miniatureportrætter og paradevåben, grundlagt af Frederik 3.

Samlingen, som nu er i det ”nye” Grønne Kabinet, spænder tidsmæssigt fra ca. 1200 til 1718, og man kan sige, at den repræsenterer en væsentlig del af, hvad der var tilbage af den kongelige arv efter reformationen i 1536 og 1600-tallets nederlag i Trediveårskrigen og svenskekrigene. De fleste genstande er fyrstegaver og stammer fra de kongeliges personlige samlinger.

Genstandene var ordnet efter en blanding af materiale og funktion, og udstillingen var arrangeret efter dekorativt symmetriske principper, der placerede den største og fornemste genstand i midten. Dette udstillingsprincip er bevaret i den måde, genstandene vises frem på i dag.

Næste værelse ->

Genstande i dette rum
3000 – 3018
3000. Christian 4.s ridetøj, anvendt ved kroningen 1596. Sort fløjl, broderet med guld og perler. Udført af Peter Paul Perlestikker i København.
3002. – 3004. Tilhørende stigbøjler. Jern og guld med emalje og diamanter. Udført af mesteren for Christian 4.s krone, Dirich Fyring?
3006. Livgehæng og kårdetaske. Læder og silke med guld, sølv, perlebroderi af pelikanen, der hakker sit bryst til blods; symbolet på Kristi offerdød. Anvendt ved kroningen 1596? (nr. 5124).
3008. Hjelm af fløjl med guldbroderi. Båret af Christian 4. på vej til kroningen i Frue Kirke 1596?
3010. Ridetøj fra tronfølgeren, den udvalgte prins Christians bryllup 1634. Sort fløjl, broderet med guld, juveler og perler. Udført af Gert Osserijn i København med delvis genanvendelse af ældre smykker.
3012. – 3014. Tilhørende sporer af guld med diamanter.
3016. – 3018. Et par pistoler. Kolbekugler og beslag af guld med emalje, safirer og diamanter. Udført af Dirich Fyring til Christian 4.s kroning 1596, men genanvendt 1634? Oprindeligt sad kolbekugler og beslag på to pistoler af elfenben. Overflyttet o. 1813 til pistoler fra o. 1690, signeret: Heinrich Kappel Kopenhagen.
3654 – 3657
3654. Christian 4.s admiralskårde fra 1617 med fløjlsskede, hvori nautiske og artilleristiske måleinstrumenter, signeret: Christoph Trechsler der Elter Mechanicus Dresden.
3655. Sværd med forgyldt og emaljeret fæste, Christian 4.s kronede navnetræk og Danmarks tre løver. Båret af kongen som sidevåben ved kroningen 1596. Udført af Mogens Winter i København.
3656. Christian 4.s ridderslagskårde fra o. 1617. Fæste med guldløv på blå og hvid emalje, besat med spids- og taffelslebne diamanter. Klingen signeret: De Tomas / De Aiala.
3657. Kårde, båret af den udvalgte prins o. 1620. Fæste med blå og hvid guldemalje, rigt besat med taffelstene.
3658 – 3667
3658. – 3660. Kårde, skede og et par ridesporer. Kårdens fæste formet som tre slanger, der bider i et hjerte. Guld med emalje og diamanter. Skede af brunt læder med slangehoved. Hjulsporer af jern med svær guldbelægning og emaljerede slanger og hjerte. Slangerne symboliserer visdom, hjerterne målbevidsthed. Har tilhørt den udvalgte prins. Udført til hans bryllup 1634? (nr. 3010).
3661. – 3662. Kårde med gehæng. Kårdens guldemaljerede fæste har et dyrehoved som knap og en drage som parerbøjle. Klingen signeret: Peter Munich. Gehængets beslag med slanger og bløddyrsmasker. Har tilhørt den udvalgte prins. Udført til hans bryllup 1634? (nr. 3010).
3663. Ifølge traditionen Frederik 3.s kommandokårde fra Torstensonkrigen 1644, hvormed han afhuggede en svenskers arm. Klingen udført af Clemens Dinger, Solingen.
3664. Kårde til hjortejagt med knive, skede og bælte, smykket med horn, guld og blomsteremalje. Har tilhørt dronning Sophie Amalie.
3665. – 3666. Et par hjulsporer med emaljerede løver.
3667. Dragtkårde med fæste af forgyldt kobber, o. 1650. Har tilhørt Frederik 3.
3668 – 3677
3668. – 3670. Kårde og sporer belagt med alkymistisk guld; muligvis udført af Frederik 3.s livlæge Peter Bülche.
3671. Christian 5.s kommandostav med diamantbesat krone.
3672. Dragtkårde med sølvfæste båret af Christian 5. som kronprins. På klingen: De Alonso Perez en Toledo.
3673. Kårde med agat og granater. Sachsen eller Danmark o. 1675?
3674. Jagtsæt med kårde, fangstkniv samt mindre knive og bælte. Fæster af agat, indfattet i forgyldt sølv. Frankrig, o. 1680?
3675. Fangstkniv med to mindre knive og skede. Samhørende med foregående.
3676. Kårde af stål. Ifølge traditionen brugt af Christian 5. i Den skånske Krig; klingen tysk eller italiensk.
3677. Christian 5.s pisk med diamanter.
3678 – 3685
Orientalske våben fra Persien og Osmannerriget var begærede fyrstegaver i 17. årh. Af nærværende indgik de to dolke muligvis i en gave fra czar Michail Romanov til Christian 4. 1622:
3678. Dolk af guld med fæste af agat og skede af gedeskind, besat med rubiner og turkiser.
3679. Dolk og skede af guld, besat med rubiner, rosenkvarts, turkiser og perler.
3680. Armskinne (til højre underarm) af guld, besat med turkiser og rubiner, foer af silke, stropper aflæder.
3681. – 3683. Tre fægte- og nærkampsskjolde, belagt med guld og besat med turkiser og rubiner; på to foer af persisk silkefløjl.
