Stue

Rum 2: Christian 4.s skrivestue

I dette tårnkammer, der har været let at opvarme, førte Christian 4. sin omfattende korrespondance. I det store og hele er værelsets indretning bevaret fra Christian 4.s tid i første halvdel af 1600-tallet: Loftsmalerierne med scener fra det italienske epos Orlando furioso, panelerne med indfældede malerier og kaminen. Vægbeklædningen af grøn silke med påtrykte ornamenter i guld er dog fra ca. 1700.

I kammerets udbygning, som befinder sig bag tapetdøren i nordvæggen, havde Christian 4. en trappe, der gav direkte adgang til kælderen. Denne trappe lod Frederik 3. senere erstatte af en såkaldt ascenseur eller ”opfarende stol”, som var højeste mode på den tid. Stolen kunne med tov eller lignende trækkes op til 1. og 2. etage, så man ikke behøvede selv at gå ad trapperne.

De udstillede genstande i Skrivestuen er hovedsagelig minder om Christian 4., hans nærmeste familie og hans forfædre.

Rum 3 ->

Genstande i dette rum
201 – 209
201. Maleri af den lidende Kristus på døren til Christian 4.s skrivestue. Maleriet skildrer et drømmesyn Christian 4. modtog under sin morgenbøn på Rotenburg den 8. december 1625. Maleriet blev efterfølgende fremstillet ud fra kongens egenhændige beskrivelse af synet. Motivet med Kristus som smertensmand inspireret af Christian 4.s syn blev hurtigt populært i kongens samtid og kopieret adskillige steder rundt om i Europa.
202. Maleri af Den udvalgte prins Christian på en stejlende hest malet af den hollandske kunstner Adrian Muiltjes, formodentlig omkring år 1635-39. I baggrunden af billedet skimtes Den udvalgte prins’ far, Christian 4, som også ses på genstand 203.
203. Maleri af Christian 4. til hest foran Kronborg Slot malet af den hollandske kunstner Adrian Muiltjes. I baggrunden ses Den udvalgte prins Christian til hest, som på genstand 202.
204. Udskåret hjortehoved i træ med takkerne fra den hjort, som 28. december 1611, opskræmt af de fremrykkende svenskere, flygtede ind i det danske kvarter i Kalmar og derved vækkede hæren. Hjortens flugt advarede danskerne mod fjendens fremmarch, hvilket i sidste ende reddede deres liv. Som minde herom gav Christian 4. det udskårne hjortehoved en prominent placering over døren i hans private skrivestue.
206. Maleri af Christian 2. (1481-1559: konge 1513-23), malet på træ. Der er formodentlig tale om en kopi efter den nederlandske maler Quentin Massys’ motiv fra 1521.
207. Motiv af Frederik 1. (1471-1533; konge 1523), malet på træ, formodentlig udført af den tyske maler Jacob Binck omkring 1540.
208. Maleri af dronning Anna Cathrines lille, hvide hund, der bærer hendes monogram på sit halsbånd. Maleren er ukendt, men maleriet er dateret til år 1598.
209. Muligvis et af de mest kendte portrætter af Christian 4., malet af den hollandske maler Pieter Isaacsz omkring 1612. Selvom Isaacsz var af hollandsk afstamning, var han bosiddende i Danmark det meste af sit liv og malede op til flere portrætter af kongen, som havde stor tiltro til hans evner. Til højre i billedet kan man se Christian 4.s rigt udsmykkede krone, som i dag kan ses i Skatkammeret i kælderen på Rosenborg.
210 – 219
210. Krone-ur på løvefødder med bevægelige figurer, der forestiller den tysk-romerske kejser og de syv kurfyrster. Det tysk-romerske kejserrige var gennem hele sin eksistensperiode et valgmonarki, og de syv kurfyrster havde til opgave at vælge kejseren, omend titlen uofficielt gik i arv fra far til søn. Uret er udført i Sydtyskland omkring år 1600, og er overført fra det gottorpske kunstkammer til København i 1750.
211. Rigt udsmykket skrivemøbel af ibenholt med forgyldte bronzerelieffer og graverede metalplader, dateret til år 1580 og antagelig udført i Nürnberg. Skrivemøblet er overført fra det gottorpske kunstkammer til København i 1751, hvor det herefter blev udgangspunkt for Christian 4.s omfattende brevkorrespondance, der udgik fra hans skrivestue. På skufferne foran på møblet ses Herkules’ bedrifter samt de 12 patriarker. På siderne ses scener efter Vergilius Solis’ illustrationer til Bibelen fra 1560, og på toppen scener fra Solis’ illustrationer til Ovids Metamorfoser fra 1563. Som en sjov detalje har føddernes løver bevægelige kæber og øjne.
