Stue

3A Christian 4.s toilet

Dette rum, der tidligere blev kaldt ”Hemmeligheden”, er det nederste af tre toiletter med hver sin affaldsskakt. Det var oprindelig forsynet med en dør i væggen, som førte til badeværelset.

Toilettet fungerede på den måde, at man havde en vandbeholder i rummet, som blev brugt til at skylle ud med. Afløbet førte ned i voldgraven omkring slottet. I de perioder, hvor man havde problemer med tilførslen af vand til voldgraven, har der derfor været en generende stank nedenfor.

Stukloftet stammer fra Christian 4.s tid og er formodentlig udført af Valentin Dresler. Væggenes blåhvide kakler blev sat op i forbindelse med Frederik 4.s ombygning af Rosenborg i 1705. De oprindelige kakler var hollandske og blev leveret i 1706; en del af dem sidder stadig på væggene. De er sandsynligvis senere – i 1800-tallet – blevet suppleret med kakler fra en fabrik i Store Kongensgade i København, som oprindelig i 1736 var blevet lavet til det ”hollandske køkken” på Eremitageslottet.

Rum 4 ->

Relationer

Slottets voldgrav gennem 400 år

Rosenborgs voldgrav blev anlagt i 1613, da Christian 4. i sin tid påbegyndte opførelsen af sit lysthus, der senere skulle blive til Rosenborg. I 1600-tallet løb denne voldgrav hele vejen rundt om slottet modsat i dag. Fra porttårnet udgik en vindelbro over voldgraven, hvor trisserne efter broens kæder stadig kan ses på begge sider af porten i dag. Under Christian 7. begyndte man en delvis tilkastning af voldgraven, først mod nord. Dele er dog genåbnet i 1980’erne. I renæssancetiden var det på mode, at anlægge slotte eller finere bygninger på egen bastionsø, hvilket nok var årsagen til, at Rosenborgs voldgrav blev gravet ud. Graven havde formentlig ikke nogen forsvarsmæssig funktion, men var derimod praktisk og æstetisk. Kongen kunne imponere sine gæster ved at åbne og lukke vindebroen over vandet fra sit sovegemak, hvor der var installeret et vinde til formålet. Derudover fik Christian 4. sat karper ud i voldgraven, en fiskeart der har været populær at holde som ”husdyr” siden romernes tid. I dag lever efterkommerne af de første karper under Christian 4. videre i voldgravens vand. Slottets lokummer samt badstuens afløb endte alle ud i en underjordisk kanal, der ledte direkte ud i voldgraven. I 1780’erne førte man ligeledes latrinerne fra Livgardens kaserne ud i graven, hvilket resulterede i en kraftig stank fra vandet. Dette resulterede også i, at Frederik 6.s historieinteresserede svoger, der ønskede at overnatte på Rosenborg, var nødsaget til at flygte på grund af den voldsomme lugt. Først i 1800-tallet besluttede man sig for at gøre noget ved problemet. Graven har også været scene for mere voldsomme episoder i kongefamiliens historie. Christian 4.s kommende svigersøn, rigshofmester Frants Rantzau, faldt i vandet efter en fest og druknede i november 1632. Christian 4. skulle eftersigende have lagt sig på voldgravens kant og forsøgt at redde Rantzau. Kongen var nær selv styrtet i, men blev reddet af slottets køkkenmester. Druknedøden resulterede dog i, at Anna Katrine, der skulle have ægtet Rantzau, døde af sorg.