3685. Pandesmykke til en hest. Forgyldt sølv med jade, turkiser og rubiner.
3686 – 3694
3686. Stok af ibenholt og elfenben. Busten af dronning Charlotte Amalie skåret af Gottfried Wolffram, o. 1690?
3689. Stok med solur og rød brillantlakering. Har tilhørt Christian 5.
3690. Stok af spanskrør (rørpalme) og sølv med artilleristiske måleinstrumenter og nederlandske mål. Har tilhørt Christian 5. som kronprins. Nederlandene, 1660’erne.
3691. Lignende kaliberstok med guldknap og danske målangivelser.
3692. Stok af bambus. Knap af emaljeret guld med mundheldet: Chacun a son Tour. Bestilt af Frederik 3. til minde om svenskekongen Carl X Gustavs pludselige død 1660, året efter at hans hær havde stormet København. Udført af Paul Kurtz?
3693. Kaliberstok med stridshammer af alkymistisk guld, muligvis udført af Frederik 3.s livlæge Peter Bülche.
3694. Stok af narhvaltand (enhjørningshorn). Knappens rubiner skjuler huller til rum med vellugtende salve. Emaljen udført af Paul Kurtz 1663 ? (nr. 4023).
4001 – 4020
Alt af elfenben medmindre andet er anført:
4001. Hyrdernes tilbedelse. Relief efter tegning af Johannes Rottenhammer. Gottfried Wolffram?
4002. Christian 5. til hest foran København. Medaljon. Gottfried Wolffram, 1693?
4003. Slaget i Køge Bugt 1677. Medaljon til minde om den danske sejr over den svenske flåde i Den skånske Krig. Efter forlæg i Christopher Schneiders guldmedalje fra o. 1685. Gottfried Wolffram?
4004. Apollo flår Marsyas. Relieffet viser gudernes straf. Efter maleri af Jan Liss. Joachim Henne, o. 1680?
4005. Venus med Amor, Ceres og Bacchus. Relieffet illustrerer vellevned, for uden brød og vin ingen elskov. Efter forlæg af Rubens.
4006. Guldalderen. Relief. Joachim Henne?
4007. Venus og Adonis. Jagten kalder, men Venus forsøger at holde Adonis tilbage. Relieffet belyser følelser og pligt. Joachim Henne?
4009. Christian 5. og dronning Charlotte Amalie. Dobbelt-medaljon. Wilhelm Heinrich Wessel 1684.
4010. Charlotte Amalie som Ceres. Medaljon. Joachim Henne, o. 1670?
4011. Charlotte Amalie. Medaljon, signeret: GW for Gottfried Wolffram, o. 1690.
4013. – 4014. Fængkrudthorn. Nordindien (mogulsk), 17. årh.
4016. – 4017. To små diskant-fløjter af narhvaltand. Den ene bygget af en professionel instrumentmager, den anden af en amatør. Fra o. 1650?
4018. – 4019. Knivskaft og papirglitter.
4020. Garnvinde, monteret i guld med emaljeret forglem-mig-ej. Ifølge gammel tradition drejet af Christian 4., en gave til dronning Anne Cathrine o. 1600?
4021 – 4035
4021. Lågbæger af elfenben, udskåret med symboler for det gode og det onde, elementerne og sanserne. Augsburg 1650-1660.
4022. Lågkrus af elfenben, udskåret med den drukne silén. Fatning af forgyldt sølv, stemplet for Andreas Wickert (I), Augsburg 1640-45.
4023. Bæger af narhvaltand, guld og emalje. På låget en grønlænder, der symboliserer den danske konges herredømme over de nordlige have. Skåret af Jacob Jensen Nordmand 1662; indfattet af Paul Kurtz?
4025. Lågkrus af gennembrudt elfenben med galante scener, bl.a. Susanna i badet og Loth og hans døtre. Fatning af forgyldt sølv, stemplet for Hans Hintze (IV), Lübeck, o. 1650.
4027. Lågkrus af elfenben, udskåret med sabinerindernes rov. Fatning af forgyldt sølv; indvendigt i låget Frederik 3.s monogram. Skåret af Joachim Henne 1667-70.
4029. Lågkrus af elfenben, udskåret med slagscener. Lågmedaljon med Christian 5. til hest i laurbærkrans. Danmark, o. 1680?
4030. Lågkrus af narhvaltand, indfattet i forgyldt sølv. På lågmedaljonen Hiob og Gunelle, to af de fire grønlændere, der kom til Danmark 1654. Skåret af Jacob Jensen Nordmand?
4031. Lågkrus af hvalrostand, indfattet i sølv. Skåret af Jacob Jensen Nordmand?
4032. Lågbæger af elfenben og forgyldt sølv. Relieffet har forlæg i Jan Liss’ maleri: Drikkelag med soldater og skøger, der illustrerer lasterne. Gottfried Wolffram, o. 1690?
4035. Bæger af elfenben, udskåret med sagnet om Diana og Aktæon.
4040 – 4072
4040. Lågpokal af elfenben, udskåret med Paris’ dom, indfattet i forgyldt sølv. Joachim Henne, 1670-80?
4042. Lågkrus af narhvaltand, perlemor og forgyldt sølv. På låget graveret gudslammet, indvendigt Kristus og den samaritanske kvinde. Jacob Jensen Nordmand, 1651.
