Kristi Himmelfartsferie for børn på Rosenborg

Kom med på omvisningen ”HISTORIER PÅ RYGGEN – FREDERIK 4.S HOF”

Børnefamilier kan i Kristi Himmelfartsferien blive vist rundt på Frederik 4.s slot. Gennem fortællinger og aktiviteter skal børnene afprøve, om de har det, der skal til for at blive en del af Frederik 4.’s nye hof.

Børnene hører om Frederiks 4.’s oldefar Christian 4., som byggede slottet og ser hans blodige tøj fra kampen mod svenskerne, finder skjulte historier i lofterne og lytter til musik på slottets gulv. De lærer at gå, bukke og neje korrekt i Riddersalen, og i det hele taget hvordan man bliver en rigtig adelig. Måske er de endda så heldige, at Frederik 4. lader dem lave deres helt eget våbenskjold i våbenskjoldsværkstedet og dermed få lov til at gå ned i Skatkammeret, hvor kronen og kronjuvelerne funkler.

 

 

PRAKTISKE OPLYSNINGER:
TIDSPUNKT: Kl. 12.15-13.45 fra 25.-28. maj.
VARIGHED: ca. 1½ time.
ALDERSGRUPPE: Anbefalet fra 4 år og opefter.
PRIS: 25 kr. (barn) 110 kr. (voksen). Billetten købes i vores webshop eller på billetkontoret (vær dog opmærksom på, at billetterne kan være udsolgt, da der max kan være 20 børn per omvisning). Indgang til slottet er inkluderet i omvisningens pris, men kvitteringen skal dog ombyttes til en billet på billetkontoret.

Tilbage til oversigt