Vinterferie for børn på Rosenborg

I vinterferien kan børnefamilier deltage i børneomvisningen I RØG OG DAMP – I FODSPORET PÅ CHRISTIAN 4, hvor vi slutter af i vores kroneværksted. Kom og lav din egen krone og få de gode kongehistorier! Det er gratis at være med, når entréen er betalt og foregår hver dag fra 11.-26. februar. Husk at tilmelde jer via booking@kosa.dk.

 

Gå i fodsporet på den berømte kong Christian 4. på hans elskede Rosenborg, når vi inviterer alle børn med deres familier til børneomvisningen ”I røg og damp – i fodsporet på kong Christian 4.”. Rosenborgs læringspilot tager dig med rundt i kongens egne gemakker og giver dig de sjove, sære og dramatiske fortællinger om kongen. Oplev kongens krone på tæt hold, se hans blodplettede krigstøj og hvor, han gik på toilettet. Gennem mundtlig historiefortælling opleves Rosenborg gennem fortællerens øje. Historierne fortælles i børnehøjde, så alle får en sjov og spændende oplevelse!

 

Efter omvisningen arbejder vi i kroneværkstedet. Her kan børnene – ligesom Christian 4. gjorde det – kreere deres helt egen konge- eller dronningekrone. Christian 4. var selv med til at tegne sin egen krone, sådan at den blev lige som, han gerne ville have den. Nu kan du blive konge eller dronning for en dag med din helt personlige krone.

Contact: Photographer Peter Nørby Esromgade 15, opg. 2, st DK-2200 Copenhagen N +45 21262146 peter@peternorby.dk

Datoer og tider:
Kl. 10.10-11.40: 11.-13. feb., 17.-22. feb. samt 24.-26. feb.
Kl. 12.10-13.40: 14.-16. feb. samt 23. feb.

 

Mødested: Læringshuset ved voldgraven
Varighed: ca. 1½ timer
Antal deltagere: max 25 personer (og max 1 voksen pr. barn)
Tilmelding: Kontakt bookingen for tilmelding via booking@kosa.dk med navn, antal børn og voksne samt telefonnr. Deltagelse er gratis, når entréen er betalt (der er gratis adgang for børn og unge under 18 år på slottet).
Tilbage til oversigt