Louise Augusta

Prinsesse Louise Augusta blev gift med Frederik Christian af Augustenborg i 1786; sammen fik de bl.a. datteren Caroline Amalie, Christian 8.s dronning.

Louise Augusta var officielt datter af Christian 7. og dronning Caroline Mathilde, men det er næsten helt sikkert, at kongens livlæge, J.F. Struensee, var hendes rigtige far. Hun blev tidligt skilt fra begge sine biologiske forældre efter afsløringen af deres forhold. Caroline Mathilde blev forvist, og Struensee henrettet året efter datterens fødsel.

Efter indgåelsen af det politisk arrangerede ægteskab med hertug Frederik Christian af Augustenborg boede parret længe på Christiansborg, hvor Louise Augusta ofte var hoffets midtpunkt. Hun havde livet igennem et nært forhold til sin bror Frederik 6, som hun også støttede, efter at han og hendes ægtefælle var kommet i et politisk modsætningsforhold.

Relationer