Frederik 4.

Frederik 4. var konge af Danmark-Norge fra 1699; søn af Christian 5. og Charlotte Amalie af Hessen-Kassel, gift første gang 1695 med Louise af Mecklenburg-Güstrow, med hvem han fik bl.a. Christian 6. Anden gang i 1721, umiddelbart efter Louises død, med den adelige Anna Sophie Reventlow, hvilket skabte splid i kongefamilien.

Frederik 4. fik en mangelfuld uddannelse, men satte alligevel sit præg på rigets styrelse. Han udpegede personligt sine rådgivere og holdt audienser, hvor enhver kunne få kongen i tale med ønsker eller klager. Udenrigspolitisk var hans regeringstid præget af Store Nordiske Krig, hvor Danmark i to omgange, 1700 og 1709-20, var i kamp mod Sverige. Den pietistisk påvirkede Frederik 4. anlagde et stort antal almueskoler og iværksatte Hans Egedes missionsvirksomhed på Grønland.

Frederik 4. var stærkt interesseret i italiensk arkitektur og haveanlæg, og foretog to længere rejser til Italien. Han lod Frederiksberg Slot og Fredensborg Slot opføre og anlagde adskillige haver og parker ved de kongelige slotte rundt om i landet.