212. Renæssancestol med betræk af mønstervævet silkefløjl. Betrækket er dekoreret med et kronet ”C4” og er udført på Silkeværket i København, formodentlig omkring år 1623.
213. Taburetter skåret af den sachsiske billedhugger Christian Nerger, formodentlig omkring år 1690. Betrækket på taburetterne matcher renæssancestolen (genstand 212) med det kronede ”C4”.
214. Kugleformede, udsmykkede brandbukke af messing fra Christian 4.s senere år. Den lille skrivestue var let at varme op på grund af kaminen i rummet, men ilden udgjorde en stor frygt på den tid. Af den årsag stod de massive brandbukke foran kaminen for at afskærme flammerne og mindske brandfaren.
215. Farvet glasrude med hertug Johan Adolph af Holsten-Gottorps våben og titel (1575-1616). Johan Adolph indgik ægteskab med Christian 4.s søster Augusta i 1596, men ægteskabet var præget af religiøs uenighed, da Johan Adolph var calvinist og Augusta ortodoks lutheraner – og ingen af dem havde lyst til at opgive deres tro.
216. Vandspringshane af bronze, der forestiller havguden Neptun, der rider på en delfin. Formodentligt udført i det 17. århundrede. Hanen er senere overført til Skrivestuen fra ”Eremitagen” i Kongens Have, det der nu kaldes Herkulespavillonen.
218. Portræt af Christian 4.s mor, dronning Sophie, der var blevet enke efter 16 års harmonisk ægteskab med Frederik 2. Portrættet er et udsnit af et helfigurbillede, malet af den hollandske maler Pieter Isaacsz omkring 1610-15.
219. Portræt af Christian 4. Signeret med A.M., muligvis for maleren Adrian Muiltjes i 1638.
220 – 229
220. Maleri af Dronning Sophie, Frederik 2.s hustru, født hertuginde af Mecklenburg (1557-1631 : gift 1572). Dronningen er antagelig iført sin bryllupsdragt og krone af guld med hvide perler. Portrættet er malet af den flamske maler Hans Knieper, formodentligt omkring år 1578.
221. Maleri af Christian 4. som dreng, malet omkring år 1585 af den flamske maler Hans Knieper.
222. Indrammet alabast-relief af Frederik 2. med udstyr og våbenskjold, udført efter kongens død (1588), formegentlig af Gert van Egen. Det fine alabast var meget udbredt til dekorative skulpturer, her et relief, altså en ophøjet skulptur, der er nedsænket i en flad baggrund.
223. Højt tinkrus, der har tilhørt Christian 4.s og hans hustru til venstre hånd Kirsten Munks datter Sophie Elisabeth. Kruset blev fundet ved en gravning i Gothersgade og senere placeret i faderens skrivestue.
224. Tintallerken fra det udstyrssæt, som Christian 4. skænkede sin søn Hans Ulrik Gyldenløve i 1638.
225. Krus af brændt stentøj med det danske våben på. Formodentlig Rhinsk arbejde fra 1623.
226. Sølvkrus med låg udført i 1584 for hertug Julius af Braunschweig-Lüneburg (1528-89) til minde om grundlæggelsen af Heinrichstadt, en del af det nuværende Wolfenbüttel.
227. Stort messingpyntefad og malmfyrfad fra Leonora Christinas udstyr fra 1636.
228. Sølvlygte til stearinlys udført af den anerkendte københavner-guldsmed og købmand Hans Trægaard på befaling af Christian 4.
229. Sølvbæger med Kirsten Munks våben og navn indgraveret, Hamburgs bystempel og producenten Hermann Lambrechts mestermærke.
230 – 239
230. Sølvkrus med Kirsten Munks navn og våben samt årstallet 1653 indgraveret. Udført af guldsmed Daniel Harder i Odense.
231. Lågkrus i sølv af form som en gammel, tyk mandsling siddende på huk med foldede arme. Hanken dannes af to aber, der griber om hinanden. Kruset er stemplet AB, formentlig for den hollandske sølvsmed Arent van Bolten, fremstillet i Amsterdam i 1608.
232. Davids Salmer (Salmernes bog fra Det Gamle Testamente) i sølvbind. På forsiden ses David spillende på harpe og på bagsiden et ornamentspænde af sølv.
