Frederik 6.

Frederik 6. konge af Danmark fra 1808 og af Norge 1808-14; søn af Christian 7. og Caroline Mathilde af England. Han blev i 1790 gift med Marie Sophie Frederikke af Hessen-Kassel. Han havde ingen mandlige arvinger.

Frederik 6.s barndom var hård; han mistede som 4-årig enhver kontakt med sin mor, da hendes forhold til Struensee blev afsløret, og med sin sindssyge far fik han aldrig nogen tæt forbindelse. Han fik ingen god uddannelse, men besad til gengæld pligtfølelse og beslutsomhed. I 1784 stod Frederik bag et statskup, og han var fra da af kongemagtens egentlige repræsentant. Indadtil stod han for en række reformer. Udadtil var Danmark i krig med Storbritannien i 1801 og 1807-14; det førte til Statsbankerotten i 1813 og året efter til tabet af Norge.

Frederik 6. var dog populær i befolkningen og han fremstod som indbegrebet af den enevældige faderskikkelse; samtidig personificerede han, dronningen og døtrene den hyggelige, borgerlige familie, bl.a. når de sejlede på kanalerne i Frederiksberg Have til skue for befolkningen.

Relationer