Parkmuseerne

Parkmuseerne er et museumskvarter i hjertet af København. Beliggende i eller ud til grønne parker finder du seks museer: Davids Samling, Den Hirschsprungske Samling, Rosenborg Slot, SMK (Statens Museum for Kunst), Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum.

Her kan du opleve det bedste fra kunstens og naturens verden. Fra kronjuveler og meteoritter til dansk og international kunst i verdensklasse. Et besøg på museerne inviterer også til at nyde det grønne frirum i parkerne: Kongens Have, Botanisk Have og Østre Anlæg. Her kan du sætte tempoet ned, besøge legepladser og spise frokost eller nyde en kop kaffe i kvarterets mange caféer og restauranter. Alt er inden for gåafstand.

1 billet – 6 museer

Med Parkmuseernes fællesbillet får du adgang til alle seks museer for kun 245 kr. Billetten kan købes i museernes billetsalg

Parkmuseernes billet giver adgang til Danmarks største samlinger af kunst- og naturarv: Den Hirschsprungske Samling, SMK, Statens Naturhistoriske Museum (Geologisk Museum), Rosenborg Slot, Arbejdermuseet og 10 % rabat på publikationer i Davids Samling (da entréen her er gratis). Billetten er personlig og er gældende i ét år fra købsdatoen.

Besøgende med en Parkmuseumsbillet får 10% rabat i museumsbutikken ved fremvisning af Parkmuseumsbilletten og en datomærket kvittering/entrébillet fra Kongernes Samling.

Fakta om Parkmuseernes billet

Pris: 245 kr. Køb billetten på et af museerne eller i vores webshop
Gyldighed: 1 år fra købsdatoen
Adgang: Billetten giver adgang til ét besøg på hvert museum og er personlig. Hvis du allerede har købt billetten på et af de andre Parkmuseer, skal du besøge vores billetkontor. Her skal du vise Parkmuseumsbilletten for at få en billet til slottet. Bemærk venligst, at alle billetter til slottet bliver udstedt med tidspunkt for besøget, og der kan desværre være tidspunkter, hvor har udsolgt.

Billetter købt i 2018
Cinemateket trådte ud af Parkmuseerne ved årsskiftet 2019. Har du købt en Parkmuseerne-billet i 2018, kan du stadig bruge billetten på Cinemateket i resten af billettens gyldighedsperiode. Fra 15. januar kan du dog også vælge at bruge den på Arbejdermuseet i stedet for på Cinemateket.

PARKMUSEERNE