233. Lågbæger af sølv med forgyldt indre, kaldet Christian 4.s mådeholdsbæger, udført af Gabriel Brockmüller i Hillerød. Brockmüller var royal guldsmed for Frederiksborg Slot i Hillerød og fremstillede mådeholdsbægeret til Christian 4. i 1600. Bægeret blev betalt med gevinsten fra et væddemål kongen havde indgået med fire drikfældige hofmænd. Væddemålet gik ud på, at den der først kom til at drikke sig fuld skulle bøde. Det blev åbenbart ikke Christian 4., og han nød i stedet godt at det flotte mådeholdsbæger med væddemålets ordlyd indgraveret, der kunne minde ham om at holde igen med de våde varer, som han ellers var så glad for.
234. To saltkar af Wanli-porcelæn, indfattet i forgyldt messing med perler, turkiser og ædelstene. Fra omkring år 1610. Wanli-porcelæn blev fremstillet under Wanli-Kejseren i Mingdynastiet I Kina.
235. Christian 4.s rettertingssegl fra 1630. Rettertinget bestod og kongen og Rigsrådet, som udgjorde landets øverste domstol. Christian 4. var en flittig dommer i sin regeringstid. I seglet er indgraveret et dansk skjold med rigsvåben.
236. Christian 4.s private kongesegl. Den ottekantede plade er indgraveret med hebraiske bogstaver over en kæde af ulvetænder.
237. Byen Kristianstads segl. Signeten er fremstillet i sølv og på pladen er indgraveret et kronet C4.
238. To hundehalsbånd af læder, der har tilhørt kurfyrstinde Hedevig af Sachsen (1581-1641), Christian 4.s søster. Læderhalsbåndene er beklædt med guldmor, frynser af guldtråd og vedhængende pailletter.
239. To små natlamper af sølv og bjergkrystal formet som skibe med besætning, der stammer fra Christian 4.s tid.
240 – 249
240. To portræt-relieffer i sølv af Christian 4. og dronning Anne Cathrine, hans første kone. Sølvplaketterne er formentlig udført af Nic. Svabe efter J.v. Doordt, og senere sat i nyere ramme. Portrætterne er indsat i hver deres ovale udskæring i en fælles firkantet ramme af ibenholt.
241. Christian 4.s kompas fra 1595 af forgyldt sølv med danske provinsvåbner indgraveret. På låget ses en kalenderinddeling samt månedernes navne og antal af dage med en bevægelig viser i midten. Selve kompasnålen mangler.
242. Ovalt portræt på kobber, der forestiller Frederik 3. som yngre. Kongen ses her med langt sort hår og en fletning med en rød sløjfe fra højre øre. Kunstneren er ukendt.
243. Indtørret snogehoved med en Salzburgergylden i gabet. Der findes flere, modstridende fortællinger om snogehovedets oprindelse: Ifølge Kunstkammerets inventarier blev slange og mønt tilfældigvis fundet af Frederik 3. ved Frederiksborg Slot efter svenskernes belejring. En anden historie beretter dog, at det var Christian 4., der tabte mønten under en spadseretur ved Frederiksborg Slot, hvorefter en listig snog snappede den. Kongen huggede hurtigt hovedet af den og beholdt mønten som et minde om episoden. Slangehoved og guldmønt er senere naglet sammen for at undgå tyveri af den sjældne gylden.
244. Ovalt miniatureportræt af Christian 4. som en ældre herre, højst sandsynligt malet af den tyske maler Andreas Magerstadt.
245. Emaljeminiature på guld med et portræt af en ældre Christian 4. på forsiden og et allegorisk motiv på bagsiden. Det bagvedliggende motiv forestiller to siddende kvindeskikkelser, der omfavner hinanden, samt krig afbilledet ved et sværd og fred med en palme- og laurbærgren. Miniaturen er dateret til omkring år 1640, men kunstneren er ukendt.
246. Skålvægt af sølv med fire sæt dekorerede lodder, udført af Konrad Most og Urban Wolf i Nürnberg mellem 1585 og 1598.
247. Rejse-ur beregnet til at stå på et bord, udført i 1561 af hofurmageren Steffen Brenner. Borduret, der hviler på fire dyrefødder, var en gave skænket Christian 4. af hans far, Frederik 2., i 1584, højst sandsynligt i anledningen af at Christian 4. blev sendt hjemmefra for at gå i skole. Urskriven er senere restaureret af Frederik 5.
248. Portræt af Christian 4. pousseret, altså moddeleret, i voks, omkring år 1640. På det blå bånd under kongen står ordene ”regna firmat pietas”: ”fromhed styrker rigerne”, som var Christian 4.s motto.
250 – 251
250. Portræt af Christian 4.s far, Christian 3. (1503-59; konge 1534-1550) på en stukket sølvplade sat i en firkantet ramme af ibenholt, udført af den tyske maler og kobberstikker Jacob Binck i 1535.
251. Ovalt alabast-relief der forestiller Frederik 2. (1534-88; konge 1559) til hest, omgivet med krone og laurbærkrans i forgyldt ramme.