Hertug Ulrik

Hertug Ulrik var en af fem sønner, som Christian d. 4 fik med sin første og eneste dronning; Anna Cathrine af Brandenburg. Med Anne Cathrine fik Christian d. 4. yderligere to børn; to døtre som begge døde som børn.

Da Hertug Ulrik blev født som søn nummer fem var hans plads i arvefølgen sikret, men da han ikke var kronprins, måtte han således skoles til et andet liv. Valget blev en traditionel prinseopvækst med lærdom, som forventes af en kongelig søn; alt fra det boglige til det militære. Denne opvækst gjorde det muligt for ham at arbejde for sin far, kongen, såvel som ved udenlandske hoffer og disses hære. Han tjente i Sverige, Holland og Sachsen som officer. Han formåede bl.a. at tilbageerobre Tycho Brahes globus, som var blevet kidnappet til et Jesuitkloster i Schlesien i 1632 – som kun 21 årig!

Men Hertug Ulriks egentlige bedrift og det, som i dag virker dragende ved hans person, var hans interesse for filosofi, retfærdig levevis og flere kunstarter, bl.a. digtning og maleriet. Hans snarrådighed og kunstneriske interesser sætter ham i samme kategori som sin halvsøster, Leonora Christina.

Desværre døde Hertug Ulrik allerede i 1633, kun 23 år gammel. Han blev enten skudt i kamp, dræbt af en snigmorder eller ved et vådeskud. Der er adskillige versioner af historien.

Tilbage står omridset af en ægte renæssanceprins og af et ungt menneske, som nåede så meget på så kort tid. Samtidens kongelige omtaler ham i rosende vendinger, og tabet af ham var følt dybt blandt dem.