4044. – 4045. Sækkepibeblæser og spinderske af elfenben og glas. Illustrationer af typer, som herskaberne kunne tænkes at vælge, når de klædte sig ud til uformelle sammenskudsgilder, de såkaldte “Wirtschaften”. Nederlandene eller Dresden, o. 1650?
4048. – 4051. Fire putti af elfenben med symboler på årstiderne, forår, sommer, efterår (vinteren erstattet af luften).
4056. – 4058. Tre putti af elfenben med symboler på elementerne ild, vand og luft. Joachim Henne?
4063. Mand i færd med at forrette sin nødtørft. Snustobaksdåse af elfenben med hattepulden som skruelåg.
4064. Vogterfløjte med elskende par. Elfenben.
4065. – 4066. To dåser af elfenben med udskårne landskaber; på lågene Christian 5.s og dronning Charlotte Amalies lakerede monogrammer. Gottfried Wolffram, 1699.
4068. Pennefutteral af elfenben. Andoin Schæff 1680’erne?
4072. Herkules i kamp mod lasterne. Statuette af buksbom. Joachim Henne, 1670.
4073 – 4089
4073. – 4074. To skeer med blade af perlemor og skafter af gagat (forkullet træ), o. 1600.
4077. – 4080. Fire skeer af bjergkrystal med slangeformede skafter af forgyldt sølv. Udført til den udvalgte prins, der havde slangen som yndet motiv? (nr. 3658-3660).
4081. Amulet af bjergkrystal og sølv til såkaldte krebseøjne, nemlig kalksten fra krebsens mave, der var et yndet lægemiddel mod bl.a. øjenlidelser, halsbrand, blæresten, hovedpine, unævnelige vinde og syfilis. Bjergkrystal beskyttede bl.a. mod tørst og tandsmerter.
4082. Den toskanske brillant”. Kopi af en stor brillant, der indgik i de florentinske kronjuveler. Udført af bjergkrystal i forgyldt sølvmontering; hjembragt af Frederik 4. fra Italien 1709?
4084. Fad, af bjergkrystal indfattet i guld med blomsteremalje. Sydtyskland, o. 1640.
4086. Globeformet lågpokal af bjergkrystal. Formentlig romansk arbejde fra Rhin-Mosel området i 12.-13. årh., indfattet i forgyldt sølv o. 1650.
4087. Pokal af bjergkrystal indfattet i guld med emalje og diamanter. Pokalen har oprindelig haft låg og er skåret i Freiburg im Breisgau 1550-1600. Indfatningen er tilføjet i flere omgange 1650-1718.
4089. Pokal af bjergkrystal, skåret som en flyvefisk, skænket Christian 5. af dronning Sophie Amalie efter Wismars erobring 1675. Udført på Miseroni-værkstedet i Milano o. 1580.
4090 – 4109
4091. Lågpokal af bjergkrystal med Herkules’ kamp med den nemeiske løve og hydraen. Pokalen består af sammenbragte enkeltdele, der i 17. årh. er indfattet i forgyldt sølv. Klokkelåget, cylinderen og fodpladen er udført på Saracchi-værkstedet i Milano i 16. århundredes slutning.
4092. Pokal af bjergkrystal med en vinget genius. På foden landgreve Carl af Hessens våben og valgsprog. Signeret: C. Labert fecit Cassel 1689. Gave til Christian 5., landgrevens svoger.
4096. Smykkeskrin med ruder af slebet glas i sølvforgyldt montering med blomsteremaljerede fødder. Slibningen udført af Paul Schindler, o. 1650-60.
4097. – 4098. Et par lågkrukker, indslebet med figurer og navne på årets måneder. Nürnberg, 1640’rne?
4102. Skål af røgtopas, af form som musling med løvemaske. Miseroni-værkstedet i Milano 1600-1610.
4103. Vase af røgtopas med diamant-skæringer. Skåret af Ottavio Miseroni i Prag o. 1620.
4105. Monstrans-ur af forgyldt messing og bjergkrystal. Minut- og timeviser, dato og månefaser, time- og kvartérslag. Signeret ZLA. Sydtyskland o. 1610.
4106. – 4107. Christian 5. til hest, miniaturestatuetter på en marmoret søjle, udført af Johan eller Carl Christian van Bracht, o. 1690.
4108. Skål af islandsk bjergkrystal, skåret af Denis Piengart 1696?
4110 – 4129
4111. Necessaire af bjergkrystal, guld og emalje med redskaber til toilette, o. 1620?
4112. Hals-ur med gangværk. Urhus af guld med diamanter og glasemalje (émail en resille sur verre) i kapsel af bjergkrystal. Værket signeret af Caspar Cameel, Strasbourg o. 1620; kapslen udført i Freiburg im Breisgau.
4113. Bordklokke af bjergkrystal, beviklet med guldtråd. Sydtyskland, o. 1600. Har tilhørt Leonora Christina.
4114. – 4115. To flakoner af glas, graveret med dronning Sophie Amalies monogram og våben. Nürnberg, o. 1660?
4118. – 4119. To signeter af bjergkrystal med løver. Kina, 17. årh.
4122. – 4123. To postamenter af en kalkspat med dobbelt lysbrydning, der kun findes ved Helgustadir i Island. Antagelig udført som led i Erasmus Bartholins undersøgelser af lysets fysik, der udkom 1669. På toppen to ametyster, der siges at være norske eller islandske. De er måske slebet af Denis Piengart o. 1690 som eksempel på forekomsten af mineraler i kongens nordlige riger og lande.
4124. Pokal af kokosnød indfattet i forgyldt sølv. Udskåret med Evas skabelse, syndefaldet og uddrivelsen af Paradis. Nürnberg, o. 1550.
