Omvisninger for voksne i sommerferien

Kom med på en klassisk omvisning om Christian 4.s elskede Rosenborg. Gennem fortællinger om det engang levede liv på slottet, giver denne omvisning dig muligheden for at komme helt tæt på de kongelige personligheder, der engang levede deres liv på slottet.

Museets læringspilot tager dig med på en rejse igennem flere hundrede års kongelig historie. Du vil få et indblik i Danmarkshistorien på godt og ondt og bl.a. opleve Christian 4.s private gemakker, de enevældige kongers repræsentationslokale, Riddersalen, og Rigsregalierne, der funkler side om side med kronjuvelerne i det dybe skatkammer. Oplev danmarkshistorie i et kongeligt perspektiv, hvor du får historien helt tæt på kroppen, når du går i fodsporet på de danske konger og dronninger, som levede på slottet gennem 200 år.

 

PRAKTISK INFORMATION:

På dansk: Lørdag kl. 12.50-13.50
På engelsk: Alle dage kl. 11.30-12.30

Varighed: 60 min.

Deltagerantal: max. 25 personer

Pris: 45 kr. + indgangsbillet.

Tilmelding: Køb din billet her eller på billetkontoret på dagen så længe lager haves.

 

Tilbage til oversigt