Frederik 7.

Frederik 7. var konge af Danmark fra 1848; søn af Christian 8. og Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin. Han var gift første gang med Vilhelmine af Danmark, anden gang med Mariane af Mecklenburg-Strelitz, og 1850 blev han gift med Louise Rasmussen, Grevinde Danner. Han havde ingen arvinger og med ham uddøde den oldenborgske linie på den danske trone.

Frederik levede et udsvævende liv som kronprins. Det var medvirkende til at sætte fart i overvejelserne om afskaffelse af enevælden, og året efter hans tronbestigelse blev Danmark et konstitutionelt monarki med kongens underskrivelse af Grundloven 5. juni 1849. Hans periode prægedes af det nationale opgør i Slesvig-Holsten (Treårskrigen 1848-50), hvor kongen blev det nationale samlingspunkt.

Frederik 7. var ustabil af natur, men hans jævne optræden vandt ham mange tilhængere. Hans ægteskab med Louise Rasmussen vakte stor modstand i borgerlige kredse, men parret var populært i landbefolkningen. Han var nationalhistorisk og arkæologisk interesseret og stod for en række udgravninger rundt om i landet.

Relationer