Dronning Juliane Marie

Juliane Marie blev dronning af Danmark, da hun ægtede Frederik 5. i 1752. Hun var datter af hertug Ferdinand Albrecht 2. af Braunschweig-Wolfenbüttel. Hun og Frederik 5. fik sammen bl.a. sønnen arveprins Frederik.

Juliane Marie var den ustabile Frederik 5.s anden dronning efter Louise, hvis popularitet hun ikke kunne leve op til. Mens Frederik 5. levede havde hun næppe megen indflydelse, men det ændrede sig, da hun blev enke. Hun havde ikke noget nært forhold til sin stedsøn, den sindssyge Christian 7, og hun håbede givetvis på at hendes egen søn, arveprins Frederik, ville kunne overtage tronen.

I 1772 spillede hun en afgørende rolle i kuppet mod J.F. Struensee, og herefter havde hun sammen med Ove Høegh-Guldberg den reelle magt i riget, selvom den svage arveprins Frederik formelt stod i spidsen for regeringen. Juliane Maries politiske indflydelse blev bragt til ophør, da kronprins Frederik (6.) tog magten ved et kup i 1784.

Relationer