Dronning Charlotte Amalies skål af heliotrop

Årets vigtigste erhvervelse blev Charlotte Amalies (1650-1714) skål af heliotrop, der nu kan ses i Grønne Kabinet. Skålen blev i december erhvervet med gavmild støtte fra Augustinus Fonden og Ny Carlsbergsfondet.

Det sublime stykke kunsthåndværk, der er af halvædelstenen heliotrop, kaster nyt lys over den kongelige kulturarv i slutningen af 1600-tallet.

EN FYRSTELIG TREND

I 1500- og 1600-tallet hørte skåle af slebet halvædelsten og bjergkrystal til de ypperste fyrstegaver. Det skyldtes – som fremhævet af den tyske ingeniør og matematiker Leonhard Christoph Sturm i 1707 – at slibningen var så tids- og ressourcekrævende, at kun fyrster havde råd til at betale. Sturms synspunkt var mere end teori. I 1638 betalte fyrst Karl af Lichtenstein 3000 gylden for en vase af røgkvarts, medens Rembrandt fik 1600 gylden for maleriet Nattevagten.
Charlotte Amalie portræt
MEGET MERE END DRONNING
I dansk historie har Charlotte Amalie været en underkendt skikkelse. Hun var datter af landgreve Wilhelm 6. af Hessen-Kassel og Hedwig Sophie af Brandenburg, blev gift med Christian 5. i 1667 og fik otte børn med ham. Charlotte Amalie var velbegavet, fik en omhyggelig uddannelse indenfor sprog, naturlære, geografi samt filosofi og lærte sig dansk.

 

Hun var overbevist reformert, og ægteskabskontrakten sikrede hende ret til fri religionsudøvelse for sig og sine hoffolk. Christian 5. indledte hurtigt sit livslange forhold til Sophie Amalie Moth, der fødte ham seks børn, de såkaldte Gyldenløver. I denne situation viste Charlotte Amalie selvstændighed og initiativ. Hun blev en fremragende godsadministrator og investor, der bl.a. lod en papirmølle og en glashytte anlægge. Tillige dyrkede hun kunsthåndværk: broderede, lakerede kineserier, drejede rav og elfenben og samlede på bjergkrystal, halvædelsten og porcelæn. Samtidig støttede hun sine trosfællers sag, og i 1685 – samme år som hun indvilgede i at modtage Gyldenløverne ved hoffet – fik de reformerte trosfrihed i Danmark.

 

a0060633-1-red

DRONNINGENS JULE- OG NYTÅRSGAVER

I de følgende år fik Charlotte Amalie og Christian 5. et tættere forhold, der bl.a. afspejles i de årlige jule- og nytårsgaver. Julen 1695 forærede Christian 5. således Charlotte Amalie kunsthåndværk til 126 rigsdaler, til nytåret fulgte 5000 rigsdaler kontant. I julegaven indgik en skål af ’agat’ til 50 rigsdaler, der meget vel kan være identisk med den udbudte, idet ’agat’ ofte blev anvendt som fælles betegnelse for halvædelsten, ligesom prisen ville passe. Desværre lader muligheden sig ikke verificere, for få år efter Charlotte Amalies død blev hendes dødsbofortegnelse og brevarkiv kasseret. En liste over, hvad Frederik 4. udtog og bortskænkede som gaver fra Rosenborg i juli 1716, giver dog et situationsglimt. Herpå anføres fem af Charlotte Amalies halvædelsten, en pokal, to skåle og to af seks par thekopper. Formodentlig udgør de fem genstande blot en lille del af en større samling.

Det vides ikke, om denne skål er en gave fra Christian 5., eller dronningen selv anskaffede den. Karakteristisk gjaldt de røde pletter i den grønne heliotrop som symbol på Kristi blodsoffer og dermed indirekte på dronningens fromhed. Tillige kan monteringens fire fødder tolkes som et sindbillede på løven i Hessens våbenskjold, nu emaljeret med Elefantordenens blå farve. Den smukke og særprægede montering, der er uden europæisk sidestykke, sammenholdt med Charlotte Amalies kronede monogram, taler for, at skålen må være udført på bestilling og antagelig senere er anvendt som gave.

Tilbage til oversigt