4125. – 4126. To lågbægre af guldrubinglas, blæst i Schlackenwerth eller Reichstadt i Böhmen og slebet af hertug Julius Franz af Sachsen-Lauenburg før 1689. De tidligst daterede eksempler på guldrubinglas, som barokkens alkymister tillagde overnaturlige og helbredende kræfter.
4130 – 4139
4133. Lågbæger af bjergkrystal, graveret med gantende høns og med kyllinger, der illustrerer mundheldet: Aus diesem Spiel, sind worden viel.
4134. Kniv. I sølv på skaftet FS, Frederik 2.s monogram, årstallet 1570 og MHZGA, kongens valgsprog: Mein Hoffnung Zu Gott Al(l)ein.
4135. Studsglas, graveret med scener fra svenskekrigene 1658-60: Frederik 3. til hest foran København, udfaldet på Amager, slaget ved Nyborg samt søslaget i Øresund. Signeret: JVS? Nürnberg eller Sachsen 1660’erne?
4140 – 4149
4140. Hængesmykke i form af delfin med tandstikker og øreske. Perle indfattet i emaljeret guld med diamanter og rubiner. Tyskland, 1570-90. Store naturperler var på mode og hygiejne var et tegn på stand.
4141. Karruselpris med prinsesse Ulrika Eleonoras portræt, kampscene og indskriften: Til den mest adrætte, vundet af Christian 5. 1678. Guld med emalje og diamanter; emaljen tilskrevet Paul Prieur.
4142. Reliefmedaljon af Diana, sammensat af halvædelsten af forskellig farve. Ottavio Miseroni i Prag, o. 1605.
4143. Kejser Rudolf II, kamé af konkylie, indfattet i ramme med 24 rubiner og krone af emaljeret guld. Kaméen Sydtyskland, o. 1600; indfatningen fra o. 1650.
4146. Ring af emaljeret guld med 22 diamanter, hvorpå kvindehånd, der griber om fallos; indvendigt indskriften: TAMQVAM NON HABENS. Muligvis Frederik 3.s kommentar til dronning Sophie Amalies affære med kammertjener Jacob Petersen, der blev opdaget 1664. Da havde kongeparret været gift i 22 år.
4147. Cupido. Hængesmykke af emaljeret guld med rubiner og diamanter. Nederlandene, o. 1600. Et lignende smykke indgik i dronning Anne Cathrines medgift 1597.
4150 – 4199
4150. Karruselpris, udsat af dronning Charlotte Amalie. Pendant til nr. 4141.
4151. Kejserbuste. Calcedonkamé i guldfatning. Italien, 1550-1600?
4154. Trane. Hængesmykke af perler og emaljeret guld med diamanter, rubiner og smaragder. Tranen holder en sten i hver klo og symboliserer årvågenhed, for hvis den faldt i søvn, ville den tabe stenene og vågne. Nordeuropa, o. 1610.
4155. Abehoved. Balsambøsse af katøje i emaljeret guld. Indvendigt en lugtesvamp og emaljerede motiver med franske indskrifter, der spotter menneskets forfængelighed. På bagsiden et spejl. Har tilhørt Leonora Christina; indkøbt på Corfitz Ulfeldts ambassade i Paris 1647?
4157. Karruselpris, udsat af enkedronning Sophie Amalie. Pendant til nr. 4141 og 4150.
4158. Omphale. Kamé af agatonyx i forgyldt sølvfatning. I antikkens komedie var Herkules’ ophold hos Omphale, Lydiens dronning, et yndet motiv. Her klædte helten sig som kvinde og spandt uld med ternerne, mens Omphale iførte sig hans løveskind. Italien, 1550-1600.
4161. Lucretia. Hængesmykke af calcedon, indfattet i guld med rubiner og smaragd. Frankrig, o. 1550.
4179. Herkules. Onyxkamé i guldfatning. Italien 1550-1600?
4188. Jomfru Maria? Medaljon af såkaldt aventuringlas med “guldkorn” af udkrystalliserede kobberoxyder. Udført i Venezia af Vicenzo Miotti? Hjembragt af Frederik 4. fra Italien 1709?
4196. De hellige tre kongers tilbedelse. Kamé af agatonyx i fatning af guld med emalje. Alessandro Masnago eller værksted i Milano 1575-1600?
4200 – 4249
4204. Portrætkapsel med kamé af Herkules og den nemeiske løve, omgivet af 13 kejserhoveder. Herkules er skåret efter en tegning af Albrecht Dürer fra 1511 og tilhører en gruppe konkyliekaméer fra o. 1520, udført i Nürnberg eller i Frankrig. Kejserserien, af onyx, er senere. Den emaljerede guldfatning med grønne stene kan dateres til o. 1630.
4213. Kvindefigur i emalje. Burgundisk arbejde fra o. 1500?
4219. Kejser Ferdinand I. Konkyliekamé i sølvfatning. Del af en herskerserie.
4223. Hest og mand. Sardonyxkamé i forgyldt sølvfatning. Alessandro Masnago eller værksted, Milano 1575-1600?
4229. Ung romer. Sardonyxkamé.
4233. Hattemedaljon med Mars. Onyx, elfenben, lapis lazuli og emaljeret guld. Frankrig, o. 1550.
4242. Den udvalgte prins Christian. Kamé af blodjaspis i emaljeret guldfatning. Under skulderen PEC for prinsens valgsprog: Pietas Et Constantia, fromhed og retfærdighed. Danmark, 1620-30.
