Kongernes SamlingAmalienborgKongerneChristian 7.

Christian 7.

Født 29. januar 1749, død 13. marts 1808. Konge af Danmark og Norge 1766-1808.

Christian 7. var i det meste af sin regeringsperiode kun konge af navn. Kun i sine første år var Christian 7. i nogen grad en selvstændig politisk aktør, men i størstedelen af sin regeringstid var han konge uden reel indflydelse. Hans rolle som konge udmøntede sig i, at han underskrev statspapirer, han ikke læste og deltog i tafler, han ikke selv stod for. Christian 7. led sandsynligvis af skizofreni og havde voldsomme humørsvingninger.

Christian 7. var næstældste søn af Frederik 5. og Louise af Storbritannien. Den ældste søn hed også Christian, men levede kun 1745-47. Christian 7. var således kronprins af Danmark og Norge fra fødslen.

Den 14. januar 1766 døde hans far Frederik 5. – da var Christian 7. var blot 17 år gammel. Christian 7. blev samme dag udråbt til konge af Danmark og Norge fra balkonen på Christiansborg. I de første år af sin regeringstid deltog han i natlige svireture rundt om på de københavnske bordeller med den prostituerede Støvlet-Katrine.

Ægteskab

1. oktober 1766 blev Christian 7. og hans kusine Caroline Mathilde af Storbritannien lovformeligt gift i London, dog uden Christian 7.s tilstedeværelse (ved stedfortræder). Først 8. november 1766 ankom Caroline Mathilde til København, hvor parret samme dag bekræftede deres vielse i Christiansborg Slotskirke.

Parret fik deres første barn, Frederik (6.) 28. januar 1768 og i 1771 fødte Dronning Caroline Mathilde en datter, som officielt også blev anerkendt som Christian 7.s datter. Men der er bred enighed om, at hun i virkeligheden var datter af Caroline Mathilde og hendes elsker Johann Struensee., kongens livlæge.

Struensee

I 1767-1768 tog Christian 7. på en udlandsrejse, hvor det var helt afgørende at han medbragte en livlæge på grund af sit mentale helbred. Det blev den tyske læge Johann F. Struensee (1737-72), der rejste med kongen. Christian 7. var så tilfreds med Struensees indsats, at han kort efter hjemkomsten blev udnævnt til faste livlæge.

Struensee overtog hurtigt den reelle magt fra Christian 7. samtidig med at han fra 1770 også blev Dronning Caroline Mathildes elsker.

Struensee blev styrtet af Christian 7.s stedmor Juliane Marie i 1772, hvor Struense blev henrettet, og herefter blev Christian 7.s ægteskab med Caroline Mathilde opløst. Efter Struensees henrettelse lå magten hos enkedronning Juliane Marie og hendes søn arveprins Frederik, og deres tro embedsmand Ove Høegh-Guldberg.

Kronprinsen styrede landet på vegne af sin far

I 1784 sikrede Christian 7.s søn, kronprins Frederik (6.), sig landets styre. Han regerede i sin fars sted frem til 1808, hvor Christian 7. døde af et slagtilfælde. Herefter blev Frederik 6. officielt konge af Danmark og Norge og regerede i sit eget navn og egen ret frem til sin død i 1839.

 

Relationer

Rum 14: Frederik 5.s Kabinet

Dette rum er det første i den afdeling, som blev beboet af Frederik 4.s bror prins Carl. Sammen med Christian 7.s Sal og Frederik 6.s Stue blev det indrettet af Johannes Wiedewelt i 1782-1784.

Carl Gustaf Pilo

Carl Gustaf Pilo (1711-1793) var en svenskfødt maler, der arbejdede i både Sverige og Danmark. Pilo blev født i Runtuna (midt-Sverige), men ankom til København i 1741. Her arbejdede han både som lærer og udøvende kunstner. I 1747, samme år som Frederik 5. blev salvet, blev Pilo udnævnt til dansk hofmaler – en titel han besad, indtil han vendte hjem til Sverige i 1771. Som hofmaler portrætterede han ad flere omgange Frederik 5. og hans dronning, Louise, og kom desuden til at fungere som tegnelærer for sønnen prins Christian (7.). I 1748 blev Pilo ansat som professor ved det nyoprettede kunstakademi, som i 1754 fik til huse på Charlottenborg, hvor billedkunstskolen stadig hører til i dag. Pilo er især kendt for sine portrætter og betragtes i dag som kunstneren, der indførte rokokostilen i dansk billedkunst. Hans tidlige malerier udstråler en originalitet præget af kølige, grønne nuancer, der giver portrætterne et let udtryk. Senere udskiftede han dog den muntre tone med en mere dramatisk, idet han skruede op for kontrasten og valgte at fokusere mere koncentreret på at karakterisere sine modeller. På Rosenborg kan man blandt andet opleve hans portrætter af Dronning Louise og Frederik 5. i kroningsdragt (som ses på billedet ovenfor).

1800-1825

Med indgangen til 1800-tallet var det slut med den lange fredsperiode. Den storpolitiske udvikling i forbindelse med Napoleonskrigene gjorde, at Danmark fik svært ved at fastholde neutraliteten. 

Rum 23: Porcelænskabinettet

Som en pendant til Glaskabinettet havde Frederik 4. planlagt at indrette et porcelænskabinet. Sådanne kabinetter kom på mode ved de europæiske fyrstehoffer i slutningen af 1600-tallet.

Frederik 5.

Frederik 5. var konge af Danmark og Norge fra 1746, søn af Christian 6. og Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach. Han blev i 1743 gift med Louise af England og året efter hendes død i 1751 med Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel. Sammen med Louise fik han bl.a. Christian 7.

Caroline Mathilde, 1771

Dronning Caroline Mathilde, pastel af Jens Juel. 

Caroline Mathilde, ca. 1767

Portrættet af dronning Caroline Mathilde er fra omkring 1767 og er derfor et af de tidligste portrætter, vi har af hende. På billedet ses den unge dronning cirka et år efter, hun blev gift med den danske konge Christian 7. Dette portræt viser hende altså før, hun indledte sin berømte affære med kongens livlæge J.F. Struense. Maleriet tilskrives den danske kunstner Peder Als (1727-1776), som var af de kunstnere, der banede vejen for nyklassicismen i danske portrætmalerier. Han malede også flere kongelige portrætter, ikke kun af Caroline Mathilde, men også af kongen og kronprinsen. Dronningen er her portrætteret med hvidpudret hår prydet med kniplinger, der falder ned over højre skulder. Hun bærer en vandblå kjole udsmykket med kniplinger langs udskæringen og sløjfer på bryst og ærmer. Både i øret og rundt om halsen har hun pyntet sig med hvide sten i form af ørering og et vandblåt halssmykke. Til dronningens venstre side er der placeret en buket hvide blomster med en lyseblå sløjfe.

Rum 19: Korridor

Korridoren på 2. etage forbinder etagens centrale rum, Rosen, med slottets sydlige ende. Periodemæssigt spænder de udstillede møbler og billeder mv. i rummet over både Christian 7.s og Frederik 6.s tid, dvs. anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet. Enkelte udstillingsgenstande knytter sig til Frederik 5.