EN MEKANISK DRØM – Lehmanns store musikskab

10. feb. – 8. maj 2016

Tonerne fra en 250-årig “jukeboks” flyder gennem Rosenborgs sale hver halve time i vores nye særudstilling. Her kan du opleve det nykonserverede bjerg af et musikskab og den fascinerende historie bag.

C. F. Lehmanns fire meter høje musikskab er ikke blot det mest imponerende stykke møbelhåndværk, der er udført i Danmark i 1700-tallet. Det har også en indbygget “musikmaskine” med et miniorkester. Med møblets automatiske trompet-, fløjte- og cembaloværk kunne Frederik 5. imponere og fortrylle sine gæster i den gyldne spisesal på Christiansborg Slot.

Gennem næsten ti år har to konservatorer fra Kongernes Samling arbejdet på at bringe skabet tilbage til dets fordums glans. Samtidig har vi sammen med musikhistorikeren Ture Bergstrøm genskabt den musik, skabet spillede, ved hjælp af de originale valser og digitale hjælpemidler. Med musikkens genkomst lægger vi et sanselag til oplevelsen af historien på slottet. Form og musik spiller på forunderlig vis sammen med møblet, som ikke har en eneste ret linje, men bugter sig på alle tænkelige måder i pagt med rokokoens organiske formsprog.

Hver halve time slog en klokke i skabet, og herefter lød den fineste musik i form af en trompetfanfare, hertil afspillede skabet et stykke musik for fløjter og cembaloer hver hele time. Der kunne vælges mellem 14 forskellige fløjtestykker og syv trompetstykker.

Skabet er udtryk for et ekstravagant forbrug, og prisen på 6.560 rigsdaler svarede til købet af et mindre slot. Frederik 5. bestilte selv møblet i 1755, og det stod færdigt allerede to år senere. På det tidspunkt var Danmark en stormagt, og det var vigtigt at demonstrere sin rigdom og position udadtil. Med skabets virtuose håndværk, ædle træsorter, overdådige forgyldte bronzebeslag og gigantiske størrelse kunne ingen være i tvivl om kongens formåen. Slottets gæster kunne også lade sig betage af, at man ved hoffet var med på tidens højeste mode; skabet er udført i den mest vilde og avancerede udgave af rokokoen.

Samtidigt eksemplificerede skabet tidens interesse for mekanik. Det var før den industrielle revolution, og man var dybt fascineret af maskiner og mekanik, hvilket bl.a. kendes fra tidens ure. Automatiske genstande var forbeholdt de få, og en rendyrket maskinkunst med en fantastisk iklædning som det store musikskabs ydre var en konge værdigt. Skabet var på alle måder et showpiece.

Hvert halve time kan du høre musikken i udstillingen – på hele klokkeslag slår uret timeslag efterfulgt af en fanfare, derefter spilles et musikstykke. På halve klokkeslag slår uret 1 slag, og der lyder en fanfare.

FAKTA OM C.F. LEHMANN

Møbelsnedkeren Christian Friedrich Lehmann har hidtil været en relativt ukendt figur i dansk møbelhistorie. I forbindelse med særudstillingen har museumsinspektør Jørgen Hein gennemført en del undersøgelser, hvorved det er lykkedes at rekonstruere dele af Lehmanns virke i København. Lehmann kom fra omegnen af Berlin og arbejdede som kabinetsnedker ved det danske hof i årene 1755-66.

Karrieren sluttede brat for Lehmann, da han faldt i unåde hos hofarkitekten N.H. Jardin. Det var på mange måder tragisk for dansk møbelkunst, da Lehmann regnes for den betydeligste møbelsnedker i Danmark i 1700-tallet. Han nåede kun at levere omkring 10-20 møbler i alt og satte dermed ikke væsentlig aftryk eller dannede skole. Lehmann havde værksted i Garderstalden ved Christiansborg Slot – der hvor vi i dag finder pladsen foran Thorvaldsens Museum. I 1762 havde Lehmann 14 svende i sit værksted – en for tiden stor virksomhed.

BOGUDGIVELSE

I forbindelse med musikskabets færdiggørelse udgives bogen Møbel – Musik – Mekanik redigeret af Peter Kristiansen med en samling af artikler omkring skabets historie og opbygning skrevet af henholdsvis Bodil Stauning, Tom Feilberg, Jørgen Hein og Ture Bergstrøm.

Lyt til de 21 musikstykker her.

Til forskere og særligt interesserede

Tilbage til oversigt