4246. Julius Cæsar. Kamé af agatonyx i guldfatning. 17. årh.
4250 – 4299
4250. Udskibningen af Noahs ark. Onyxkamé efter gravering af Bernhard Salomon 1554. Tilskrevet Alessandro Masnago eller værksted i Milano 1575-1600. Indfattet som hængesmykke i emaljeret guld. På bagsiden kronet K for Kirsten Munk, Christian 4.s morganatiske hustru. Konfiskeret fra hendes datter, Leonora Christina, af Frederik 3.
4258. Skt. Paul. Kamé af zirkon, indfattet på balsambøsse af emaljeret guld med rubiner og hængeperle. På bagsiden låg til kapsel, hvori rum til krydderier. Om kaméen apostlens navn og årstallet 41. Nordeuropa, 1641?
4278. – 4280. Kniv, gaffel og ske med skæfter af agat i guldemalje. Johann Kobenhaupt eller værksted, Stuttgart, 1609-1623.
4284. – 4285. Kniv og gaffel med skæfter af agat i sølvfatning; klingen med indslået mærke for William Balls, London Cutlers’ Company, 1630-50.
4291. Kniv med fæste af agat i sølvfatning; klingen med indslået mærke for London Cutlers’ Company 1606-25.
4297. – 4298. Kniv og gaffel indfattet i emaljeret guld med granater; klingen med indslået harpun. 1575-1600?
4300 – 4349
4310. Lågpokal af heliotrop, indfattet i emaljeret guld og besat med kaméer. Frankrig, o. 1650?
4313. Lågpokal af agat, indfattet i emaljeret guld. Som lågknop Venus med en delfin. Johann Kobenhaupt eller værksted, Stuttgart 1609-23.
4316. Lågpokal af agat, indfattet i emaljeret guld med rubiner. Paris, 1620-50.
4317. Lågpokal af granater, indfattet i guld med blomsteremalje og perle. Kuppa stammer måske fra oldtiden og har antagelig udgjort en selvstændig skål. Pokalen er skåret af Dionysio Miseroni og indfattet af Hanns Reinhardt Taravell i Prag i 1655.
4318. Saltfad af agat, indfattet i forgyldt og emaljeret sølv. Fadet kan være drejet i Venezia i 15. årh. eller som “nygotik” i begyndelsen af 17. årh.; monteringen udført i Tyskland, 1600-1630.
4319. – 4320. To pokaler af agat, indfattet i emaljeret guld. Paris 1630-50?
4333. Muslingeformet lågpokal af blodjaspis, skåret på Miseroni-værkstedet i Milano eller Prag. Fatning af emaljeret guld udført af Jan Vermeyen, mesteren for kejser Rudolf II’s krone, i Prag o. 1600.
4335. Ottepassig skål af honningefarvet agat, væggen udskåret med bueslag, adskilt af riller. Formen minder om mogulsk stenskærerkunst; tyngden peger mod Europa. 17. årh.
4336. Skål af calcedon-onyx. Den spidsovale form og papegøjehankene kendes såvel i osmannisk som i mogulsk metalkunst. Tyrkiet eller Indien, 17. årh.
4337. – 4338. Præsenterbakke og lågpokal af agat, indfattet i emaljeret guld. Augsburg, 1650?
4350 – 4374
4353. – 4354. To saltkar af agat; fatningen Jan Vermeyen eller værksted, Prag 1602-06?
4355. Kumme af porcelænsjaspis fra Grossalmerode i Hessen, indfattet i filigransølv, -1675? Kummen har tilhørt dronning Charlotte Amalie, søster til landgrev Carl af Hessen.
4361. En af oprindeligt seks par thekopper af jaspis. Italien eller Löhlbach i Hessen.
4373. Skål på fod af heliotrop, indfattet i emaljeret guld. Johann Kobenhaupt, Stuttgart 1609-23.
4374. Lågpokal med stilk i form af mohr, der rider på en drage. Emaljeret guld, besat med kaméer og gemmer af antikkens guder, kejsere og europæiske fyrster. Renaissancen havde skattet den enkelte kamé eller gemme som et selvstændigt stykke kunsthåndværk og havde genoplivet antikkens stenskærerkunst. Efter 1600 blev det mode at anvende skårne stene som dekoration på genstande, hvilket førte til håndværksmæssig serieproduktion. Emaljens farver, blomster og eksotiske frugter daterer pokalen til 1635-50 (mohrfiguren stammer fra o. 1610); emaljen kan være udført i Nederlandene, de skårne stene i Prag, men oprindelsesstedet er ukendt. Pokalen var en gave fra Carl XII af Sverige til hertuginde Frederikke Amalie af Holsten-Gottorp. Den blev skjult på Gottorp Slot, fundet 1732, restaureret af hofjuvelér Frederik Fabritius (I) og tilgik Grønne Kabinet 1736. Samhørende med nr. 4654.
4375 – 4389
4377. Landgrev Carl af Hessen (1654-1730). Relief af halvædelsten i messingramme med hans navnetræk og valgsprog på bagsiden. Relieffet udført af Francesco Mugniai, Kassel 1701-10.
4378. – 4379. William III af England (1650-1702) og dronning Mary (1662-1695). Miniaturer.
4380. – 4381. Prins Jørgen (1653-1708) og dronning Anne (1665-1714) af Storbritannien. Emaljer signeret af Charles Boit 1704 og 1705.
4382. Frederik 3. og Sophie Amalie; graveret perlemor indlagt i skifer, udført af Jeremias Hercules? Dronningens portræt indgik ikke i Grønne Kabinet og er ikke pendant til kongens, da hun er gengivet i større format.
4383. – 4384. Christian 4. og Kirsten Munk. Gouacher signeret af Jacob van Doordt 1623. Forlæg til nu tabte paradeportrætter; kongen bærer sin sidekårde fra kroningen (nr. 3655).
4385. Dronning Charlotte Amalie i triumfvogn. Graveret perlemor, indlagt i skifer. Udført af Jeremias Hercules?
4386. Det kongelige våben. Emalje, signeret af Josias Barbette 1694.
4387. Ludvig den Hellige af Frankrig (1215-70). Emalje af Paul Prieur? I 1718 antaget at forestille Christian 1., den første konge af den oldenborgske slægt.
4388. Christian 4. 1611. Miniature tilskrevet Jacob van Doordt; kapslen udført af Paul Kurtz 1656?
4389. Christian 4. 1616. Miniature tilskrevet Jacob van Doordt.
4390 – 4399
4390. Dronning Anne Cathrine 1612. Miniature tilskrevet Jacob van Doordt; samtidig kapsel af emaljeret guld.
4391. Christian 4., 1638-40. Miniature. Kapslen dansk?
4392. Kurfyrstinde Anna af Brandenborg (1576-1625), på bagsiden ægtefællen Johan Siegmund (1572-1619), dronning Anne Cathrines broder. Olieminiaturer fra 1612. I 1718 antaget at forestille hertuginde Elisabeth af Braunschweig, Christian 4.s søster.
4393. Christian 4., 1645. Olieminiature, af Karel van Mander? Efter at have mistet synet på højre øje i slaget ved Kolberger Heide 1644 (nr. 345), lod kongen sig kun afbilde i profil.
4394. Den udvalgte prins Christian, 1642-43. Olieminiature, af Karel van Mander.
4395. Christian 4., 1640. Olieminiature, af Karel van Mander?
4396. Christian 4., 1645. Olieminiature, af Karel van Mander?
4397. Frederik 3., ca. 1645. Olieminiature, af Karel van Mander? Frederik 3. blev først tronfølger ved broderen, den udvalgte prins’ død 1647, men har her ladet sig afbilde med hårpisk, Christian 4.s kendetegn.
4398. – 4399. Christian 5. og dronning Charlotte Amalie, 1672. Miniaturer signeret af Louis Goullon; kapslerne af Paul Kurtz?
4400 – 4429
4400. – 4402. Kurfyrstinde Anna Sophie af Sachsen (1647-1717), dronning Ulrika Eleonora af Sverige (1656-93) og kurfyrstinde Wilhelmine Ernestine af Pfalz (1650-1706), Christian 5.s søstre, 1680. Miniaturer af Louis Goullon.
4403. Prins Jørgen, Christian 5.s broder, 1674. Miniature af Louis Goullon.
4404. Dronning Anne af Storbritannien, prins Jørgens hustru, 1680’erne. Miniature.
4405. – 4406. Christian 5. og dronning Charlotte Amalie, 1670. Miniaturer signeret af Maria Augustine Duchastel.
4407. Hertuginde Frederikke Amalie af Holsten-Gottorp (1649-1704), Christian 5.s søster, 1680. Miniature af Louis Goullon.
4408. Det kongelige våben; på bagsiden Christian 5.s spejlmonogram. Emaljemedaljon af Josias Barbette, 1696-97.
4409. Prinsesse Sophie Hedvig (1677-1735), Christian 5.s datter, o. 1695. Emalje af Josias Barbette.
4410. Den hellige familie. Relief af eg, dateret 1633, i senere medaljon af skildpadde og messing.
4411. Prinsesse Sophie Hedvig. Miniature, variant af 4409.
4423. – 4424. To knivskafter af blåt glas, indfattet i forgyldt sølv. Udført af Christian Albrecht Kunckel på Christianshavns glashytte eller af François Augier på glashytten bag Børsen, 1690-92.
4427. Knivskaft af katøje, indfattet i forgyldt sølv. Har tilhørt Leonora Christina; konfiskeret af Frederik 3. 1661 (nr. 4155).
4430 – 4449
4435. Skål af sort jade med dragehank, indfattet i guldfiligran med turkiser, rubiner, smaragder og bjergkrystal. Skålen skåret i Samarkand, ca. 1425-50, eller i Tyrkiet ca. 1600; monteringen tyrkisk. Har tilhørt den udvalgte prins Christian.
4440. Lekyt af onyx. Kanden måske Romerriget, 1. årh.; guldmonteringen fra 17. årh. Har tilhørt Leonora Christina.
4441. Smykkeskrin med bibelske figurer. Agat indfattet i emaljeret guld med rubiner. Sydtyskland, ca. 1600.
4442. Lågpokal af lapis lazuli; på toppen guldfigur af Pallas Athene. Låg og fod skåret af Francesco Tortorino, Milano 1550-1600; bægeret drejet i Sydtyskland?
4443. Muslingeformet pokal af jade, indfattet i emaljeret guld. Miseroni-værkstedet i Milano ca. 1580.
4444. Lågpokal af jaspagat, indfattet i emaljeret forgyldt sølv. Hans Jakob Mair eller Heinrich Mannlich, Augsburg, ca. 1680 (5180).
4446. Jadeskål med slange-hanke og skildpadde-fod af emaljeret guld. Fra ca. 1640.
4448. Potte af hvid jade med låg af emaljeret filigranguld med perler og smaragder. Potten Samarkand, 1425-50? Monteringen dansk, ca. 1600. Har tilhørt Kirsten Munk. Konfiskeret fra hendes datter Leonora Christina af Frederik 3. 1661 og skænket dronning Sophie Amalie.
4450 – 4472
4450. Pokal af agat, indfattet i emaljeret guld med rubiner og diamant. Låget udskåret med det württembergske våben. Som lågknop en kriger med hertug Johann Friedrichs våben og titel. På stilken sammenskrevet HK 1620 for Hans (Johann) Kobenhaupt, Stuttgart. Antagelig en gave fra hertugen, Christian 4.s svoger. Udsat som karruselpræmie 1680 af dronning Sophie Amalie og vundet af Christian 5.
4451. Skål af porfyr fra Helgeland syd for Trondhiem, som Christian 5. passerede på sin flere tusinde km lange Norgesrejse 1685. Slebet af Denis Piengart, der sendtes til Norge for at søge efter mineraler 1688.
4452. Skål af sten fra en flod i Pyrenæerne med indlagte guldornamenter og englemaske. Slebet af mester Benedict i Navarra før 1555; antagelig overbragt Frederik 2. sammen med Skt. Michaelsordenen 1559.
4456. Nautilpokal med udskårne relieffer af Frederik 3. og Sophie Amalie og deres våben, 1666-1670.
4458. Skål af jaspagat indfattet i forgyldt sølv med granater. Hankenes drager og fodens bløddyrsmasker daterer skålen til 1640-50.
4463. Pokal af bøhmisk agat fra Turnov (Kozákov). Lågets emaljerede guldfatning udført i Prag, ca. 1580? Stilkens og fodens granatbesatte ringe er reparationer fra før 1718.
4465. Terrin af emaljeret guld, besat med kaméer og gemmer; på hankene mohrhoveder med perlekranse. Prag eller Nederlandene, o. 1650? Har antagelig tilhørt dronning Charlotte Amalie.
4466. Skrin af delvist emaljeret guld, besat med kaméer, gemmer og halvædelstene. I låget bjergkrystal med graveret vinterscene. Nordeuropa, o. 1650?
4467. Saltkar af jaspis, indfattet i forgyldt sølv med tyrkerhoved, kvinde- og Bacchusfigur med perlemor og perle. Mellemeuropa, 1630-50?
4472. Kvindehoved. Baghoved af sachsisk serpentin, ansigtsmaske af delvist forgyldt og emaljeret sølv. Sachsen 1635-50? Drikkepokal, måske relikviegemme, forsynet med nyt låg?
4473 – 4489
4473. Frederik 3. Emalje, signeret Paul Prieur 1663. Portrættet er et mesterstykke, idet emaljens smeltepunkt begrænser såvel antallet af farver som miniaturens størrelse.
4474. – 4475. Frederik 3. og dronning Sophie Amalie. Miniaturer af Alexander Cooper 1655; de emaljerede guldkapsler fra 1656 udført af Paul Kurtz?
4476. Frederik 3. Emalje af Paul Prieur, o. 1660.
4477. Dronning Sophie Amalie 1680. Miniature af Louis Goullon.
4478. – 4481. Christian 5. som kronprins og prinsesserne Anna Sophie, Frederikke Amalie og Wilhelmine Ernestine, 1655. Samhørende med 4474-4475.
4482. Dronning Ulrika Eleonora af Sverige, 1680. Miniature af Pierre Signac.
4483. Frederik 3.s fem ældste børn, bl.a. kronprins Christian 5., 1652. Emalje efter forsvundet maleri, signeret af Paul Prieur 1671.
4484. Dronning Sophie Amalie. Emalje af Paul Prieur, o. 1660.
4485. Ukendt kvinde. Miniature, o. 1680.
4486. Frederik 3. Miniature, 1650’erne.
4487. Frederik 3. Emalje af Paul Prieur, 1660’erne.
4488. – 4489. Sophie Amalie som enkedronning og dronning Ulrika Eleonora af Sverige, 1680. Miniaturer af Louis Goullon. Indfattet i diamantbesatte kapsler til at sætte på armbånd.
4490 – 4500
4490. – 4491. Christian 5. og dronning Charlotte Amalie. Emaljer af Josias Barbette, ca. 1690?
4492. Prinsesse Sophie Hedevig, Christian 5.s datter. Emalje, signeret af Josias Barbette 1693.
4493. Charles I af Storbritannien (1600-49). Miniature i emaljeret guldkapsel; på bagsiden kranie og knogler. Charles halshuggedes 1649 og blev hurtigt martyr, især efter kongedømmets genindførelse 1660; han var nevø af Christian 4.
4494. Charles II af Storbritannien (1630-85). Miniature i emaljeret guldkapsel, dateret 1660.
4495. James II af Storbritannien (1633-1701). Miniature, signeret af Susan Rosse, o. 1685.
4496. – 4497. Louis XIV af Frankrig (1638-1715). To emaljer af Jean Petitot.
4498. Charles II af England. Emalje signeret af Paul Prieur 1669.
4499. – 4500. Christian 5. Emaljer, signeret af henholdsvis Paul Prieur 1674 og Josias Barbette 1693.
4501 – 4519
4501. Polens konge Michael Korybut Wisniowiecki (1638-73). Emalje, signeret af Paul Prieur 1670.
4502. Dronning Christina af Sverige (1626-89) i Rom. Miniature af Pierre Signac.
4503. Lady Castlemaine (1641-1709), Charles II’s elskerinde. Emalje, signeret af Paul Prieur 1669. Pendant til nr. 4498.
4504. – 4505. Landgrev Wilhelm VI af Hessen (1629-63) og landgrevinde Hedvig Sophie (1623-83), dronning Charlotte Amalies forældre. Miniaturer. Af Karel van Mander?
4506. Kurfyrst Friedrich Wilhelm af Brandenburg (1620-88), dronning Charlotte Amalies morbroder. Emalje.
4507. Gustav II Adolf af Sverige (1594-1632) til hest. Kamé. På bagsiden løven med indskrift: Cum deo et victribus armis: Med Gud og de sejrende våben. Nürnberg, 1632?
4508. Christoph Berent van Galen, fyrstbiskop af Münster (1606-78). Olieminiature. Af Karel van Mander? Van Galen var Danmarks allierede under Skånske Krig.
4509. – 4510. Carl X Gustav af Sverige (1622-60) og dronning Hedvig Eleonora (1636-1715). Olieminiaturer. Af Karel van Mander?
4511. Carl XI af Sverige (1655-1697). Miniature af Elias Brenner, antagelig en gave ved kongens bryllup med prinsesse Ulrika Eleonora 1680.
4520 – 4599
4526. Gemme af karneol. Kvindehoved, flankeret af to dobbelte profiler med endnu et ansigt mellem næserne; i håret 5 skæggede mandshoveder.
4536. Onyxkamé med tre ansigter, indsat i guldring med emalje og diamanter; indvendigt: Bollamin Killegrew. Måske en gave fra kaptajn William Killigrew, hvis fader drev et teater i London, som kronprins Christian (5.) besøgte under sin udenlandsrejse 1662? Killigrew fremstillede kander af stentøj, der kaldtes “bellarmines”, hvoraf øgenavnet Bollamin.
4545. Retfærdigheden på en klippe. Gemme af sardonyx indfattet i guld.
4558. Dannebrogordenens kors, scepter, æble og sværd samt Kalmar-unionens tre kroner. Gemme af topas, indfattet som signet i emaljeret guldring af Paul Kurtz. Anvendt af Christian 5. omkring salvingen 1671.
4563. Pallas Athene. Gemme af sardonyx, indfattet i portrætkapsel af forgyldt sølv.
4571. Mars? Gemme af sardonyx indfattet i guld.
4589. Christian 5. Gemme af calcedon. Danmark, 1670’erne.
4596. Seglring af karneol indfattet i sølv. Tyrkiet.
4600 – 4609
4600. Ring af agat med Cupido, der blæser sæbebobler samt indskriften: COMME LES AMIS DU TEMPS. Ringen har tilhørt hertug Christian Albrecht af Holsten-Gottorp og er et sindbillede på bristede venskaber. Skønt gift med Christian 5.s søster Frederikke Amalie fordrev Christian 5. ham to gange, og heller ikke ægteskabet var lykkeligt.
4601. Ring af jade med kronet tornekrans og devisen: AD ILLAM PER HANC. For ejeren, hertug Christian Albrecht af Holsten-Gottorp, et sindbillede på overlevelse, både religiøst, gennem lidelse til frelse, som politisk, fra fordrivelse til restitution.
4606. Christian 4. Olieminiature. Jacob van Doordt, o. 1610.
4607. Christian 4. Voksrelief, signeret: DVHB 1648. Antagelig posthumt, da kongen er skildret en face (nr. 4393).
4608. Christian 5. med laurbærkrans. Olieminiature. Jacob d’Agar?
4609. Dronning Sophie Amalie som bondepige. Malet af Wolfgang Heimbach. Dronningen yndede hofballetter. I en opførelse 1655 dansede hun ikke færre end 5 partier, bl.a. ét med en æggekurv, iført en bondepigedragt fra Vierland øst for Hamburg.
4611 – 4624
4611. Opsats af emaljeret kobber med drikkescene, der symboliserer vinhøsten, signeret P(ierre) R(eymond), Limoges 1552.
4614. Kabinetsskab, fineret med elfenben, indlagt med florentinske mosaikker af halvædelsten og med søjler af jaspis. Augsburg, o. 1650-60.
Ti portrætmedaljoner af elfenben, alle skåret af Johann Heinrich Wessel, 1680’erne:
4615. – 4616. Rentemester i Gottorp Iacob Massau og hustru Anna Cathrine.
4617. Hertug Christian Albrecht af Holsten-Gottorp (1641-94).
4618. – 4619. Hertuginde Frederikke Amalie (1649-1704).
4620. Christian 5.
4621. Ukendt kvinde.
4622. Hertug Friedrich IV af Holsten-Gottorp (1671-1702) som prins.
4623. Prinsesse Sophie Amalie af Holsten-Gottorp (1670-1710)?
4624. Kurfyrst Johann Georg III af Sachsen (1647-91).
4625 – 4659
4625. Ukendt kvinde. Medaljon af drejet elfenben; arbejdet er groft, fyrsteligt husflid?
4626. – 4627. Hertug Christian Albrecht af Holsten-Gottorp. To portrætmedaljoner af Joachim Henne, 1660’erne.
4628. Ukendt mand. Voksrelief i drejet trææske.
4633. Kurfyrst Friedrich Wilhelm af Brandenburg (1620-1688). Portrætdåse af elfenben, signeret: EE.
4645. Dreng, der river i piges fletning. Elfenbensstatuette. Joachim Henne, 1660’erne?
4648. Ottekantet skrin af elfenben, med kærlighedsscener, udført i silke-lapværk. Sydtyskland, o. 1630.
4649. Kabinetskab af elfenben, graveret med guder, dyder og forgængelighedssymboler. Sydtyskland, ca. 1600?
4650. – 4651. Elfenbensskrin hvori to skeer i kæde af træ, skåret ud i et stykke. Skeerne symboliserer bryllup og troskab.
4653. Smykkeskrin af elfenben med figurer og forgyldt sølvmontering, i låget en bemalet og graveret fremstilling af musicerende putti. Guldsmedearbejde af Daniel Zech i Augsburg (-1657).
4654. Terrin med hanke og fødder i form af delfiner. Emaljeret guld, besat med kaméer og gemmer. Nederlandene eller Prag, 1635-50? Samhørende med nr. 4374.